Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Danmarks Bedste Hospital

Trods kritik fra Rigsrevisionen: Adgangen til palliativ behandling er for dårlig

Udgivet:
Kommentarer (0)

I 2020 udtalte Rigsrevisionen kritik af adgangen til specialiseret palliation. Alligevel er udviklingen på området stagneret. Det er et væsentligt problem, lyder det fra styregruppen i Dansk Palliativ Database (DPD).


20 pct. af de patienter, der vurderes egnede til specialiseret palliativ indsats, når ikke at blive tilbudt en plads, inden de bliver for dårlige til at modtage behandling. Og det er et væsentligt problem.

Sådan lyder det i den seneste årsrapport fra styregruppen bag Dansk Palliativ Database (DPD), som dækker opgørelsesperioden 1. januar 2022-31. december 2022.


Se alle artikler fra Danmarks Bedste Hospitaler 2024


I årsrapporten kan man læse, at borgernes adgang til palliativ behandling ikke er blevet forbedret siden 2020 på trods af, at Rigsrevisionen i sin beretning fra august 2020 kritiserede netop adgangen til specialiseret palliativ indsats i perioden 2016-2019.

»Som påpeget i Rigsrevisionens Beretning fra 2020 er det meget vigtigt, at kapaciteten og adgangen til specialiseret, palliativ indsats for henviste patienter forbedres mange steder i landet, så flere patienter, som har brug for specialiseret, palliative tilbud og behandling, faktisk også får den,« skriver styregruppen i sin årsrapport.

Store regionale forskelle

Sammenligner man de enkelte regioner med hinanden, er det muligt at observere store forskelle i, hvor mange borgere der tilbydes en plads til specialiseret palliativ behandling.

I Region Nordjylland nåede 88 pct. af patienterne at blive tilbudt palliativ behandling, inden de døde, eller blev for dårlige til at modtage behandling.

I Region Sjælland og Midtjylland var andelen helt nede på 77 pct., mens Region Syddanmark ikke klarede sig meget bedre med en andel på 78 pct. af patienterne.

»I lyset af de relativt store regionale forskelle i indikatoropfyldelsen (77 pct. til 88 pct.), er det vigtigt at særligt Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Midt forsøger at øge kapaciteten til at modtage de henviste patienter,« lyder anbefalingen fra Dansk Palliativ Database, der gerne ser en markant forbedring på området, hvis behandlingskvaliteten skal øges i de kommende år.

En betydelig andel af patienterne bliver fortsat henvist meget sent i deres sygdomsforløb til specialiseret palliativ indsats på trods af anbefalinger om tidlig henvisning.

»Der er derfor fortsat behov for forbedringer også på dette punkt. Det vil kræve, at de henvisende afdelinger og læger bliver bedre til at henvise tilstrækkeligt tidligt, og at der er kapacitet til, at patienterne rent faktisk kan modtages til tidlig specialiseret palliativ indsats,« skriver styregruppen bag Dansk Palliativ Database.

DBH2024-Palliativ behandling

Rang 2024

Rang 2023

Hospital

Score

1

7

Aarhus

100

2

1

Esbjerg

97

3

7

Roskilde

96

4

6

Randers

93

5

12

Odense

92

6

10

Vejle

90

7

12

Farsø

89

7

-

Sønderborg

89

9

16

Nykøbing F.

87

9

2

Gødstrup

87

11

21

Næstved

86

11

4

Silkeborg*

86

11

4

Viborg*

86

14

20

Bispebjerg

85

14

14

Aalborg

85

16

2

Slagelse

83

16

11

Horsens

83

18

18

Hjørring

80

18

-

Frederikshavn

80

20

15

Holbæk

75

21

17

Bornholm

74

22

22

Rigshospitalet

67

23

24

Hvidovre

66

24

19

Nordsjællands Hospital

64

25

23

Herlev

62

* Silkeborg og Viborg indberetter i fælles­skab og har derfor samme ­vurderinger.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere