Aalborg vinder igen: Kvalitetsdata bruges aktivt til at løfte behandlingskvaliteten

Det kan næsten forekomme uretfærdigt at udnævne ét hospital som landets bedste inden for behandling på hjerte-kar-området i Dagens Medicins rangering af Danmarks Bedste Hospitaler 2022. For landets fire store hjertecentre på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital er alle bemærkelsesværdigt gode til at leve op til de definerede kvalitetsstandarder for diagnostik, behandling og overlevelse blandt patienter med hjerte-kar-sygdomme.

At Aalborg Universitetshospital for andet år i træk placerer sig på en førsteplads – og igen med Odense Universitetshospital lige efter – skyldes en kombination af topplaceringer på en række områder kombineret med et generelt højt kvalitetsniveau på tværs af kardiologi, thoraxkirurgi og karkirurgi.

Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.

Mere specifikt er Aalborg inden for kardiologien i årets rangering bedst til koronarangiografier og næstbedst til ballonudvidelser af hjertets forsnævrede kranspulsårer. Inden for karkirurgien er de bedst til perifer bypass og næstbedst til carotis trombendarterektomier på patienter med forkalkede halspulsårer. Og inden for thoraxkirurgien er ­Aalborg bedst til aortaklapoperationer og næstbedst til isoleret bypass.

Ledende overlæge på Hjerte-Lunge­kirurgisk Afdeling Jens Grønlund glæder sig over Aalborg Universitetshospitals gode placering. Løbende registrering i Dansk Hjerteregister og audits på områder, hvor der kan være behov for en øget indsats, er nogle af midlerne til at fastholde de bedst mulige resultater.

»Vi er meget bevidste om, at vi altid skal præstere vores bedste. Resultaterne er i høj grad en holdindsats af vores kirurger, erfarne sygeplejersker og dedikerede anæstesiologer. At vi f.eks. leverer så gode resultater på aortaklapkirurgi skyldes formodentlig, at vi altid har to kirurger til at lave de ca. 200 procedurer, vi laver om året,« siger Jens Grønlund.

Lav dødelighed ved AAA

Karkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital markerer sig ved at have en meget lav dødelighed ved akutte operationer for rumperede abdominale aortaaneurismer (AAA) og ved planlagt operation for AAA.

I den seneste årsrapport fra den karkirurgiske database Karbase adskiller afdelingen sig dog også ved at have en relativt høj andel af patienter med rumperet AAA, der ikke blev tilbudt operation. Afdelingen gennemførte derfor en audit af disse patienter, som viste, at det i alle ­tilfælde drejede sig om patienter, hvor behandlingen ville have været udsigtsløs.

Ud over at være formand for ­Karbase er afdelingslæge Christian N. Petersen én af de kirurger på Karkirurgisk Afdeling, som opererer patienter med AAA. Christian N. ­Petersen pointerer, at AAA-patienter overalt i landet behandles i et ‘fast track’, og behandlingen er op­timeret på alle karkirurgiske afdelinger. Hvorfor Aalborg Universitetshospital markerer sig ved en så lav dødelighed på området, har han også et par bud på.

»Jeg vil ikke afvise, at det måske kan spille positivt ind, at vi i forhold til befolkningsstørrelse og antal behandlede patienter er en lille region – her er det i øvrigt værd at bemærke, at alle danske centre i internationalt perspektiv betragtes som høj­volumencentre. Vi har valgt at organisere arbejdet med AAA-patienter i et tæt samarbejde mellem karkirurger, radiologer og anæstesiologer, hvor vi på fælles konferencer diskuterer patienterne,« siger Christian N. Petersen og fortsætter:

»Det kan være svært at pege på enkeltstående faktorer, som sikrer en bedre overlevelse, men sam­arbejdet med dedikerede og subspecialiserede interventionsradiologer, samt med anæstesiologer, der både under operationen og ved efterfølgende eventuel indlæggelse på intensiv­afdeling har et særligt kendskab til vores patienter, spiller givetvis ­positivt ind.«

Håb om national screening

Christian N. Petersen ser desuden frem til, at Sundhedsministeriet tager stilling til Sundhedsstyrelsens anbefaling om indførelse af national screening for AAA.

»Alle karkirurgiske afdelinger ­håber på, at national screening indføres som et tilbud. Det vil for et relativt beskedent beløb kunne redde 100-200 liv om året,« siger Christian N. Petersen.

Brug af endovaskulær teknik (EVAR) til planlagt eller akut behandling af behandlingskrævende aortaaneurismer som alternativ til åben operation er fortsat et valg, som deler karkirurgerne. Aalborg har brugt EVAR i ca. fire år, og Kar­basens årsrapporter viser, at der fortsat er betydelige regionale forskelle på, hvor stor en andel af ­patienterne der tilbydes EVAR.

»Der er fortsat stor faglig debat om, hvorvidt EVAR eller åben operation er det bedste for patienterne. Som udgangspunkt mener vi, at åben operation er bedre, hvis du har en forventet restlevetid på mere end ti år, men dette er der nationalt også diskussion om. I Aalborg bestræber vi os på at have en konservativ tilgang til brug af EVAR. Åben operation kan være det bedste i mange tilfælde. En utæt EVAR-protese kan være overordentlig vanskelig at behandle,« siger Christian N. Petersen.

Anerkendes for indsatsen

Ledende overlæge på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Jens Grønlund peger ligesom Christian N. Petersen på, at en afdeling med en overskuelig størrelse kan have positiv betydning for kvaliteten.

»Der er en smertegrænse for, hvor stor en afdeling bør være, før man taber overblikket. Samarbejdet, de daglige diskussioner med kollegerne og muligheden for at bevare overblikket og fange mulige komplikationer i tide er nok lettere på en afdeling som vores. Som kirurger kender vi allesammen vores egne tal for, hvordan det går vores patienter. En overskuelig størrelse kan dermed også være med til at styrke kvaliteten,« siger Jens Grønlund.

Han peger på, at en kombi­nation af kompetente kirurger, erfarne sygeplejersker på afdelingen og på intensivafdelingen og et tæt samarbejde med anæstesien om det postoperative forløb er nogle af de væsentligste elementer, som bi­drager til mulig­hederne for at levere behandlinger af en høj kvalitet.

Fokus på arbejdsmiljø

Samtidig peger Jens Grønlund også på, at blødere og mindre evidensbaserede forhold som kultur og arbejdsmiljø spiller en væsentlig rolle.

»Hvis arbejdsmiljøet og trivslen på en afdeling er god, og du som medarbejder bliver set og anerkendt for dit arbejde af kollegerne, går du også gladere hjem fra arbejdet – og tager gerne en ekstra vagt, hvis der bliver brug for det. En afdeling, hvor der er en god omgangstone og et godt arbejdsmiljø, har også nemmere ved at rekruttere og fastholde læger og sygeplejersker med de rette kompetencer,« siger Jens Grønlund.

To af afdelingens kirurger har desuden nået en alder, hvor de ikke opererer så meget mere og er overgået til andet vigtigt klinisk arbejde. Det er reelt et ekstra aktiv for afdelingen, pointerer Jens Grønlund:

»Det er to meget erfarne læger, der er gode til at kommunikere med patienterne, og som derfor måske også er bedre til at tage nogle af de svære patientsamtaler. Parallelt med, at de opererer mindre, har vi hele tiden tænkt på fødekæden og har heldigvis kunnet sikre uddannelsen af en ny generation af speciallæger, som kan tage over de kommende år,« siger Jens Grønlund.

Danmarks bedste hospital 2022 hjerte-kar-behandling

Kun sygehuse, der indberetter data for mindst fire behandlinger/undersøgelser på hjerte-kar-området til offentligt tilgængelige databaser, er inkluderet i den samlede vurdering af behandling af hjerte-kar-sygdomme.