Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Dermatologi

Andendagen på EADV handlede modermærkekræft og sårheling

Udgivet:
Kommentarer (0)

Vi mener, at overdreven indgivelse af FGF7 fremmer spredning og mobilisering af epidermale keratinocytter, hvilket er afgørende for sårheling. Samtidig fjerner neutralisering af MMP10 en barriere for keratinocytternes bevægelse, hvilket potentielt fremskynder reepiteliseringen,« forklarer læge Marta Bertolini.

På andendagen af årets kongres for European Academy of Dermatology and Venereology omhandlede nogle af de forskningsresultater, der tiltrak sig mest opmærksomhed, nye metoder til at opdage modermærkekræft og en behandling til hurtigere sårheling.


Ved behandling af kræft er én ting ofte vigtigere end noget andet, og det er, at kræften opdages så tidligt som muligt.

Det gælder også ved modermærkekræft, og nu har forskere opdaget, at nogle tumorspecifikke antistoffer er rigtig gode til at identificere personer med modermærkekræft og derved sikre så tidlig behandling som muligt.

Forskningen er netop offentliggjort på den igangværende kongres for European Academy of Dermatology and Venereology (EADV).

»Denne metode til tidlig opsporing kan integreres i den nuværende melanomscreeningspraksis for at give yderligere information i især usikre tilfælde og potentielt undgå unødvendige procedurer,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Cristina Vico-Alonso fra Victorian Melanoma Service, Australien, i en pressemeddelelse fra EADV.

Høj sensitivitet og specificitet

Modermærkekræft producerer immunogene markører, som udløser et immunrespons, der resulterer i produktion af antistoffer, der kan fungere som tidlige diagnostiske og prognostiske markører for modermærkekræft.


EADV 2024:Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer direkte fra årets EADV i Amsterdam. Følg dækningen her.


I undersøgelsen benyttede forskerne et cancer-array til at analysere og sammenligne blodprøver fra 199 patienter med modermærkekræft i stadie I og II samt 38 raske donorer.

Blodprøverne blev indsamlet ved den første diagnose og inden for 30 dage efter en operation med kurativt sigte.

Specifikke IgG-antistoffer mod tre tumorantigener blev identificeret som lovende diagnostiske biomarkører for melanomer i de tidlige stadier.

Den ene af disse markører viste sig at have en sensitivitet på 98-99 pct. og en specificitet på 76 til 82 pct.

»Disse resultater viser, at 99 pct. af melanompatienterne i valideringskohorten var positive for denne markør, mens 82 pct. af de raske personer blev korrekt identificeret som negative ved hjælp af den anbefalede tærskel. Mens 18 pct. af de raske personer fejlagtigt blev identificeret som positive for denne markør, hjælper det dog med at forbedre nøjagtigheden at kombinere den med de to andre markører i en multiparameter-signatur,« forklarer Cristina Vico-Alonso.

Nødvendigt med flere studier

Baseret på valideringsdataene ville kun én pct. af melanompatienterne have en negativ test for denne topmarkør, hvilket tyder på, at et negativt resultat i høj grad indikerer, at der ikke er tale om melanom.

»Det er dog vigtigt at bemærke, at denne kohorte omfattede raske personer uden tidligere eller nuværende kræftsygdomme og udelukkede personer med høj risiko for at udvikle modermærkekræft. Det er nødvendigt med yderligere test i en kohorte fra den virkelige verden for at afgøre, om disse resultater holder stik, når der tages højde for forstyrrende faktorer som for eksempel komorbiditet,« siger Cristina Vico-Alonso.

»En væsentlig fordel ved dette cancer-array er også dets tumordiagnostiske karakter. Denne form for antigener udtrykkes i mange solide tumorer, hvilket gør den diagnostiske signatur anvendelig ud over melanom, mens den specifikke kombination af antigener fortsat er unik for modermærkekræft sammenlignet med andre solide tumorer. Vi bruger i øjeblikket cancer-arrayet til at identificere kandidater til en diagnostisk test for alle kræftformer, i første omgang med fokus på modermærkekræft, lunge-, tarm- og bugspytkirtelkræft,« siger hun.

Stor undersøgelse af sårheling

Et andet studie på andendagen af EADV omhandlede et muligt gennembrud inden for behandling af kroniske og akutte sår.

Næsten én mia. mennesker lever på verdensplan med kroniske sår, men behandlingsmulighederne er fortsat få, og der mangler dybere forståelse af mekanismerne bag, at sårdannelse går galt.

Selv om vi skal være forsigtige, når vi taler om synergistiske effekter, viser vores foreløbige data, at kombinationsbehandling kan være en god mulighed for at behandle kroniske sår

Marta Bertolini, administrerende direktør, QIMA Monasterium GmbH

For at adressere dette problem udførte forskere bag studiet en undersøgelse med sunde hudprøver i fuld tykkelse fra mennesker, som skabte centrale, delvise sår.

Disse prøver blev derefter dyrket under enten fysiologiske eller patologiske forhold, herunder hyperglykæmi, oxidativt stress og hypoxi, for at efterligne henholdsvis akutte og kroniske sår.

Ved hjælp af avanceret profilering med RNA-sekventering overvågede forskerne ændringer i genudtrykket over en periode på fem dage.

Behandling gav bedre sårheling

Resultaterne af undersøgelsen afslørede flere kritiske forskelle i genaktivitet mellem akutte og kroniske sår.

Vigtige sårreparationsassocierede gener som KRT6A-C, PTX3, KRT1, KRT10, COL1A1 samt signalveje som Wnt-signalering og organisering af aktin-cytoskelettet blev reguleret forskelligt mellem akutte og kroniske sår.

Derudover blev det samlede genudtryk nedreguleret i kroniske sår sammenlignet med i akutte sår, hvilket tyder på, at vigtige gener, der er nødvendige for effektiv sårheling, ikke aktiveres tilstrækkeligt under disse forhold.

Især genet FGF7, der er en vigtig promotor for epitelcelleproliferation og vævsreparation, var signifikant nedreguleret i kroniske sår på dag fem.

Derimod var MMP10, som er et gen for et vævsnedbrydende enzym, forhøjet i hele undersøgelsesperioden i kroniske sår.

Ydermere undersøgte forskerne effekten af et antistof målrettet MMP10 i både akutte og kroniske sår.

Det ledte i studiet til signifikant bedre sårheling.

Omvendt havde behandling med et rekombinant FGF7 ingen effekt på sårhelingen, men kombinationen af MMP10-antistoffer og rekombinant FGF7 gav rigtig god effekt.

»Selv om vi skal være forsigtige, når vi taler om synergistiske effekter, viser vores foreløbige data, at kombinationsbehandling kan være en god mulighed for at behandle kroniske sår. Vi mener, at overdreven indgivelse af FGF7 fremmer spredning og mobilisering af epidermale keratinocytter, hvilket er afgørende for sårheling. Samtidig fjerner neutralisering af MMP10 en barriere for keratinocytternes bevægelse, hvilket potentielt fremskynder reepiteliseringen,« forklarer læge Marta Bertolini, hovedforfatter til undersøgelsen og administrerende direktør for QIMA Monasterium GmbH, i en pressemeddelelse.


Dagens Medicin tager hudsygdomme alvorligt

Udover at dække årets EADV-kongres, afholder Dagens Medicin 22. oktober Dermatologidagen 2024, hvor du får den nyeste viden serveret fra førende eksperter.Meld dig til her. Derudover arrangerer vi 28. novemberen politiske høring, hvor du kan deltage i debatten om fremtidens behandling af psoriasis, atopisk eksem og HS patienter.


Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere