Psykiater: Diagnosen i et register dokumenterer ikke forekomsten af skizofreni

I en artikel bragt i Dagens Medicin 3. september 2021 fortælles det, at hypotesen om, at cannabismisbrug kan føre til skizofreni, bestyrkes af stort dansk registerstudie, der tager udgangspunkt i et 40-årigt perspektiv.

Det kalder på en kritisk kommentar.

For det første selve diagnosen skizofreni.

For 40 år siden var det en diagnose, man var tilbageholdende med. Man kunne være indlagt i mange år med diagnosen ‘uspecifik psykose’. Forståelsen var, at diagnosen var et livsvarigt vilkår og uhelbredeligt.

Efter ICD10 kan man principielt komme sig. I dag bliver diagnosen brugt hyppigt med det problem oveni, at man ikke kan slippe af med den igen.

Lad os tage et eksempel

Nedenstående kunne være et eksempel.

En ung mand kommer i kontakt med psykiatrien. Han får diagnosen skizofreni. Den unge mand bliver sat i depotbehandling og afsluttes til egen læge, som ikke vil stoppe behandlingen. Der sker en vægtøgning, og den unge mand ender på en vægt, der hedder 120 kg og er mentalt gået helt i stå. Behandlingen afsluttes.

I dag er han normalvægtig og velfungerende. Han er gift og har to dejlige døtre.

Adspurgt hvad han selv tænker, at der var galt med ham, svarer han: »Det var nok min hashrygning.«

Fra hashpsykose til skizofreni?

Jeg har siden 2003 arbejdet med misbrugere. Ser vi på det arvelige, opvækst samt typen af psykoaktive stoffer kan psykoser tvangsfrit forklares ud fra stofferne, hvor der er forskel på stofferne. Eksempelvis er kokain ofte sammenfaldende med paranoide psykoser. Og som skrevet i artiklen fra 3. september indeholder cannabis i dag måske også ti gange så meget THC og med et samtidigt fravær af CBD, hvilket også må tages i betragtning.

Det arvelige ser man ikke som værende grundårsag ved skizofreni. Ved bipolar lidelse derimod spiller det vist uomtvistelig en rolle, hvor stoffer, alkohol og medicin kan være de udløsende faktorer.

At antidepressiva kan være en udløsende faktor, benægtes af fagkolleger med argumentet, at det er der konsensus om.

Så fra hashpsykose til senere skizofreni? Hvordan dokumenteres det?

At man kan blive psykisk påvirket – ingen tvivl om det. Om det skader hjernen og kan føre til personlighedsændringer som ved indtag af alkohol. Det kan der ikke være tvivl om. Man har f.eks. talt om et ‘hash-ego’ ligesom i udtrykket ‘alkoholiker’.

Diagnosen i et register dokumenterer ikke forekomsten af skizofreni – hvad det så er i dag.