Årets topnyheder fra den amerikanske dermatologikongres ADD

Hvert år afholder American Academy of Dermatology (AAD) deres årlige kongres, og i år var ingen undtagelse, hvor dørene til det store kongrescenter i New Orleans midt i marts blev slået op for tusindvis af verdens førende dermatologer.

Dermatologikongressen er typisk der, hvor de store forskningsresultater inden for feltet bliver præsenteret, og det samme gjaldt i år, hvor der blandt andet blev præsenteret store nyheder med nye lægemidler til behandling af en lang række dermatologiske sygdomme.

På Dagens Medicin har vi kastet et net og fisket en trio af de mest interessante forskningsresultater ud af bunken. De involverer blandt andet de i øjeblikket meget hypede lægemiddel Dupixent, men også et potentielt middel mod atopisk eksem fra danske Leo Pharma.

1. ‘Late breaking’ var én af 23 præsentationer med Dupixent

Først på blokken er Dupixent, der i forvejen er godkendt i mere end 60 forskellige lande til behandling af en lang række sygdomme, herunder atopisk eksem, astma, prurigo nodularis og flere andre.

Dupixent er udviklet i et samarbejde mellem Sanofi og Regeneron, og et studie, der blev præsenteret som et ‘late breaking abstract’ på AAD 2023, peger på, at listen over indikationer for Dupixent endnu ikke er fuldendt.

I studiet, der var blot én ud af 23 præsentationer med Dupixent, havde forskere undersøgt brugen af lægemidlet som behandling til voksne og unge med ukontrolleret moderat til alvorlig atopisk eksem på hænder og fødder. Forsøget var det første af sin slags til at undersøge en effekt af et biologisk lægemiddel til behandling af denne patientgruppe, der er svær at behandle.

I studiet blev 133 patienter randomiseret til behandling med Dupixent eller placebo i 16 uger.

Resultatet af studiet viser, at Dupixent kommer med en markant effekt på symptomerne hos patientgruppen:

• 40 pct. af patienterne i behandling med Dupixent opnåede næsten helt ren hud på hænder og fødder sammenlignet med 17 pct. i kontrolgruppen.

• 52 pct. oplevede klinisk relevant forbedring i kløe mod 14 pct. i placebogruppen.

• 69 pct. opnåede en reduktion i tegn på læsioner på hænder og fødder mod 31 pct. i placebogruppen.

• 75 pct. opnåede forbedring i alvorsgraden af håndeksem sammenlignet med baseline mod 40 pct. i placebogruppen.

• Der blev også set forbedringer i smerter og livskvalitet ved behandling med Dupixent.

I en pressemeddelelse fra Sanofi fortæller Frances Storr, der er professor ved Oregon Health and Science University og ledende forsker bag studiet, at det allerede er veletableret, at Dupixent er effektivt og sikkert til behandling af atopisk eksem.

»Men disse resultater er de første til at vise effekten af behandlingen på specifikt meget benyttede områder på kroppen,« siger han.

2. Leo Pharma med positive resultater

Patienter med moderat til alvorlig atopisk eksem har stadig mange udfordringer, og vi byder alle fremskridt velkommen, fordi det giver os flere muligheder for at hjælpe dem

Professor Diamant Thaci fra Institute and Comprehensive Center for Inflammation Medicine ved universitet i Lübeck, Tyskland

Næste fisk i nettet kommer fra danske Leo Pharma, der med til AAD 2023 havde bragt resultater fra et fase 2-forsøg med selskabets eksperimentelle lægemiddel LEO 138559 som behandling til personer med moderat til alvorlig atopisk eksem.

LEO 138559 er et monoklonalt antistof, der blokerer for IL-22RA1 og derved hæmmer funktionen af IL-22, som er kendt for at være forhøjet hos patienter med atopisk eksem. LEO 138559 hæmmer også til en vis grad effekten af cytokinerne IL-20 og IL-24.

Resultatet fra det fase 2-forsøg, som blev præsenteret på AAD 2023, viser, at LEO 138559 signifikant forbedrede symptomerne på atopisk eksem sammenlignet med placebo. 58 voksne med moderat til alvorlig eksem deltog i studiet, hvor de fik sprøjtet lægemiddelkandidaten ind under huden hver anden uge i 16 uger.

• Behandling med LEO 138559 forbedrede EASI-scoren med 15,3 point sammenlignet med 3,5 point ved behandling med placebo.

• 41,6 pct. mod 13,7 pct. mødte EASI-75-endepunktet i studiet.

• For EASI-90 var tallene hhv. 30,8 pct. og 3,5 pct.

• For EASI-100 var tallene 20,9 pct. mod 0 pct.

»Disse resultater er lovende, fordi de for første gang viser den potentielle effekt af at ramme IL-22, hvilket er nyt. Patienter med moderat til alvorlig atopisk eksem har stadig mange udfordringer, og vi byder alle fremskridt velkommen, fordi det giver os flere muligheder for at hjælpe dem,« fortæller en af forskerne bag studiet med LEO 138559, professor Diamant Thaci fra Institute and Comprehensive Center for Inflammation Medicine ved universitet i Lübeck, Tyskland, i en pressemeddelelse fra Leo Pharma.

3. Nyt middel til behandling af prurigo nodularis

Rosinen i pølseenden er endnu et ‘late breaking abstract’, som lægemiddelvirksomheden Galderma stod bag. Det drejede sig nemlig om Galdermas eksperimentelle monoklonale antistof nemolizumab, der blokerer signalering fra IL-31, som er involveret i udtrykket ved forskellige sygdomme, herunder i både atopisk eksem og prurigo nodularis.

På AAD 2023 præsenterede forskere resultater fra fase 3-forsøget OLYMPIA 2, hvor nemolizumab blev undersøgt som monoterapi til behandling af voksne med netop prurigo nodularis.

Resultatet af OLYMPIA 2 viser potentialet i nemolizumab.

• 56 pct. af forsøgsdeltagere i behandling med nemolizumab oplevede en forbedring i kløe defineret som en forbedring på mindst fire point på PP-NRS. I placebogruppen oplevede blot 21 pct. af patienterne den samme forbedring.

• 38 pct. af patienterne i behandling med nemolizumab fik reduceret hudlæsioner til en score på 0 eller 1 på IGA. I placebogruppen var tallet blot 11 pct.

• 37,2 pct. af patienterne i behandling med nemolizumab oplevede forbedringer i deres søvn sammenlignet med blot 9,9 pct. i placebogruppen.

Resultaterne fra OLYMPIA 2-studiet viser også, at effekten af nemolizumab sætter meget hurtigt ind, idet fem gange så mange personer i behandling med det eksperimentelle lægemiddel havde oplevet kliniske forbedringer i hudkløe inden for fire uger sammenlignet med behandling med placebo.

Lektor Shawn Kwatra fra John Hopkins University har stået bag forskningen, og han fortæller i en pressemeddelelse, at OLYMPIA 2-studiet er det største nogensinde til at undersøge en medicinsk behandling til personer med prurigo nodularis.

»Resultaterne bekræfter potentialet af denne monoklonale IL-31-injektion, der skal tages hver fjerde uge, og som har en hurtig effekt på kløe og søvnforstyrrelse og efterfølgende forbedring af hudlæsioner,« siger han.