Vaccineforsker efter EMA-melding: Man bør selv kunne vælge vaccine

Man skal ikke dø af et lægemiddel. Slet ikke en profylaktisk vaccine.

Grundlæggende handler det om, at vi skal have tillid til vores sundhedssystem og vaccinerne. I Danmark har vi en høj tilslutning til vaccinerne, og den må vi ikke sætte over styr

Camilla Foged, professor i vaccine design and delivery, Københavns Universitet

Så enkelt er det, hvis det står til professor Camilla Foged, som forsker i den farmaceutiske side af vacciner på Københavns Universitet. Alene af den årsag er det ifølge hende ikke et udtryk for overdreven forsigtighed, når danske sundhedsmyndigheder sætter AstraZenecas vaccine mod COVID-19 på pause.

Selvom risikoen for blodpropper ifølge indrapporterede hændelser fra Tyskland blot finder sted hos en ud af 100.000, er bivirkningen ifølge hende meget alvorlig.

»Bivirkningen er især alvorlig for unge mennesker, hvor risikoen for at dø af COVID-19 er minimal. Risikoen ved at få vaccinen er ganske enkelt højere end risikoen for at dø af COVID-19, og så er det uetisk at fortsætte med at vaccinere unge mennesker med AstraZeneca-vaccinen,« siger hun.

Bør give folk valget

Camilla Foged mener derfor, at der behov for åbenhed og valgfrihed, hvis man vil værne om vaccinetilslutningen, som er særlig høj i Danmark.

»Hvis vi i Danmark fortsætter med at bruge AstraZenecas vaccine og ikke giver befolkningen noget valg, har man jo ikke mulighed for at vurdere vaccinen over for andre vacciner, da man ryger bagerst i køen, hvis man siger nej. Og derfor bør man give folk et valg, hvis man vælger ikke at tage vaccinen helt ud af vaccinationsprogrammet.«

»Grundlæggende handler det om, at vi skal have tillid til vores sundhedssystem og vaccinerne. I Danmark har vi en høj tilslutning til vaccinerne, og den må vi ikke sætte over styr,« siger hun.

Sandsynligvis en sammenhæng

Onsdag i sidste uge meldte det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ud, at deres undersøgelser viser, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem AstraZenecas vaccine og kombinationen af lave blodplader, indre blødninger og mange blodpropper usædvanlige steder.

Men man har ikke kunnet identificere nogle risikogrupper. Tilstandens øgede forekomst blandt yngre kvinder formodes at skyldes en endnu ujævn vaccination på befolkningsniveau.

EMA fastholder sin godkendelse af vaccinen, men har tilføjet tilstanden som en sjælden bivirkning ved vaccinen. Selvom EMA opfordrer til en fælles indsats, er det nu op til medlemslandenes nationale sundhedsmyndigheder at beslutte, hvordan brugen af vaccinen skal fortsætte i hver nationalstat for sig.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen sat brugen af AstraZenecas vaccine på pause i snart fem uger, og i næste uge, når styrelsens egne undersøgelser er afsluttet, bliver der fra centralt hold på ny taget stilling til, hvordan brugen af vaccinen skal fortsætte i Danmark.

Bivirkninger er et ømt punkt

Som mulig løsning fremadrettet skeler Camilla Foged til Storbritannien, hvor sundhedsmyndighederne nu tilbyder en anden vaccine til personer under 30 år, som ikke ønsker at få et stik med AstraZenecas.

Beslutningen hviler på en britisk opfattelse af, at fordelene ved AstraZenecas vaccine mangedobles i de ældre aldersgrupper sammenlignet med hos de 20-30-årige.

Ifølge lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Frej Klem Thomsen, der har forsket i vaccineskepsis, skaber usikkerheden om bivirkningerne et dilemma, som kan være svært for os mennesker at håndtere. Et ømt punkt, hvor psykologi og tørre tal går i clinch.

»I værste fald fører dilemmaet til, at vi træffer dårligere beslutninger for eksempel ved at fravælge en vaccine, som det ville være bedst for os at tage imod. Det, kan man godt være bekymret for, kunne være tilfældet her,« siger han.

Undervurderer risiko for smitte sammenlignet med risiko for bivirkninger

Frej Klem Thomsen forklarer, at menneskehjernen har svært ved at overskue de komplicerede, statistiske beregninger, som ligger til grund for en rationel vurdering af de risici, vi udsætter os selv for.

Vi kan komme til at lide af det, der hedder status quo-bias. Bias har i vaccinesammenhæng typisk den effekt, at man undervurderer risikoen ved at fortsætte med at gøre det, man er i gang med, og overvurderer risikoen ved det, vi opfatter som en aktiv handling

Frej Klem Thomsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Derfor benytter vi os typisk af mentale genveje, men sådanne genveje har desværre den ulempe, at de kan ligge under for bias.

»En udfordring i denne sammenhæng er for eksempel, at vi kan komme til at lide af det, der hedder status quo-bias. Bias har i vaccinesammenhæng typisk den effekt, at man undervurderer risikoen ved at fortsætte med at gøre det, man er i gang med, og overvurderer risikoen ved det, vi opfatter som en aktiv handling.«

»Konkret kan man forestille sig, at det kan have den effekt, at vi undervurderer risikoen ved at blive smittet med COVID-19 og overvurderer risikoen ved at få AstraZenecas-vaccine, for eksempel de her alvorlige bivirkninger. Fordi vi groft sagt træffer beslutninger ved at bruge vores mavefornemmelse, så kan den type bias få stor indflydelse,« siger han.

Misvisende sammenligning med p-piler

Siden det kom frem, at der er en mulig sammenhæng mellem AstraZenecas vaccine og kombinationen af lave blodplader, indre blødninger og mange blodpropper usædvanlige steder, er p-piller blevet brugt til sammenligning.

Blodpropper er en kendt bivirkning ved p-piller og forekommer hos 4 ud af 10.000, men sammenligningen er ifølge Camilla Foged misvisende.

»Det er rigtigt, at der også er en vis risiko for at få en blodprop ved p-piller, men risikoen kender man, inden man starter, så der kan den enkelte bedre vurdere risikoen og træffe en beslutning om, hvorvidt man vil bruge den præventionsform eller en anden form.«

»I sagen med AstraZenecas vaccine kendte man i første omgang ikke den mulige sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen, og man har heller ikke kunnet vælge en anden vaccine, uden at man mister sin plads i køen,« siger hun.

Danmark har den højeste tilslutning

HOPE-projektet på Aarhus Universitet undersøger løbende, hvordan den danske befolkning reagerer på myndighedernes tiltag som følge af COVID-19. En analyse fra slutningen af sidste år viste, at den danske vaccinetilslutning hører til toppen i Europa.

Der er en udbredt skepsis over for denne vaccine. Den lavere effektivitet sammenlignet med andre vacciner fik også folk til at tvivle på vaccinen, så der er en del, der siger, at de ikke har lyst til at få denne vaccine

Camilla Foged, professor i vaccine design and delivery, Københavns Universitet

Forskerne bag fandt, at 78 procent af danskerne gerne vil have en vaccine mod COVID-19, hvis myndighederne anbefaler det. Det er den højeste grad af tilslutning i undersøgelsen, der inkluderer syv andre lande, Storbritannien, Tyskland, Italien, Sverige, USA, Frankrig og Ungarn.

I USA er vaccinetilslutningen i befolkningen 57 procent, mens den i Frankrig og Ungarn er henholdsvis 52 og 45 procent. Spørgsmålet er nu, om opmærksomheden omkring AstraZeneca kan ende med at påvirke den ellers flotte tilslutning i Danmark.

»Forløbet har været broget, og AstraZeneca har afvist, at der var alvorlige bivirkninger, men den må de nu æde, tyder det på. Der er en udbredt skepsis over for denne vaccine. Den lavere effektivitet sammenlignet med andre vacciner, fik også folk til at tvivle på vaccinen, så der er en del, der siger, at de ikke har lyst til at få denne vaccine,« siger Camilla Foged.