Klinisk arbejde rækker langt ud over mødet med patienten

Ingen kan være i tvivl om, at sundhedsvæsenet er presset i knæ – forbigående pga. af COVID-19-pandemien og heraf afledte pukler – men desværre også permanent drevet af den demografiske udvikling med stadig flere behandlingstilbud, behandlingsgarantier, ældre og multisyge patienter.

Det er usikkert, hvorledes dette skal løses, men det synes sikkert, at vi ikke kommer ud af denne ‘onde cirkel’, ved at alle lægeressourcer bruges i driftens tjeneste – altså i gængs opfattet forstand. At fastholde kvaliteten i et fremtidigt velfungerende sundhedsvæsen skal sikres gennem løsninger, der findes gennem klinisk forskning og udvikling, opdaterede nationale retningslinjer samt andre kvalitetssikrende aktiviteter.

Det er helt afgørende, at disse tiltag forbliver forankret i det faglige miljø, og at dette til gengæld tilbydes de nødvendige vilkår.

Mindre tid til fagligt arbejde

Traditionelt har det faglige udviklingsmiljø typisk været båret af ildsjæle, hvor der ikke skelnes mellem arbejds- og fritid. Denne ressource er de seneste årtier blevet en truet art bl.a. grundet det stigende krav til det daglige kliniske arbejde og mindre tid til det nødvendige faglige udviklingsarbejde.

Et sundhedsvæsen med et stigende fokus på løsning af dagens udfordring er ved at miste grebet om løsningen af morgendagens opgaver.

Inden for udviklingen af kræftbehandlingen har det været af afgørende betydning, at de unikke Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) hovedsagelig består af de aktivt behandlende klinikere med deres indgående kendskab til områdets reelle udfordringer samt patienternes perspektiv.

Et forhold, der på samme tid er organisationens akilleshæl, da det meget store arbejde med bl.a. klinisk forskning, udarbejdelse og opdatering af landsdækkende kliniske retningslinjer, deltagelse i Sundhedsstyrelsens og Medicinrådets faglige udvalg samt RKKP’s styregrupper er meget tidskrævende og derfor helt afhængig af afdelingsledelsernes og sygehusejernes vilje til og mulighed for at prioritere den fornødne tid hertil.

Klinisk arbejde er en samlet indsats

Til trods for stigende forventninger og utallige politiske skåltaler er den afsatte tid og frikøbsmuligheder for klinikerens deltagelse i det ovennævnte afgørende ikke-patientnære arbejde blevet så begrænset, at DMCG.dk’s forretningsudvalg allerede i foråret 2021 fandt det nødvendigt at advisere Sundhedsdirektørkredsen herom.

‘Klinisk arbejde’ hverken kan eller må alene defineres ved mødet med patienten, men den samlede indsats til sikring af, at:

• dagens patient i mødet med klinikeren modtager en optimal evidensbaseret behandling

• morgendagens patient gennem klinisk forskning og udvikling tilbydes en mere effektiv og skånsom behandling

• den kliniske kvalitet lokalt, regionalt og nationalt sikres gennem bl.a. DMCG-aktiviteter – herunder retningslinjearbejdet, udvikling af kliniske kvalitetsindikatorer og MDT-konferencekonceptet samt fagudvalgsarbejde via Sundhedsstyrelsen og Medicin- og Behandlingsråd.

Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) har med Kræftplan IV udgjort et nationalt, forpligtende samarbejde for optimale forhold for dansk kræftforskning og -behandling. Centerets bestyrelse udgøres bl.a. af regionernes sundhedsdirektørkreds, og formanden repræsenterer samme kreds, hvilket er vigtigt i forhold til understøttelsen af de nødvendige rammevilkår – inklusiv ‘klinikernes’.

Der er således et akut behov for i ledelseslagene at skabe de nødvendige vilkår (tid) til det påtrængende kvalitetsarbejde i forhold til såvel DMCG- og databasearbejdet samt den kliniske forskning og udvikling. Opgaver, som alle bør være en naturlig og prioriteret integreret del af de aktive klinikeres arbejde.

Læs også:

MDT-konferencen: En uudnyttet kvalitetssikring af kræftområdet