Prioritér diabetesteknologi som led i teknologisatsning

Det danske sundhedsvæsen står over for store udfordringer i den nærmeste fremtid: Der kommer flere plejekrævende ældre, og flere danskere vil døje med kroniske sygdomme som diabetes.

Desværre eksisterer der i dag en lang række barrierer, som gør det sværere at udnytte det teknologiske potentiale til fulde

Allerede i dag har 2 ud af 3 danskere over 16 år mindst én kronisk sygdom, og andelen kommer til at stige frem mod 2030. Med de nuværende personaleressourcer i sundhedsvæsenet vil der derfor ikke være tilstrækkelig kapacitet til at sikre ordentlig behandling til de mange nye patienter.

I det lys bør moderne sundhedsteknologi spille en langt mere central rolle i de politiske prioriteringer fremover.

Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), har allerede sat emnet på dagsordenen med sit forslag om at oprette en teknologifond og satse massivt på sundhedsteknologi inden for bl.a. digitalisering og kunstig intelligens.

Sektorovergange begrænser

Ved at tage ny teknologi i brug kan man sænke antallet af kontroller, konsultationer og andre sygehusbesøg, ligesom sundhedspersonalets ressourcer kan bruges mere effektivt.

Det kan helt konkret ske ved telemedicinske løsninger som f.eks. video- og telekonsultationer, øget automatisering vha. kunstig intelligens og sensorbaseret diabetesteknologi, der kan monitorere glukoseværdier hos mennesker med diabetes samt endda varsle, såfremt det er ved at nå et kritisk niveau.

Desværre eksisterer der i dag en lang række barrierer, som gør det sværere at udnytte det teknologiske potentiale til fulde. Det skyldes bl.a. sektorovergange, hvor der mangler strømlining mellem hhv. sygehuse, plejecentre, lægeklinikker og sundhedsbehandling fra patientens eget hjem, hvilket skaber et usammenhængende forløb.

Derudover er området præget af lovgivningsmæssig kompleksitet, da en række sundhedsteknologier er reguleret af både serviceloven og sundhedsloven.

Den nye sundhedsreform giver til en vis grad mulighed for at imødekomme disse udfordringer, da der afsættes 500 mio. kr. af nærhospitalspuljen til at investere i ‘it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer’.

Hvis vi bruger pengene klogt, kan det blive en løftestang for bedre og mere sammenhængende behandling fra patientens eget hjem via ny sundhedsteknologi. Det er helt afgørende, at vi udnytter dette potentiale, hvis vi skal imødekomme udfordringen med flere mennesker med kroniske lidelser.

Diabetesudfordringen skal adresseres

Diabetes er en af de kroniske sygdomme, som udgør et enormt pres på det danske sundhedsvæsen og kommer til at få tiltagende betydning i fremtiden. Alene antallet af type 2-diabetikere er tredoblet fra 1996 til 2020, og i 2030 kommer vi til at have næsten 200.000 flere med diabetes end i dag.

Desuden har diabetes en social slagside: Ifølge en undersøgelse, som Diabetesforeningen har været med til at lave, har højtuddannede personer med diabetes 26 pct. lavere risiko for at dø tidligt af sygdommen end lavt uddannede personer med diabetes.

Vi er derfor nødt til at adressere diabetesudfordringen som led i indsatsen for mennesker med kroniske sygdomme. Regeringen har med sin nye strategi for life science etableret en task force, der skal have eksklusivt fokus på kronikere.

Diabetesområdet bør indgå som et centralt led i denne task force, da sensorbaseret diabetesteknologi er en vigtig del af løsningen på den enorme udfordring, som den store tilgang af nydiagnosticerede udgør. Det gælder helt specifikt ift. sensorbaserede glukosemålere, som kan måle glukoseniveauet hos mennesker med type 1-diabetes og dermed reducere risikoen for hypoglykæmiske anfald og følgesygdomme. Men det gælder også pumper, der kan tilføre kroppen den insulin, den har behov for.

Netop sensorbaseret diabetesteknologi er genstand for en igangværende analyse i regi af Behandlingsrådet, som skal afdække de kliniske og sundhedsøkonomiske gevinster ved sensorbaseret diabetesteknologi.

Vi hilser dette analysearbejde velkomment, da det vidner om en kærkommen erkendelse af de store udfordringer på området og forhåbentlig kan føre til et mere ensartet behandlingstilbud på tværs af landet med afsæt i en evidensbaseret retningslinje.

Afledte positive effekter

En legitimering af sensorbaseret diabetesteknologi og et evidensbaseret behandlingstilbud er dog ikke nok, hvis vi skal kunne gøre en forskel for mennesker med diabetes.

Det er i sidste ende patienterne, der betaler prisen, hvis vi ikke formår at udnytte innovationen og teknologiens potentiale fuldt ud

‘Der skal også følge penge og investeringer med, så alle de mennesker med diabetes, der er motiverede, kan få adgang til disse teknologier med de kliniske såvel som livskvalitetsmæssige fordele, som følger med.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at sensorbaseret diabetesteknologi ikke kun er gavnlige ift. at reducere alvorlige anfald af hyper- og særligt hypoglykæmier og mindske risikoen for følgesygdomme, men også har en række andre afledte effekter.

Forskning har f.eks. fundet en 58 pct. reduktion i antallet af personer med diabetes, der har oplevet sygefravær inden for et år, efter 12 måneders brug af sensorbaseret diabetesteknologi. Tilmed inkluderer de eksisterende økonomiske beregninger ikke de mindre målbare gevinster ved glukosemålere såsom reduceret frygt for anfald og øget livskvalitet for mennesker, der lever med sygdommen på daglig basis.

Nye muligheder for mennesker med diabetes og andre patienter

Med Kühnaus udmelding om, at regionerne skal lægge større vægt på ny sundhedsteknologi, er der åbnet for, at potentialet ved diabetesteknologi kan udforskes yderligere og ibrugtages i endnu større grad. Den manglende udbredelse af diabetesteknologi er blot ét eksempel på, at der er for stort et gab mellem, hvor langt den teknologiske udvikling er kommet, og hvilke sundhedsbehandlinger politikerne prioriterer.

Derfor foreslår vi, at der politisk sker følgende fire ting:

1. Øremærk dele af teknologimidlerne fra sundhedsreformen til diabetesteknologi

2. Medtænk sensorbaserede glukosemålere som led i regeringens nyligt lancerede digitaliseringsstrategi

3. Ligestil alle med insulinkrævende diabetes og gør op med postnummerlotteriet ved at ændre serviceloven, så den omfatter ny diabetesteknologi som fx sensorbaserede glukosemålere (dvs. rtCGM og FGM)

4. Tildel sensorbaserede glukosemålere som behandlingsredskab til alle uanset region med et langtidsblodsukker på mere end 53 mm/mol

Det er i sidste ende patienterne, der betaler prisen, hvis vi ikke formår at udnytte innovationen og teknologiens potentiale fuldt ud – både når det kommer til diabetesteknologi og anden innovation som telemedicin, sundhedsapps, medicinske robotter m.m.

Med en større satsning på sensorbaseret diabetesteknologi og en mere intelligent indkøbsstrategi, der tager højde for afledte effekter i andre kasser end den kasse, hvor udgiften ligger, kan vi tage et vigtigt skridt mod at udnytte dette potentiale og skabe fremtidens sundhedsvæsen til gavn for patienter, sundhedssektor og økonomien som helhed.