Uligheden er en stopklods for at undgå blodpropper: For de kan forebygges

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

En blodprop i hjertet er ikke til at spøge med. Og selvom det heldigvis er gået i den rigtige retning over de seneste mange år, er der fortsat mange lavthængende frugter, der kan plukkes, hvis færre danskere skal have en blodprop. For mange af blodpropperne kan forebygges.

Fra politisk hold er der flere knapper, der kan skrues på, hvis flere danskere skal undgå en blodprop. Heriblandt er en øget forebyggelsesindsats ganske enkelt nødvendig.

I regeringens udspil til en sundhedsreform er der ambitiøse forebyggelsestiltag, der særligt fokuserer på, at børn og unge ikke skal starte med at ryge, og at aldersgrænsen for køb af alkohol hæves til 18 år. Det er visionære tiltag, der vil være med til at gøre en forskel for børn og unges sundhed, som de tager med sig ind i voksenlivet.

Også brug for fokus på voksne

Men der er også brug for, at man bag Christiansborgs mure sætter fokus på mulighederne for at skabe en kulturændring i de voksnes alkohol- og særligt rygevaner. Rygning er den enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på danskernes helbred, og som ryger har du en fem gange højere risiko for blodprop i hjertet sammenlignet med ikke-rygere.

Her spiller rygestopkurser en helt essentiel rolle. Langt de fleste daglige rygere ønsker at stoppe – faktisk svarer 74 pct., at de gerne vil lægge cigaretterne på hylden, og heraf ønsker 42 pct. støtte og hjælp til at stoppe.

Derfor skal de hjælpes godt på vej, og her spiller rådgivning i form af eksempelvis rygestopkurser en afgørende rolle. For rygestopkurser har en rigtig god effekt. Mindst hver fjerde ryger, som påbegynder et evidensbaseret rygestopkursus, formår at kvitte cigaretterne, mens tallet er under 10 pct. for dem, som forsøger sig alene.

Man bør derfor sikre, at langt flere danskere får et tilbud om rygestop. Hvis du har haft en blodprop i hjertet, vil et rygestop halvere din risiko for at få en ny blodprop.

Vi foreslår derfor, at man i forbindelse med den kommende sundhedsreform afsætter midler til rygestopindsatsen, som skal understøtte kommunernes arbejde med at hjælpe borgerne til at droppe smøgerne.

Et rygestop har store og tydelige fordele – også ganske umiddelbart. Efter bare 20 minutter er puls og blodtryk normaliseret, mens risikoen for blodpropper reduceres allerede efter et døgn. Og holder man rygestoppet i op til 15 år, er risikoen for blodpropper nu den samme, som hvis man aldrig havde røget.

Postnummerlotteri

Desværre er det sådan i dagens Danmark, at der ikke tilnærmelsesvis er en lige adgang til læger, og det skaber en geografisk ulighed, der gennem lang tid har martret sundhedsvæsenet. For når man ser på tværs af kommuneskel og regionsgrænser, bliver det tydeligt, at der er store forskelle på de tilbud, man som borger kan få, når sygdommen ulykkeligvis rammer.

Der er mange steder, man kan sætte ind. Vi mangler dog stadig løsningen på at finde de borgere, som er i højrisikogruppen, men også løsningen på, hvordan vi sætter ind på den mest effektive måde

Borgerne i Danmark er deltagere i en ulykkelig form for postnummerlotteri, hvor det er bopælen, der afgør kvaliteten af behandlingen. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at Michelle fra Middelfart skal have hverken bedre eller værre behandling end Michael fra Måløv, blot fordi de har bosat sig forskellige steder i landet.

Det må og skal der gøres op med. Risikoen for og behandlingen af en blodprop må ikke afgøres af ens postnummer, og derfor bør politikerne se ind i at sikre kvalitetsstandarder på tværs af kommuneskel og regionsgrænser dokumenteret ud fra standardiserede parametre, som vi kender det fra hospitalerne i dag, så der sikres en større behandlingsmæssig lighed.

Handler om opsporing

I bund og grund handler det om, at det primære sundhedsvæsen skal blive langt bedre til at opspore borgere, der er i højrisikozonen for at få en blodprop – og i samme ombæring intervenere over for dem, der netop er i risikozonen. Vi ved nemlig, hvor vigtigt det er, at man som borger motiveres tidligst muligt i processen, og her spiller de praktiserende læger en stor rolle, da det er det nære sundhedsvæsen, der først og fremmest skal være med til at sikre dem et godt og sundt liv.

Eksempelvis er det relevant at sætte ind over for de borgere, der kan være i risikozonen for at have arvet forhøjet kolesterol, den familiære hyperkolesterolæmi. Tilstanden er således ikke livsstilsbetinget, men derimod arvelig og ofte usynlig. Uden behandling kan familiær hyperkolesterolæmi føre til forkalkning af hjertets kranspulsårer eller en blodprop, og i værste fald kan det resultere i tidlig og ofte uventet hjertedød.

Nyere forskning har påvist, at tilstanden er langt hyppigere end tidligere antaget, og at den effektivt kan behandles, så hjertesygdom kan undgås, hvis tilstanden opdages i tide. Imidlertid har familiær hyperkolesterolæmi været overset og underbehandlet i de fleste lande, herunder desværre også i Danmark – også selvom der hos ca. halvdelen af mænd med familiær hyperkolesterolæmi findes blodpropper i hjertets kranspulsåre før 50-årsalderen, mens tallet for kvinder før 60-årsalderen lyder på 30 pct.

Det betyder, at risikoen for at få en blodprop er ca. 13 gange større hos personer med ubehandlet familiær hyperkolesterolæmi i forhold til den resterende del af befolkningen.

Alligevel er sygdommen let at overse, da den kan ligge stille i ganske mange år, før en eventuel åreforkalkningssygdom i hjertet manifesterer sig – og samtidig er det ikke en livsstilssygdom, der udviser klare tegn.

Til tider kan personer med familiær hyperkolesterolæmi fremstå ganske slanke og veltrænede, hvorved det på overfladen kan være svært at se, at der skulle være noget galt.

Vi ved, at kolesterolsænkende behandling har vist at kunne forebygge blodpropper og dermed væsentligt reducere den arveligt betingede risiko for åreforkalkningssygdom i hjertet hos personer med familiær hyperkolesterolæmi, men det forudsætter selvsagt, at diagnosen stilles, og behandlingen igangsættes tidligt, så kolesterolniveauet langvarigt og effektivt kan nedbringes.

Og her sakker vi bagud. En opgørelse fra 2013 pegede på, at opsporingsraten i Danmark lå på kun 4 pct., mens Holland eksempelvis lå på 71 pct., og Norge lå på 43 pct.

Det er forbedret siden da, men vi kan gøre endnu mere, og det er vigtigt, at vi sikrer, at der er et ensartet tilbud i hele landet til de patienter, der opspores. Det kræver imidlertid, at der er adgang til kvalificerede og specialiserede læger samt praktiserende læger.

Mangler løsningen

Der er mange steder, man kan sætte ind. Vi mangler dog stadig løsningen på at finde de borgere, som er i højrisikogruppen, men også løsningen på, hvordan vi sætter ind på den mest effektive måde.

Der er dog ingen tvivl om, at en struktureret og politisk prioriteret indsats i det danske sundhedsvæsen kan tage os længere, end vi er i dag. Ved at have fokus på at mindske den sociale og geografiske ulighed, ved at sørge for strukturel forebyggelse gennem højere afgifter på eksempelvis tobaks- og nikotinprodukter og en fokusering af rygestopkurser samt ved at skabe de nødvendige rammebetingelser for, at alle danskere i højere grad spiser sundt og dyrker motion. Men også ved at have et blik på den nødvendige opsporing og behandling af risikopatienter, samtidig med at der sørges for, at behandlingen af både blodtryk og kolesterol er i topklasse.

Der er nok at tage fat på. Men en blodprop i hjertet kan være fatal, og derfor er det vores pligt at gøre alt, hvad vi kan, for at reducere antallet så meget som muligt.