Derfor er de i verdensklasse

»Disse her historier om forskning i børnekræft viser, hvor vigtigt det er med det internationale samarbejde.«

Sådan lyder det fra senior vice president i Novo Nordisk Fonden, Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der bl.a. er overordnet ansvarlig for fondens bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning.

Serie: ‘Dansk klinisk forskning i verdensklasse’

Dagens Medicin bringer i den kommende tid en serie om dansk klinisk topforskning med international impact. Her portrætterer vi en række hjemlige forskningsmiljøer, der har haft uvurderlig betydning for menneskers liv og helbred, ikke kun i Danmark men også internationalt.

Ved udvælgelsen har vi især lagt vægt på, at forskningen har medført konkrete forbedringer for patienterne. I den proces har vi fået bistand af en af de personer herhjemme, der ved mest om at vurdere forskning og dens kvalitet, Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, senior vice president i Novo Nordisk Fonden. Ved hvert projekt er der anført, om det har fået støtte fra fonden. Uanset finansieringskilder har det ikke haft indflydelse på vores udvælgelse.

Tidligere portrætter:

29. april: Dansk Hovedpinecenter

28. maj: CRIC – Collaboration for Research in Intensive Care

»Når forskere er aktive og tager initiativer som her på både nordisk og europæisk niveau, så får deres forskning også impact,« siger han.

Så vil man gerne i førerfeltet som forsker, må man gøre sig bemærket i andre fora end dem, der ligger lige rundt om hjørnet.

»På smalle områder bliver det en nødvendighed for i det hele taget at få patienter nok til forsøg, men det er også gældende på store områder. At forskere er aktive i det internationale samfund, så folk kender dem, respekterer dem og følger med i deres forskning, gør, at de får stor indflydelse. Hvis man derimod sidder som ensom ulv et sted, er det meget sværere.«

Desuden fremhæver Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, at projekterne opererer med såkaldt ‘precision medicine’.

»Det er noget, der tales meget om. Det er et opgør med den tanke, at en bestemt dosis er det optimale for alle. Både når man i højere grad forsøger at optimere dosering ad administrationsvejene, og når man bruger en biomarkør til at monitorere effekten af stoffet,« siger han.

»Kjeld Schmiegelows forskning er et fremragende eksempel på udvikling af en biomarkør, som man kan bruge til at individualisere dosis til hver patient, så det bliver optimalt i forhold til den enkelte, ved at måle på graden af DNA-påvirkning. Det er et forholdsvis tidligt eksempel på ‘precision medicine’, hvor det er lykkedes at implementere konceptet.«

Endelig er der naturligvis selve resultaterne. Hvis ens forskning faktisk gør en væsentlig, positiv forskel for patienterne, er det klart, at der er større chancer for international impact. Det er i høj grad tilfældet med forskningen i børnecancer, som på få årtier har bragt overlevelsen i Danmark alene for leukæmi op, så den i dag er på 94 pct.

Som Niels-Henrik von Holstein-Rathlou udtrykker det: »Det er en utrolig succeshistorie.«

Birgitte Klugs forskning i asparaginase har ikke modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, men fonden har i flere omgange støttet den forskning, som Kjeld Schmiegelow står i spidsen for på Rigshospitalet.

Læs også:

De fandt nøglerne til leukæmiens maskinrum

Lægen bag Børnecancerfonden: »Indtil 1960’erne døde alle børnene jo«

Dansk forskning: Færre doser gav færre bivirkninger, men samme overlevelse