Vinder: »Medarbejderne skal have lyst til at komme på arbejde og give den fuld gas«

Hvad tror du er årsagen til, at netop I er så dygtige til skizofrenibehandling?

»Det vigtigste er, at vi arbejder som team. Vi følger retningslinjerne og har pakkeforløb for nyopdaget skizofreni, men vi prøver for hver enkelt patient at skræddersy behandlingen til lige netop dem. Selvfølgelig kan vi ikke tilbyde alt muligt, og derfor er der en balance mellem en ‘god nok’ og en ‘perfekt’ behandling. Det perfekte og ideelle er umuligt i øjeblikket grundet arbejdspresset og manglen på ressourcer. Men vi gør alle vores bedste for at gøre hvert forløb individuelt. Vi har stort fokus på, at patienten får den bedst mulige psykofarmakologiske behandling. Hvis vi er i tvivl om diagnosen eller behandlingsmuligheder, kan vi få rådgivning og en ‘second opinion’ hos Afdeling for Psykoser på Aarhus Universitetshospital. Vores non-psykofarmakologiske behandling er lige så essentiel med blandt andet støttende samtaler. Vi samarbejder også med de fire kommuner i hospitalets optageområde for at sikre, at der er styr på patientens psykosociale situation. Det er nemlig altafgørende, at en patient med skizofreni har et støttende netværk.«

Du fremhæver især jeres teamsamarbejde, hvorfor er det så vigtigt?

Vi er for få læger. Lige nu er der mig som overlæge og en yngre læge, og vi har tilsammen ca. 400 patienter, der skal ses af en læge på et tidspunkt i deres forløb

»Jeg er i et ledelsesteam med oversygeplejerske Anja Søndergaard Blaabjerg, og vi er enige om, at vores vigtigste opgave er, at vi får medarbejderne til at føle, at deres arbejde er fagligt vigtigt, og at de gør en forskel for patienterne. Vi har fokus på de gode historier og et ordentligt arbejdsmiljø. Medarbejderne skal have lyst til at komme på arbejde og give den fuld gas. Teamsamarbejdet betyder, at alle føler, at deres arbejde er relevant. Der er brug for alle fagligheder, når vi har en patient gennem et behandlingsforløb. Ligeledes lægger vi også vægt på, at vores medicin- og sygeplejerskestuderende føler sig som en del af teamet. Der er ingen magi i teamsamarbejdet, det handler i bund og grund om, at patienten og fagligheden kommer først, og for at det kan lykkes, er vi nødt til at samarbejde.«

I har ligget i toppen i flere år, men sidste år fik I en 9. plads. Hvordan kan det være, at I er kommet tilbage i toppen?

»I 2020 var teamet ramt af sygdom, og der var overlægeskift grundet opsigelser. Det var en periode, hvor afdelingen havde brug for at få en tydelig og stabil ledelse. Jeg tror ikke, kvaliteten af vores arbejde var lavere i den periode, men arbejdsgangen var en anden, hvor der var mere fokus på praktisk klinisk arbejde frem for at huske databasens indikatorer.«Hvordan bruger I data til at forbedre behandlingen?

»Vi kigger regelmæssigt på kvaliteten af vores samtaler, behandlingsplaner og epikriser for at have kontrol med, hvordan vi præsterer. Vi kigger også på indikatorerne relateret til skizofrenidatabasen. Vi har på afdelingen en forståelse for, at selvom der skal klikkes ekstra for at registrere i databasen, så er det ikke unødvendigt bureaukrati. Indikatorerne er et værktøj til at sikre høj kvalitet af behandlingen. Vi har kvalitetsnøglepersoner, som sammen med vores sekretærer kigger på data og statistik. Hver måned samler de data, og resultaterne bliver sendt på mail til medarbejderne, hvor vi noterer, at hvis vi har en målopfyldelse på 95 pct., så skal vi have den op på 100 pct.«

DBH 2022 Psykiatri

Vinder: Forbedringsproces har bragt Sydjylland til tops i behandling af ADHD

Vinder: ­Cheflæge vil have tvær­regionalt ­vikarstop

Nordjylland er første region med registrerede PRO-indikatorer i den seneste årsrapport. Hvad vil det betyde for jer også at have data for PRO-indikatorer?

»Det er meget vigtigt at få tilbagemeldinger fra patienter og pårørende for at se, hvad de synes er positivt eller frustrerende i behandlingen. Vi begynder at bruge PRO-psykiatri, dog er selve idéen ikke ny, for vi har altid lavet behandlingsplanerne i samarbejde med patienterne. Her laver vi en forventningsafstemning om, hvad vi kan tilbyde patienten sammen med patientens ønsker, og på den måde imødekommer vi hinanden.«

Hvis du skal pege på noget, der kan forbedre jeres muligheder for at yde endnu bedre behandling, hvad vil det så være?

»Vi er for få læger. Lige nu er der mig som overlæge og en yngre læge, og vi har tilsammen ca. 400 patienter, der skal ses af en læge på et tidspunkt i deres forløb. Vi har et team af psykologer, og de er involveret i udredningen og behandlingen af alle vores patienter. Sygeplejerskerne på afdelingen har gerne op til 40 patienter hver, og det er et stort pres. Hvis vi havde flere sygeplejersker, ville det betyde meget for, at hver sygeplejerske ville få mere tid til den enkelte patient. Desværre er vi langtfra den eneste psykiatriske afdeling med personalemangel.«

Alle taler om, at psykiatrien er i krise. Hvordan mærker I krisen?

»Det største problem er ressourcer til flere medarbejdere, hvor vi mangler læger, sygeplejersker, psykologer og andre faggrupper. Selvfølgelig gør vi vores arbejde bedst muligt, men det er frustrerende, at vi jo godt ved, at vi ville kunne gøre det bedre for patienterne, hvis arbejdspresset var mindre.«

Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitaler – Psykiatri her.

Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet på jeres afdeling?

»Generelt er der en fin stemning i teamet. Vores arbejdsmiljø er godt, og vi måler løbende på det. I den seneste tid har der ikke været sygemeldinger og opsigelser, og dagligdagen kører, som den skal. Vi fokuserer meget på, at alle medarbejderne føler sig som en del af et team. Og når vi får anerkendelse i form af jeres kåring, er det netop vigtigt at sige, at det er teamsamarbejdet og arbejdsmiljøet, der er årsag til, at vi klarer os godt.«

Hvad glæder du dig mest til bliver til virkelighed i den nye psykiatriplan?

»Hele psykiatriplanen giver god mening. Mit håb er blot, at vi ikke havner i en situation, hvor ressourcerne ikke følger med de ekstra opgaver, der kommer med planen. Det er godt at have store ambitioner for psykiatrien, men der skal følge flere ressourcer med, ellers bliver der blot et endnu større arbejdspres, som vil gå ud over kvaliteten.«

Læs også:

Skizofreni: Udredning for somatiske sygdomme halter

DBH 2022 Psykiatri Skizofreni

*: Indgår ikke i vurderingen pga. få eller ingen patienter.**: Indgår ikke i vurderingen pga. for mange uoplyste forløb.***: Indgår ikke i vurderingen pga. utilstrækkeligt antal ­indberettede indikatorer.