Tvang i psykiatrien bør ophøre

I Danmark må man ikke udføre lodtrækningsforsøg på tvangsindlagte patienter i psykiatrien (1), selvom det kunne bidrage til at reducere brugen af tvang, hvilket er i patienternes interesse. Jeg er enig i, at det er at gå for vidt. Der må kunne findes løsninger, der ikke lægger pres på patienterne, men tillader sådan forskning.

På den anden side kan der gøres meget uden forskning. Vi ved godt, at tvang er ubehageligt for personalet og skadeligt for patienterne, især når man tvinger dem til at tage psykosemedicin mod deres vilje. Medicinen helbreder dem ikke. Den har ringe effekt. Lodtrækningsforsøgene viser, at medicinen fordobler dødeligheden, og det er sværere for patienterne at komme tilbage til en normal tilværelse (2,3).

Psykiatri uden tvang

Tvang i psykiatrien strider mod grundlæggende menneskerettigheder, og princippet om lighed for loven gælder også for mennesker med psykiske lidelser. Det fremgår af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og også af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, der er ratificeret af Danmark (2). Ifølge FN skal alle stater ophæve politikker og lovbestemmelser, der tillader tvangsbehandling (2). Når psykiatere siger, at de ikke kan undvære tvang, så passer det ikke. Der er lande og regioner, der har vist vejen (2,4).

Ifølge FN skal alle stater ophæve politikker og lovbestemmelser, der tillader tvangsbehandling. Når psykiatere siger, at de ikke kan undvære tvang, så passer det ikke. Der er lande og regioner, der har vist vejen

Danmark har fået usædvanlig hård kritik fra FN, og en opgørelse over 30 danske konsekutive patienter, der havde klaget til Det Psykiatriske Ankenævn over tvangsbehandling med psykosemedicin er også meget forstemmende (5). Magtubalancen var ekstrem. Alle 30 patienter blev tvunget til at tage psykosepiller, de ikke ønskede, selvom der findes mindre farlige alternativer, f.eks. benzodiazepiner.

Psykiaterne havde ingen respekt for patienternes synspunkter og oplevelser, og i alle de 21 sager, hvor der var oplysninger om virkningen af tidligere lægemidler, oplyste psykiaterne at psykosepiller havde haft god effekt, hvorimod ingen af patienterne delte denne opfattelse.

Medicin på usikkert grundlag

Flere patienter blev tvunget til at tage psykosemedicin, selvom de allerede var skadet af medicinen, f.eks. i form af tardiv dyskinesi eller akatisi, eller selvom de var bange for, at medicinen ville slå dem ihjel, hvilket fem patienter gav udtryk for. I ni tilfælde var det tvivlsomt, om patienterne overhovedet havde vrangforestillinger (5). F.eks. blev det kaldt en vrangforestilling, når patienterne mente, at psykosemedicin er farlig, hvilket jeg også har oplevet et højtstående medlem af bestyrelsen af Dansk Psykiatrisk Selskab og en afdelingssygeplejerske sige om to patienter (4), eller når en patient med klare tegn på tardiv dyskinesi påpegede denne skadevirkning (5). Det er umenneskeligt. Tvangen bør stoppes.

Jeg sendte dette indlæg til Ugeskrift for Læger som svar på en kronik om tvang (1). Redaktionen afviste det med denne begrundelse: ”Vi har drøftet din henvendelse i redaktionen og finder at den hovedsageligt drejer sig om dine egne synspunkter og holdninger, snarere end at den forholder sig til kronikken. Vi må derfor takke nej til at bringe læserbrevet.”

Da mit indlæg er fyldt med fakta hele vejen igennem og derfor ikke kan siges hovedsageligt at dreje sig om mine egne synspunkter og holdninger, bad jeg redaktionen om en forklaring. Det fik jeg ikke. Man snakkede udenom: ”Det handler om, at du ikke forholder dig til kronikkens indhold som var at skabe en debat om de manglende muligheder for at tilvejebringe et forskningsbaseret alternativ til tvang i psykiatrien ud over at anføre, at der kan gøres meget uden forskning. Selvcitering gør det desuden vanskeligt for redaktionen og læseren at afgøre om holdningerne alene er dine egne.”

Da Ugeskriftet kun tillader fem referencer, valgte jeg at citere to af mine bøger. Jeg finder Ugeskriftets afvisning af en debat om et helt lægeligt speciales rutinemæssige overgreb på basale menneskerettigheder temmelig problematisk. Interessekonflikter: Ingen.

Dagens Medicin interviewede Peter Gøtzsche i foråret. Det kan du læse her.

Kilder:

(1) Kirkeland S, Daley K, Engelstoft L, Gildberg F. Evidensbaserede tiltag til nedbringelse af tvang – ja tak, men hvordan? Ugeskrift Læger 2022;184:2084-5.

(2) Gøtzsche PC. Deadly psychiatry and organised denial. Copenhagen: People’s Press; 2015.

(3) Whitaker R. Anatomy of an epidemic, 2nd edition. New York: Broadway Paperbacks; 2015.

(4) Gøtzsche PC. Critical psychiatry textbook. Copenhagen: Institute for Scientific Freedom; 2022.

(5) Gøtzsche PC., Sørensen A. Systematic violations of patients’ rights and safety: Forced medication of a cohort of 30 patients. Ind J Med Ethics 2020;Oct-Dec;5(4) NS: 312-8.