Atopisk eksem kan gå ud over skolegangen

En atopisk eksem-diagnose kommer sjældent alene.

Flere studier har peget på, at hudsygdommen også nogle gange kommer med store psykosociale problemer som depression og angst, ligesom sygdommen er associeret med forhøjet risiko for udvikling af andre autoimmune sygdomme fra astma til kronisk inflammatorisk tarmsygdom.

Nu viser et dansk studie offentliggjort i British Journal of Dermatology, at byrden fra en atopisk eksem-diagnose også rækker ind i skolen, hvor børn med atopisk eksem klarer sig signifikant dårligere end deres klassekammerater uden atopisk eksem. Værst ser det ud for børn med svær atopisk eksem.

Over hele linjen er det små forskelle, men de er signifikante, og vi kan ikke lade dem stå uhørt. Små forskelle betyder måske ikke meget for den enkelte, men når resultatet er signifikant, bliver det relevant for samfundet at se på og om muligt gøre noget ved

Ida Vittrup Nielsen, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Allergi-, Hud- og Kønssygdomme, Herlev Hospital

Samme forskningsresultat viser dog også, at i gymnasiet er der ingen forskel i karaktergennemsnittet mellem unge med eller uden atopisk eksem, omend færre børn med svær atopisk eksem ender med at gennemføre gymnasiet.

Den uheldige trend fortsætter også ind i voksenlivet, hvor unge mænd med atopisk eksem scorer dårligere i den intelligenstest, som de skal gennemføre ved session.

Ifølge en af forskerne bag studiet belyser det et behov for at identificere sammenhængen mellem atopisk eksem og lidt sværere vilkår i livet for i fremtiden at kunne gøre noget ved det.

»Dette studie er en del af et større forskningsarbejde i forbindelse med min ph.d., hvor vi kommer til bunds i de psykosociale konsekvenser af at have atopisk eksem. Vi har tidligere blandt andet vist, at børn og unge med atopisk eksem bruger flere lægemidler mod angst og depression, og andre studier har vist, at de sover dårligere, og at de har en dårligere dagligdagsfunktion. Nu kan vi så se, at det ser ud til at gå ud over deres skolegang og unge mænds intelligens,« siger læge og ph.d.-studerende Ida Vittrup Nielsen fra Afdeling for Allergi-, Hud- og Kønssygdomme ved Herlev Hospital.

Data på over 1,5 mio. danskere

I studiet har Ida Vittrup Nielsen med sine kollegaer været en tur i en lang række danske registre for at finde sammenhænge mellem det at have atopisk eksem og børns karaktergennemsnit i skolen og gymnasiet, samt hvor godt unge mænd klarer den intelligenstest, som de skal lave i forbindelse med session.

Forskerne benyttede forskellige uddannelsesregistre til at finde børnenes karakterer, Sessionsregisteret til at finde de unge mænds prøvesvar på intelligenstesten, Landspatientregisteret til at identificere personer med atopisk eksem og Lægemiddelstatistikregisteret til at finde ud af, hvilken behandling personer med atopisk eksem indløste recepter på, for derigennem at estimere sværhedsgraden af deres eksem.

Forskerne brugte data fra perioden fra 2001 til 2019 med data på i alt 770.611 skolebørn, 394.193 unge i gymnasiet og 366.182 unge mænd i forbindelse med session.

Resultatet af undersøgelsen viser, at folkeskolebørn med atopisk eksem klarer sig lige så godt som deres klassekammerater i forhold til karaktergennemsnit, hvis man kigger bredt ud over gruppen af børn med atopisk eksem.

Efter forskerne stratificerede deres data i forhold til alvorsgraden af eksem, fandt de, at børn med svær atopisk eksem havde et gennemsnitligt dårligere karaktergennemsnit sammenlignet med børn med mild atopisk eksem.

Tallene gælder for både skriftlige og mundtlige karakterer, hvor karaktergennemsnittet var hhv. 0,29 og 0,30 karakterpoint lavere blandt børn med svær atopisk eksem.

»Forskellene er små i absolutte tal, men vi ser en signifikant forskel. Og små forskelle på populationsniveau kan afspejle større individuelle forskelle, hvilket kræver yderligere forståelse af, hvorfor de her børn klarer sig dårligere, og hvordan vi sikrer børn og unge med atopisk eksem de samme forudsætninger som andre børn for at udnytte deres potentiale,« forklarer Ida Vittrup Jensen.

Ingen forskel i gymnasiet

Efter børnene startede som unge mennesker i gymnasiet, var forskellen dog forsvundet, for her fandt forskerne ingen forskel mellem børn uden atopisk eksem og børn med selv svær atopisk eksem.

Der er højere grad af mistrivsel blandt børn og unge med atopisk eksem, men det gode budskab er faktisk, at der i disse år bliver udviklet ret mange nye behandlinger mod sygdommen

Ida Vittrup Nielsen, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Allergi-, Hud- og Kønssygdomme, Herlev Hospital

Ida Vittrup Nielsen fortæller dog, at deres data også viser, at lidt færre børn med svær atopisk eksem gennemfører gymnasiet, hvilket også er bekræftet af andre danske studier.

»Gymnasieelever er en selekteret gruppe, men det er børn i folkeskolen og unge mænd til session ikke,« siger Ida Vittrup Nielsen.

Netop når det kommer til de ikke-selekterede grupper, finder forskerne også, at unge mænd klarer sig dårligere i militærets intelligenstests, hvis de har atopisk eksem sammenlignet med ikke at have atopisk eksem.

På en skala fra 0 til 78 scorede unge mænd med atopisk eksem gennemsnitligt 0,60 point lavere end unge mænd uden atopisk eksem, og færre klarede også militærets krav om en score på mindst 28 point.

»Over hele linjen er det små forskelle, men de er signifikante, og vi kan ikke lade dem stå uhørt. Små forskelle betyder måske ikke meget for den enkelte, men når resultatet er signifikant, bliver det relevant for samfundet at se på og om muligt gøre noget ved,« siger Ida Vittrup Nielsen.

Mulig forklaring

Der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor børn og unge med specielt svær atopisk eksem klarer sig dårligere i skolen og i livet helt generelt.

En mulig forklaring kan være, at mange med alvorlig atopisk eksem får påvirket deres nattesøvn, og det kommer med en lang række udfordringer relateret til skolen. Dertil kommer udfordringer med konstant kløe, ligesom det for mange børn med svær atopisk eksem måske ikke er så sjovt at gå i skole, fordi de har øget risiko for at blive mobbet.

En anden mulig forklaring er, at den systemiske inflammation, som er associeret med svær atopisk eksem, muligvis kan påvirke hjernen, og at effekten kan være dårligere karakterer og lavere intelligens.

Ida Vittrup Nielsen mener, at det for læger kan give god mening ikke bare at se atopisk eksem som en hudsygdom, der skal behandles medicinsk, men at de i konsultationen med specielt unge patienter også spørger ind til for eksempel skolegang, angst, depression og mobning.

»Der er højere grad af mistrivsel blandt børn og unge med atopisk eksem, men det gode budskab er faktisk, at der i disse år bliver udviklet ret mange nye behandlinger mod sygdommen. Vi har store forhåbninger til, at disse lægemidler ikke bare kan påvirke hudsygdommens sværhedsgrad, men også gøre noget ved blandt andet søvn, socialt stigma og det psykologiske velvære. Selvom resultatet af vores studie kan være nedslående, er jeg forhåbningsfuld for patienter med atopisk eksem, og jeg tror på, at hvis man gentager det her studie om ti år, vil man ikke se den samme sammenhæng mere,« siger hun.