SIND: Tiårsplan for psykiatrien – hvordan sikrer vi, at vi også når målene?

Det er ikke, fordi der ikke tidligere har været planer for psykiatrien. Der har i årenes løb været både faglige redegørelser og politiske planer, der har peget på svagheder og foreslået konkrete forbedringer.

Alligevel er alle enige om, at der er behov for en ambitiøs plan for psykiatrien. En plan med forpligtigende mål.

Vi forestiller os denne gang en plan, hvor man tager udgangspunkt i borgerne i stedet for systemerne og sektorerne. Hvad vil vi gøre bedre for og med borgerne, det handler om?

I stedet for at kræve flere senge, flere ansatte, færre bæltefikseringer og lignende, bør vi gå en helt anden vej.

I stedet for at forlange konkrete ændringer af og i psykiatrien, vælger jeg i dette indlæg at fokusere på outcome. Her har vi i SIND ladet os inspirere af FNs verdensmål. Vi har også skelet til “Nationale mål for sundhedsvæsenet” fra Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL, oktober 2019.

Vi har spillet ud med ti bud på nationale mål for mennesker med psykiske lidelser:

• Færre skal være uønsket ensomme

• Flere skal have en uddannelse

• Flere skal i beskæftigelse/være tilknyttet arbejdsmarkedet

• Overdødeligheden skal reduceres (flere skal leve længere)

• Færre skal være ramt af hjemløshed

• Færre skal begå kriminalitet og ende i retspsykiatrien

• Færre skal opleve diskrimination som følge af en psykisk lidelse

• Færre skal leve i fattigdom på grund af psykisk lidelse

• Flere skal have mere indflydelse på eget liv

• Færre skal udsættes for tvang/magtanvendelse

Andre mål kan naturligvis komme til, og måske må nogle udgå, fordi der må prioriteres.

For hvert overordnede mål skal der fastsættes et ambitiøst mål for, hvor vi vil være om ti år. F.eks. kan man beslutte sig for, at om ti år skal overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser være reduceret med 50 pct. Eller at 40 pct. flere med en psykisk lidelse skal være tilknyttet arbejdsmarkedet.

Nogle vil måske hævde, at det ikke giver mening at sætte sig sådanne mål, hvis vi ikke ved, hvordan vi skal nå målene.

Her vil jeg blot henvise til Klimaloven, hvor man har besluttet at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. i 2030. Heller ikke det ved man, hvordan man skal nå – men man har indgået en bindende aftale om, at det er det man vil forsøge at nå.

Vi forestiller os denne gang en plan, hvor man tager udgangspunkt i borgerne i stedet for systemerne og sektorerne. Hvad vil vi gøre bedre for og med borgerne, det handler om?

Knud Kristensen, landsformand, SIND

På psykiatriområdet ser jeg gerne så ambitiøse mål som muligt, men de skal selvfølgelig også være realistiske.

Når målene er besluttet, begynder arbejdet med at definere, hvad der skal til, hvis vi skal nå målene i løbet af ti år.

Der skal fastsættes delmål, indikatorer og lignende, så der er noget at styre efter undervejs.

Her kommer alle ønskerne om flere senge, flere hænder, bedre kompetencer, mere recovery, mere pårørendeinddragelse og så videre ind.

Der kommer naturligvis også et krav om flere penge, men først når vi har fastsat målene og tager fat på at konkretisere strategier og planer, kan vi regne på omkostningerne.

Men hvordan sikrer vi os så, at vi faktisk når målene? Inspireret af aftalen om Klimaloven foreslår jeg følgende proces.

Mål, delmål og psykiatrihandlingsplan

Man starter med et overordnet langsigtet mål (som beskrevet ovenfor), og så fastsættes delmål i en psykiatrihandlingsplan.

Delmålene skal fastsættes med et tiårigt perspektiv. Efter fem år revurderes mål og delmål.

Mål og delmål fastsættes politisk. Om det sker i form af en lov (som med Klimaloven), eller ved en aftale er ikke afgørende. Det afgørende er, at mål og delmål skal forpligtige udover den indeværende valgperiode (de ti år, som planen dækker).

For hvert delmål udarbejdes indikatorer, så det er muligt at følge udviklingen.

Årligt psykiatriprogram

På baggrund af handlingsplanen foreslår vi desuden, at der udarbejdes et årligt psykiatriprogram. Programmet indeholder en detaljeret plan for det kommende år, og et overslag over det følgende år. Planen justeres rullende hvert år.

De overordnede mål og delmålene fastsættes som nævnt politisk af regeringen og folketinget. Psykiatriprogrammet udarbejdes af den minister/det ministerium, som får hovedansvaret for indsatsen (fx Sundhedsministeriet), men det skal udarbejdes under inddragelse af alle relevante ministerier (herunder Social- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Børne og Undervisningsministeriet).

Psykiatriråd

Som med klimaplanen kan man med fordel fastsætte et årshjul og involvere regeringen og Folketinget i den årlige proces. Ansvaret kan placeres i et ministerium (fx Sundhedsministeriet), men der skal indhentes input fra alle involverede ministerier, så programmet bliver hele regeringens.

Der bør nedsættes et psykiatriråd til sikring af involvering af eksperter og interessenter.

Psykiatrirådet skal hvert år komme med en vurdering af indsatsen og anbefalinger til den fremadrettede indsats.

På baggrund heraf udarbejder den ansvarlige styrelse (fx Sundhedsstyrelsen) en årlig status og anbefalinger til justering af programmet. Denne status udarbejdes efter inddragelse af alle relevante styrelser.

Efter en høring udarbejder regeringen sin vurdering af, om de opstillede mål nås og kommer eventuelt med forslag til justeringer af indsatsen.

Psykiatriprogrammet fremsendes til Folketinget og gøres til genstand for en forespørgselsdebat. Herved får Folketinget mulighed for årligt at vurdere, om initiativerne er tilstrækkelige til, at Folketinget vurderer, at planen kan efterleves.

Efter fem år genvurderes mål og delmål.