Atopisk eksem: Mange bør formentlig ikke behandles med systemiske JAK-hæmmere som førstevalg

Både den amerikanske sundhedsmyndighed FDA og det europæiske lægemiddelagentur EMA har rejst advarselssignaler i forbindelse med brugen af orale JAK-hæmmere til behandling af visse personer med blandt andet atopisk eksem, men også gigtsygdomme og inflammatoriske tarmsygdomme.

EADV 2023

Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer fra årets EADV i Berlin. Følg dækningenher

Advarselssignalerne betyder, at EMA fra 2023 er kommet med anbefalinger til restriktioner på brug af JAK-hæmmere til personer over 65 år, personer med øget risiko for kræft eller alvorlige hjertekarsygdomme samt rygere eller tidligere langtidsrygere.

Nu viser et nyt dansk studie, hvor mange danskere med atopisk eksem som ud fra de nye retningslinjer formentligt ikke bør behandles med en JAK-hæmmer som førstevalg.

»Det drejer sig om, at vi i de danske registre kan undersøge, hvor mange patienter med atopisk dermatitis der på et tidspunkt har haft en eller flere sygdomme eller livsstilsfaktorer, som kan få betydning for behandling med en JAK-hæmmer. Vi ønsker at belyse forekomsten af sådanne risikofaktorer i den danske patientgruppe med atopisk eksem for at støtte lægerne i den risikovurdering, som de foretager, inden de eventuelt opstarter behandling med systemisk JAK-hæmmer,« forklarer en af forskerne bag det nye studie, læge og ph.d. Ida Vittrup Nielsen fra Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Ida Vittrup Nielsen har netop fremlagt sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Academy of Dermatology and Venereology (EADV).

Data på 18.000 danskere med atopisk eksem

På baggrund af EMAs anbefalinger har forskerne undersøgt forekomsten af en række risikofaktorer, herunder hypertension, diabetes, fedme, kræftsygdom, MACE, venøs tromboembolisme, forhøjet kolesterol, brug af hormonale kontraceptiva, rygning samt alder over 65 år blandt voksne danskere med atopisk dermatit.

Udover at kortlægge forekomsten af relevante risikofaktorer for brug af JAK-hæmmere i den voksne befolkning med atopisk dermatit håber vi også, at studiet kan skabe opmærksomhed på den ret betydelige arbejdsbyrde, der kan ligge i en grundig risikovurdering af patienten

Ida Vittrup Nielsen, ph.d., Bispebjerg Hospital

Forskerne inddelte risikofaktorerne i modificérbare (blandt andet hypertension og diabetes, som begge kan være velregulerede) og ikke-modificérbare (herunder kræft, MACE, høj alder og rygning).

Ydermere inddelte forskerne studiepopulationen i risikoprofiler fra favorabel risikoprofil over moderat risikoprofil til ikke-favorabel risikoprofil.

Data på lidt over 18.000 danskere er med i studiet, hvor forskerne indhentede data fra blandt andet Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, ligesom de havde data fra the Danish Skin Cohort.

Gennemsnitsalderen i studiepopulationen var 47 år, og der var overvægt af kvinder.

Over 30 pct. bør ikke behandles med JAK-hæmmer

For det første identificerede forskerne prævalensen af risikofaktorerne blandt danskere med atopisk eksem.

Her var næsten en fjerdedel registreret med hypertension, mens omkring 15 pct. havde hhv. fedme, var rygere eller havde forhøjet kolesterol. MACE og venøs tromboembolisme var de mindst hyppige på under tre pct.

Forskerne fandt også, at prævalensen ikke overraskende var aldersafhængig.

Ydermere viser risikostratificeringen af studiepopulationen, at for lidt over 50 pct. af voksne danskere med atopisk eksem er der ingen bekymringer forbundet med brugen af systemiske JAK-hæmmere i relation til de nævnte risikofaktorer.

16 pct. af patienterne med atopisk eksem skal lægerne være ekstra opmærksomme på, men orale JAK-hæmmere er formentlig en mulighed ved forsigtigt brug (for eksempel reduceret dosis). Hos lige under 30 pct. bør JAK-hæmmere ikke være førstevalgsbehandling, da disse patienter har en ikke-favorabel risikoprofil.

Ida Vittrup Nielsen fortæller, at forskerne med studiet vil give et billede af patientpopulationen, og at målet er at støtte de læger, der skal udskrive JAK-hæmmere til patienter med atopisk eksem.

»Udover at kortlægge forekomsten af relevante risikofaktorer for brug af JAK-hæmmere i den voksne befolkning med atopisk dermatit håber vi også, at studiet kan skabe opmærksomhed på den ret betydelige arbejdsbyrde, der kan ligge i en grundig risikovurdering af patienten. I et travlt ambulatorie vil en sådan opgave konkurrere med for eksempel vurdering af øvrig komorbiditet som astma eller psykologiske udfordringer, der også er meget vigtige at håndtere,« siger hun.