Høj datakvalitet er afgørende for yderligere forbedringer af behandlingen af hjertekarsygdomme

Prognosen for danskere med hjertekarsygdom har historisk set aldrig været bedre. Årtiers investeringer i teknologi, organisation, uddannelse og forskning, kombineret med en vedvarende optimering af diagnostik og medicinsk behandling, har ændret livsbetingelserne for både patienter med akut opstået hjertesygdom, og for patienter med kronisk hjertesygdom.

Klik her

Se alle artikler fra Danmarks Bedste Hospitaler 2024: Hjerte-kar

Dødeligheden blandt patienter med akut blodprop, der får ballonudvidelse eller bypass, er relativt lav, og har været det gennem flere år. Det samme gør sig gældende for karkirurgiske patienter, der opereres for en abdominal aortaaneurisme. Behandlingskvaliteten for patienter med atrieflimren er stigende. Dødeligheden blandt patienter med hjertesvigt er lav i forhold til karakteren af sygdommen.

Så er der nogen grund til at fortsætte med at lede efter fluen i hummersuppen, hvis kvaliteten af dansk hjertebehandling i en, også international kontekst, allerede er så høj?

Kan vi have tiltro til kvalitet af data?

Vurderingen af kvaliteten af dansk hjertebehandling forudsætter, at grundlaget for antagelsen er korrekt. At vi kan have tiltro til kvaliteten af de data, som beregningerne er baseret på. Og det har været et problem i flere år, mener formand for Dansk Hjerteregister Jens Flensted Lassen, professor på Syddansk Universitet og overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital.

Han vurderer, at datakvaliteten ser ud til at komme på plads i indeværende år, men er samtidig bekymret over, at datakvaliteten i en del år har været påvirket af både problemer med at overføre data fra de østdanske regioners patientjournalsystem Sundhedsplatformen, og af overgangen til den nyeste version af Landspatientregistret, LPR3.

Der er en risiko for, at vi først ser omfanget af problemerne, når det er blevet voldsomt et eller flere steder. Så retter vi fokus derhen og glemmer, at det måske er et problem i hele landet

Jens Flensted Lassen, professor på Syddansk Universitet og overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital

»Vores fødekilder har været behæftet med usikkerheder, og det gør selvfølgelig, at vores instrumenter til at overvåge kvaliteten ikke er så fintfølende, som vi kunne ønske det. De er ikke fintfølende nok til at kunne registrere de forskelle, vi gerne vil have de skal kunne. Derfor er der en risiko for, at vi først ser omfanget af problemerne, når det er blevet voldsomt et eller flere steder. Så retter vi fokus derhen og glemmer, at det måske er et problem i hele landet,« siger Jens Flensted Lassen.

Som et eksempel nævner han de problemer, der har været inden for karkirurgien med at sikre et tilstrækkeligt volumen af amputationsforebyggende behandlinger til patienter med dårligt blodomløb i benene. Her blev fokus som bekendt i første omgang rettet mod forholdene i Region Midtjylland, men en efterfølgende analyse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram pegede på et langt mere udbredt, nationalt problem.

Blind prioritering

Jens Flensted Lassen mener, at prioritering kan være et middel til at hæve kvaliteten i behandlingen af hjertekarpatienter yderligere. Men muligheden for at prioritere og på samme tid sikre, at alle har lige muligheder for adgang til behandling forudsætter både, at der er styr på datakvaliteten for den eksisterende behandling, og at det er muligt at følge konsekvenserne af prioriteringen tæt med tidstro data.

»Når vi begynder at prioritere, er vi nødt til at have en kontinuerlig overvågning af kvaliteten på området, som kan se små udsving, så vi er i stand til at korrigere, hvis vi prioriterer forkert. Ellers laver vi blind prioritering, og begår fejl, som vi først opdager efter flere år, hvor vi i værste fald har gjort megen skade,« siger Jens Flensted Lassen.

Det bliver ikke uden problemer at gennemføre, men det kan gøres.

»Systemet er trægt til at monitorere, hvad der sker, når vi laver en ændring. Det er det, som bekymrer mig allermest. Vi skal fra uge til uge eller fra måned til måned kunne se konsekvenserne af vores ændringer. Vi lærte under COVID-19-pandemien, at man kan godt se, hvad der sker, når man lukker et helt samfund ned, og følge ændringerne og påvirkningerne af sundhedsvæsenet over tid. Det skal vi lade sig inspirere af,« siger Jens Flensted Lassen, der gerne ser de videnskabelige selskaber komme længere frem på banen:

»For at kunne prioritere hensigtsmæssigt er vi nødt til at have de videnskabelige selskaber til at definere, hvad der er ‘best clinical care’. Kvalitetsmonitorering kunne knyttes tættere til de videnskabelige selskaber, så vi får endnu mere national faglighed ind i kvalitetsmonitoreringen,« siger han.

Har du to forældre med type 2-diabetes, er du ikke alene i stærkt forøget risiko for selv at få type 2-diabetes. Du bør også blive checket for at forebygge eller udskyde hjertekarsygdom

Niels Ejskjær, forsker som klinisk professor i diabetes, Aalborg Universitet

Ifølge Jens Flensted Lassen vil næste skridt så være at lade de faglige selskaber skrive nationale behandlingsvejledninger, og lade Medicinrådet – eller lignende uvildige institutioner – og regionerne godkende det, man agter at gøre i praksis.

»Ellers kan sygehusejerne, med en vis ret, måske have en legitim frygt for, at de lægelige specialister skriver en blankocheck ud på dyr behandling, som de så selv efterfølgende kan indløse. Samtidig skal vi sikre, at hele processen er åben, transparent og uvildig, og at der er mulighed for at ændre beslutningerne. Dermed vil der være mulighed for reel prioritering og valg.«

Styrk forebyggelsen

Én indgang til at løfte danskernes hjertekarhelbred yderligere er tæt opfølgning af behandlingskvaliteten blandt de personer, der allerede har hjertekarsygdom. En anden måde at løfte kvaliteten på er at hindre, at personer med andre sygdomme også udvikler alvorlig hjertekarsygdom.

Niels Ejskjær forsker som klinisk professor i diabetes ved Aalborg Universitet i diabetiske senkomplikationer og har især fokus på patienter med diabetisk neuropati.

»Femårsdødeligheden blandt patienter med diabetiske fodsår er meget høj. Har du dårligt kredsløb i fødderne, vil du ofte også have dårligt kredsløb generelt. Derfor er det afgørende, at vi tidligt finder frem til de patienter, der har dårlig blodcirkulation i benene og kan have behov for et forebyggende karkirurgisk indgreb,« siger Niels Ejskjær, der gerne ser en styrket forebyggende indsats blandt diabetespatienter og deres familier.

»Vi skal arbejde for at øge bevidstheden om det arvelige aspekt af diabetes. Har du to forældre med type 2-diabetes, er du ikke alene i stærkt forøget risiko for selv at få type 2-diabetes. Du bør også blive checket for at forebygge eller udskyde hjertekarsygdom,« siger Niels Ejskjær.

Sammen med en amerikansk kollega er han aktuelt involveret i et projekt, som undersøger om AI-granskning af biomarkører i blodet kan bruges til at forudsige alvorlige kardiometaboliske komplikationer.

Stort forsøg på tværs af sektorer og specialer

Selv om type 2-diabetes i sig selv er forbundet med en øget risiko for hjertesygdom, varierer risikoen betydeligt fra person til person. Derfor har hver enkelt også brug for forskellige behandlinger. I det landsdækkende forskningsprojekt Steno INTEN-CT arbejder endokrinologer, kardiologer og praktiserende læger sammen om finde frem til nye metoder til at risikostratificere og individualisere forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme blandt personer med type 2-diabetes. 7.300 patienter med type 2-diabetes og uden kendt hjertesygdom skal i løbet af 2023-2025 have foretaget en hjerte-CT-scanning for at visualisere åreforkalkning i kranspulsårerne.

Forskerne bag studiet forventer, at ca. 40 pct. af de CT-scannede deltagere vil have tegn på åreforkalkning i så høj grad, at de er i høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Denne gruppe vil efterfølgende blive randomiseret til enten at indgå i et forsøg, hvor den forebyggende behandling intensiveres gennem bl.a. en kombination af behandling med de nyere typer diabetesmedicin SGLT-2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister, der hver især har vist sig at kunne reducere risikoen for hjertekarsygdom, mens den anden halvdel fungerer som kontrolgruppe.