Debat om elektrochok

Denne debat om for og imod brug af elektrochok er en fortsættelse af en tidligere meningsudveksling mellem de to debattører. Deres respektive debatindlæg og svar kan læses her: ‘Debat om Elektrochok: Professor Poul Videbech afviser kritik‘.

ECT forårsager hjerneskader

Af Herluf Dalhof, pens. praktiserende læge:

I sit svar på min kritik af Poul Videbechs forskningsprojekt skyder han sig selv i foden ved at hævde, at han kan se en 5 pct. forøgelse af Hippocampus’ rumfang efter elektrochok, ECT.

Enhver, der har set en MR-scanning af hjernen, er klar over, at MR-scanning er en grov undersøgelse uden mulighed for at erkende finere detaljer, og at hævde at kunne erkende en 5 pct. ændring i den lille struktur, Hippocampus udgør, må kræve en meget god vilje, ja nærmere ønsketænkning.

Man har ingen beviser for neurogenese i Hippocampus hos mennesket. Det ville kræve, at man kunne tælle neuronerne i denne, og det har man ingen mulighed for.

ECT ødelægger hjernen

Lige siden ECT blev indført i ‘behandlingen’ af psykisk syge i 1938 har man vidst, at dette er en rent destruktiv, hjerneødelæggende procedure.

De første ca. 25 år var psykiaterne bemærkelsesværdigt ærlige herom og var f.eks. klar over, at effekten af behandlingen stod i ligefremt forhold til den hjerneskade, man forvoldte. En forsker (Myerson) udtrykte det således: ‘Den bedste effekt (af ECT) opnår man hos de patienter, man næsten reducerer til demens’.

Men så kom antipsykiatribølgen i 1960-70’erne. Siden har psykiaterne ihærdigt søgt at nedtone, bortforklare og direkte benægte, at ECT forårsager hjerneskade.

Der er dog i de senere år fremkommet et direkte bevis herpå, nemlig S100B.

Hjerneskademarkør afslører skader

S100B er et protein, som udsvømmer fra beskadigede nerveceller, altså en hjerneskademarkør. Det optræder i blodet hurtigt efter hjerneskaden, men forsvinder også hurtigt herfra igen (halveringstid 30-60 min).

I et lille studie med 12 personer målte man i 2006 S100B før og efter ECT. S100B fandtes signifikant forhøjet efter ECT hos alle 12 personer, som et entydigt bevis på, at ECT forårsager hjerneskade¹. Set i lyset af, hvor alvorlig en sag det er at fremkalde hjerneskade med påfølgende mere eller mindre permanent hukommelsessvækkelse hos patienter, man skulle forestille at hjælpe, ville man jo forvente, at psykiaterne kastede sig over denne nye testmetode for hurtigt at fremskaffe et stort erfaringsmateriale herom. Men sådan gik det ikke

Den eneste yderligere artikel, undertegnede har kunnet finde om S100B ved ECT, er en noget tidligere, fra 2001, omfattende 14 patienter². Den konkluderede, at der ikke fandtes signifikant forhøjet S100B hos de 14 patienter efter ECT.

Markør er let at undersøge

Desværre er denne undersøgelse endnu et eksempel på ‘kvaliteten’ af megen såkaldt psykiatrisk forskning. Den første blodprøve efter ECT-proceduren blev nemlig taget 6 timer senere. På dette tidspunkt kunne man jo være sikker på (jvf. halveringstiden), at S100 B stort set var forsvundet fra blodbanen. I sandhed at sætte kikkerten for det blinde øje!

Fra de forskellige psykiatriske afdelinger i hele Københavnsområdet kunne Poul Videbech i løbet af et års tid mageligt have samlet et materiale på over 100 ECT-patienter, som blot skulle have taget en blodprøve lige før og f.eks. 15 min efter ECT, til bestemmelse af S100B i blodet (analysepris 200-250 kr. pr. prøve). Så ville han have et virkeligt validt dokumentationsmateriale vedrørende ECT.

En sådan undersøgelse ville koste en brøkdel af og tage langt kortere tid end det luftige og hypotetiske projekt, Poul Videbech nu har brugt tre år på.

Kilder: 1) ‘S100 and Impact of ECT on Depression and Cognition’. Arts, Baer et al: Journal of ECT, september 2006, Vol. 22 (3), side 206-212. 2) ‘Relation between electroconvulsive therapy, cognitive side effects, neuron specific enolase, and protein S-100’. M W Agelink et al: Journal Neurology, Neurosurgery & Psychiatry, 2001, september, vol. 71 (3), side 394-396.

For længst bevist, at der findes neurogenese i mennesket

Svar fra Poul Videbech, professor ved Region Hovedstadens Psykiatri:

Herluf Dalhof (HD) gentager sine synspunkter og demonstrerer desværre, at han ikke har læst al den litteratur, jeg har sendt til ham gennem årene. Men for god ordens skyld et par kommentarer:

Jo, der er beviser for, at der findes neurogenese i mennesket. Det påviste Ericsson allerede i 1990’erne på døende patienter med larynxcancer. Selv hos disse terminale patienter kunne man postmortem påvise nydannelse af neuroner. Siden er det vist i adskillige andre postmortem undersøgelser netop ved neurontælling. Jeg kan anbefale, at HD sætter sig ind i denne omfattende litteratur, når emnet nu interesserer ham så brændende.

ECT øger ikke mængden af S100B

En anden af HD’s store interesser er proteinet S100B. Som tidligere nævnt har jeg gennemgået hele litteraturen på dette område. Næsten alle undersøgelser viser, at ECT ikke øger mængden af S100B og i øvrigt heller ikke af en række andre markører for neurondød. Det er i øvrigt også i overensstemmelse med vores egne målinger på ECT-patienter her i Glostrup.

HD’s betragtninger om, hvad man kan og ikke kan med MR-teknik på baggrund af, at han engang har set et MR-billede, skal jeg forbigå i tavshed, men bare nævne, at jeg har over 30 års erfaring med MR og i øvrigt arbejder sammen med nogle af de fineste MR-eksperter i verden.

HD’s kommentarer til min forskning, der foregår vedrørende ECT i Region Hovedstaden, ville vinde ved, at han satte sig lidt mere ind i emnet. Projektet er fundet støtteværdigt af udenlandske eksperter på området og, som HD ved i forvejen, undersøger vi i øvrigt også S100B.

Hermed betragtes denne debat som værende afsluttet.