To klinikchefer: Hvad med coronavirussens andre ofre?

Professor, dr. med. Peter Christensen er overlæge på Klinik for Bækkenbundslidelser på Aarhus Universitetshospital Skejby, ligesom han leder hospitalets Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenbundsorganerne.

Dagens Medicin har sat ham stævne i et lille mødelokale på hospitalet for at interviewe ham om senfølgeklinikkens forskning. Imens Peter Christensen stille og roligt sidder og fortæller om sit arbejde, ringer telefonen pludselig med et af den type opkald, han er nødt til at besvare. Fortællingen om forskning må vente.

Han lytter lidt.

»Hende er vi nødt til at rykke frem til operation hurtigst muligt,« siger han så og bakser med de forhåndenværende kontorartikler, en cyklamenfarvet post-it blok og en rød spritpen, i det nødtørftigt udstyrede mødelokale for at notere patientens detaljer ned, så han senere kan sørge for det administrative.

Den korte telefonsamtale oprører tydeligvis Peter Christensen, som nu har harmen malet både i øjne og i ansigtskulør.

Kræft- og akutte patienter har haft forrang

Da han har slukket for mobilen, fortæller han, at den 87-årige ellers raske og rørige kvinde, der blev ringet om, døjer med rektal prolaps, dvs. at endetarmen ikke vil holde sig på plads inde i kroppen. Fem-seks cm af endetarmen falder simpelthen ud, hver gang kvinden rejser sig op, og forårsager både inkontinens, blødning og smerter.

Ingen sygdom er finere end andre. Hverken COVID-19 eller kræft. Vi skal have en ligeværdig og reel behandlingsgaranti, så også patientgrupper uden stærke patientorganisationer i ryggen oplever en ordentlighed i behandlingen

Peter Christensen, overlæge på Klinik for Bækkenbundslidelser, Aarhus Universitetshospital Skejby

Derfor vil Peter Christensen rykke hende fra den almindelige venteliste til en liste for særligt trængende, som er truet på førligheden eller er funktionstruede, dvs. at de er i fare for ikke at kunne tage vare på basale funktioner selv, og måske blive afhængige af kommunal hjælp.

Han forklarer, at ‘frem i køen’ på ingen måde betyder ‘nu’, men at der skal trylles og skabes et hul mellem kræftpatienter og de akut syge, som stadig optager langt de fleste operationstider.

De akutte tilfælde og patienter med kræft eller andre livstruende sygdomme har haft førsteprioritet under COVID-19-pandemien, og i perioder er den almindelige aktivitet blevet lukket ned og udskudt, så hospitalerne kunne håndtere COVID-19. Derfor venter mange patienter nu på at komme til.

Akutte patienter har i sagens natur altid forrang, og det har kræftpatienterne også i praksis stadigvæk, selv om regeringen netop har genindført det udvidede frie sygehusvalg – ofte kaldet behandlingsgarantien – der hidtil har været suspenderet under pandemien. Den giver i princippet ret til behandling inden for 30 dage for alle patienter.

Ingen sygdom er finere end andre

Kræftpatienternes de facto forrang skyldes, at de ikke blot har særlige pakkeforløb med endnu skarpere tidsfrister, de nyder også stor bevågenhed både fra politikere, medier og patientforeninger, som holder nøje øje med, om tidsfristerne overholdes.

For andre patienter fortoner behandlingsgarantiens 30 dages løfte sig i tågerne.

»Gøres der ikke noget ekstraordinært, vil denne patient først blive opereret i 2022, for lige nu står der 56 patienter på ventelisten, og den næste kan først blive opereret i 2022. Hvis ‘bare’ hun havde haft kræft, så var hun blevet opereret med det samme,« siger Peter Christensen.

I Peter Christensens optik er der lige nu og her brug for fem tiltag fra politisk hold:

• at politikerne erkender det store behandlingsefterslæb af patienter med andre lidelser end kræft og COVID-19.

• at der allokeres flere penge til at få has på efterslæbet.

• at politikerne lader være med at udstikke behandlingsgarantier, der ikke afspejler virkeligheden og mulighederne i sundhedssystemet.

• at patienterne ikke længere opdeles i et A- og et B-hold.

• at en sådan prioritering skal kommunikeres ned gennem systemet, fra sundhedsministeren via Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, hospitalsledelserne, afdelingsledelserne og helt ind på den enkelte operationsgang.

»Ingen sygdom er finere end andre. Hverken COVID-19 eller kræft. Vi skal have en ligeværdig og reel behandlingsgaranti, så også patientgrupper uden stærke patientorganisationer i ryggen oplever en ordentlighed i behandlingen,« siger Peter Christensen.

Midlerne går til coronapatienter

Ventetiden for tilfælde som kvinden med rektal prolaps er ikke den eneste konsekvens af COVID-19-pandemien for patienter, der fejler noget andet, som Peter Christensen og hans kolleger oplever.

På hans andet arbejdsfelt – senfølger efter kræft i bækkenbundsregionen – er der også betydelige, hvad man vel kan kalde senfølger efter selve epidemien.

Peter Christensen fortæller, at han kort før coronavirussens ankomst til Danmark i begyndelsen af 2020 var til et møde med sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, og assorterede embedsmænd, herunder direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Jeg synes, at vi er berettigede, men jeg kan sagtens forstå, at her kommer Sundhedsstyrelsen og regionen med penge og opmærksomhed, og så føler alle andre, at det var ressourcer, de burde have haft. Men vi skal også respektere de følger, der kommer efter en virus, som i den grad kommer ind fra højre og tager arenaen

Berit Schiøttz-Christensen, overlæge ved Senfølgeklinikken for COVID-19, Aarhus Universitetshospital

Det møde gav Peter Christensen en fornemmelse af, at der var gode muligheder for at få en passus med i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne for 2021, som ville lægge pres på regionerne for at etablere regionale klinikker for senfølger efter kræft af samme type som den, han selv leder. Det satte coronavirussen imidlertid en stopper for.

»Nu går alle pengene til COVID-patienter,« siger overlægen frustreret med henvisning til, at alle fem regioner nu har etableret klinikker til håndtering af nogle andre senfølger, nemlig efter en infektion med coronavirus. Det kan f.eks. være gener som svært nedsat lungefunktion.

Behandling, der beviseligt virker

Den allokering ærgrer ham, ikke mindst fordi den senfølgeklinik efter kræft, han til daglig selv står i spidsen for, bruger interventioner med langt højere evidens end dem, infektionsmedicinerne har til rådighed ved indsatsen over for senfølger efter COVID-19.

Hans klinik tilbyder behandling, som påviseligt virker på problemer med tarmen, vandladningen, og for øvrigt også sexlivet efter en kræftoperation.

»Mere end fire ud af fem af klinikkens patienter hjælpes og får oven i en forbedret livskvalitet. Men når jeg taler med infektionsmedicinerne, så siger de, at de på nuværende tidspunkt ikke helt ved, hvad de skal stille op, og om det, de gør, virker,« siger han.

»Og måske går COVID-senfølgerne væk igen af sig selv. Men vi ved, at vi har en kæmpe opgave med senfølger efter kræft, og vi ved, at det, vi gør, hjælper.«

»Jeg synes, at vi er berettigede«

Overlæge ved Senfølgeklinikken for COVID-19 på Aarhus Universitetshospital, Berit Schiøttz-Christensen, har forståelse for frustrationen hos kolleger, der arbejder på andre felter.

»Jeg synes, at vi er berettigede, men jeg kan sagtens forstå, at her kommer Sundhedsstyrelsen og regionen med penge og opmærksomhed, og så føler alle andre, at det var ressourcer, de burde have haft. Men vi skal også respektere de følger, der kommer efter en virus, som i den grad kommer ind fra højre og tager arenaen,« siger hun.

Ifølge Berit Schiøttz-Christensen er det korrekt, som Peter Christensen siger, at COVID-19 endnu ikke er fuldt forstået, og at der således ikke foreligger en fiks og færdig plan for behandling.

»Vi skal finde ind til det, der sker i kroppen,« som hun siger.

Hun bekræfter også, at senfølger efter COVID-19 i nogle tilfælde kan gå i sig selv igen.

»Vi forventer, at en del af følgerne efter en COVID-19-infektion kan gå væk af sig selv, men vi ved ikke i hvilket omfang. Det kan de gøre for nogle patienter, men ikke alle,« siger hun.

Hjertepatienter venter også

Coronaens indirekte ofre findes selvsagt ikke kun blandt tarmpatienter i Aarhus. Hjertepatienterne er f.eks. også ramt.

»Det store problem på vores afdeling er de elektive hjerteoperationer. Under COVID-19-pandemien har vi skullet afgive kapacitet og personale til coronaafsnit, så siden starten af december har vi fungeret på nedsat kraft, og vi var først oppe i omdrejninger igen fra uge 11 (15.-19. marts, red.),« siger overlæge Jesper Ravn, som er klinikchef i Thoraxkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

Det er et spørgsmål om kapacitet og udbud. Det er ikke fordi, jeg vil stille mig op i et hylekor, men der mangler sygeplejersker, læger, operationslejer og kapacitet i det hele taget – det er hele vejen rundt

Jesper Ravn, overlæge og klinikchef i Thoraxkirurgisk Klinik, Rigshospitalet

»Vi prioriterer de akutte og subakutte patienter og dem, som skal opereres inden for 14 dage (typisk patienter i kræftpakkeforløb. red.) og så i forhold til kritisk sygdom. Det går ud over dem med f.eks. planlagte bypass-operationer eller klapoperationer. De bliver sorteper,« siger han.

Risikerer at blive mere syge

Genindførelsen af behandlingsgarantien – eller rettere det udvidede frie sygehusvalg – som formodes at give alle ret til behandling på et offentligt hospital inden for 30 dage, øger presset på afdelingen for at få patienterne hurtigere igennem, og det lykkes ikke altid.

»Vi forsøger at få alle til inden for 30 dage, men det er svært,« siger Jesper Ravn.

»Det er et spørgsmål om kapacitet og udbud. Det er ikke fordi, jeg vil stille mig op i et hylekor, men der mangler sygeplejersker, læger, operationslejer og kapacitet i det hele taget – det er hele vejen rundt,« siger han.

Mens de elektive patienter står på ventelisten, risikerer de at blive mere syge, og så har klinikken mulighed for at rykke dem frem i køen, hvis det bliver rigtigt alvorligt.

»Vi har en prioritetsliste, men vi har det antal pladser, vi har. Vi kan operere otte om dagen,« siger han.

Klinikken har ca. 90 flere patienter på venteliste til hjertekirurgi end ved samme tid sidste år. Ventetiden ændrer sig hele tiden afhængig af antallet af patienter, der henholdsvis opereres og kommer til, men lige nu risikerer patienter ifølge Jesper Ravn at skulle vente til primo juni 2021.