Succesfuldt pilotprojekt udbredes: Transparent datadeling forbedrer tværsektoriel kommunikation

De kommunale sundhedsfaglige får bedre mulighed for at planlægge et behandlingsforløb for borgere efter udskrivelse fra hospital, når de kan slå op i SP-Link – en webbaseret læseadgang til patientdata i Sundhedsplatformen.

Det viser en evaluering af et pilotprojekt udført i 2020, hvor seks enheder i Københavns Kommune og en enhed i Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden har undersøgt, hvilken værdi SP-Link kan give i forskellige kommunale enheder, og hvordan det kan bidrage til kommunikationen mellem hospital og kommuner.

»Vi tror på, at SP-Link giver bedre patientforløb, fordi kommuner får mulighed for at følge med i, hvad der sket på hospitalet,« siger Tina Holm Nielsen, som er vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital samt formand for styregruppen bag pilotprojektet med afprøvning af SP-Link i kommuner.

Mette Rye Sørensen, der er afdelingsleder for Digitale Projekter i Københavns Kommune, forklarer, at SP-Link fungerer som et supplement til de informationer, kommunen allerede får via udskrivningsrapporter og plejeforløbsplaner. Det er en fordel, når en kompliceret patient bliver udskrevet til kommunalt regi uden at være færdigbehandlet.

SP-Link er en ny form for kommunikation, hvor vi får hurtigere adgang til tidstro prøvesvar. Det kan være meget vigtig, når vi tilrettelægger det videre behandlingsforløb

Mette Rye Sørensen, afdelingsleder for Digitale Projekter, Københavns Kommune

»Det at kommunikere på tværs af sektorer har været vanskeligt, og det er noget, vi har øvet os på længe. SP-Link er en ny form for kommunikation, hvor vi får hurtigere adgang til tidstro prøvesvar. Det kan være meget vigtig, når vi tilrettelægger det videre behandlingsforløb,« siger Mette Rye Sørensen.

Tina Holm Nielsen forklarer, at løsningen har været igennem samtlige foranstaltninger for at kunne leve op til regler om datasikkerhed.

»Vi har altid delt data på tværs af sektorer, og der har aldrig været noget til hinder for, at en sundhedsfaglig kan ringe til en hospitalslæge for at få information om en borger, som de har en behandlingsrelation til. Nu er det bare mere transparent og lettere at gå til,« siger vicedirektøren.

Færre opkald til hospitalet

Kommunernes indsigt i data fra hospitalsforløb giver kommunerne en række informationer, som de ikke nødvendigvis får i plejeforløbsplanerne, uden at de hospitalsansatte skal dokumentere andet, end de plejer.

»Vi er jo glade for plejeforløbsplanerne, men de er skrevet af en sygeplejerske lige på udskrivningstidspunktet, og de informationer, hun skriver, kan umuligt dække et helt indlæggelsesforløb. Hun kan f.eks. skrive, at patienten har drukket sparsomt, men det kan være rart nogle gange at vide, hvad sparsomt helt konkret betyder. Det kan kommunerne læse i SP-Link, ligesom de kan se, hvad der skete, da patienten blev indlagt, hvilket måske kan betyde noget for kommunen. SP-link giver et tidstro og dækkende indblik i patientens journal,« forklarer Tina Holm Nielsen.

Vi har altid delt data på tværs af sektorer, og der har aldrig været noget til hinder for, at en sundhedsfaglig kan ringe til en hospitalslæge for at få information om en borger, som de har en behandlingsrelation til. Nu er det bare mere transparent og lettere at gå til

Tina Holm Nielsen, vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospital

I evalueringen af pilotprojektet bliver det bl.a. fremhævet, at SP-Link giver hurtig indsigt i prøvesvar, og at kommunale sundhedsfaglige kan undgå dobbeltarbejde i situationer, hvor de tidligere kunne risikere at iværksætte initiativer, der allerede var sat i gang på hospitalet – netop fordi de nemlig indblik i, hvad der sket på hospitalet.

»Det kommunale personale behøver ikke ringe lige så ofte til hospitalerne, hvor behandlingsansvaret stadig kan ligge efter en udskrivelse. Tidligere kunne et opkald også være spild af tid, fordi den person med kendskab til borgeren ikke var på arbejde. I stedet for at ringe kan de sundhedsfaglige i kommunen slå op i SP-Link og få den information, de har brug for,« siger Mette Rye Sørensen.

14 kommuner kommer på i juni

Københavns Kommunes Center for Kræft afprøvede allerede SP-Link i 2017. Her var det en stor succes, og centret stod klar til at deltage i pilotprojektet på betingelse af, at der ikke ville blive lukket for adgangen til data efter pilotprojektets udløb, da centres ansatte er glade for at kunne slå op i journalen og præcis vide, hvor patienten er i forløbet, og hvor meget patienten ved om sin sygdom.

I dag er adgangen til SP-Link stadig intakt for brugerne i pilotprojektet, selvom pilotprojektet er afsluttet. Lige nu er der 200 brugere i systemet, og der står flere klar til koble sig op. Men pilotprojektet er bygget på håndholdte løsninger og manuelle ressourcer, og derfor kan det ikke håndtere et større antal brugere på nuværende tidspunkt. Men der er snart godt nyt for de enheder, der endnu ikke kan slå op i SP-Link via Cura-systemet.

Planen er, at SP-Link skal skaleres til alle de kommuner i Region Hovedstaden, der bruger Cura som omsorgssystem. Det betyder, at 14 kommuner i juni i år gerne skulle blive koblet op på SP-Link.

»Vi er i gang med at skalere systemet, og for at det kan lykkes, skal det integreres i de eksisterende systemer i kommunerne, ellers kommer vi til at bruge for mange manuelle ressourcer på det,« siger Tina Holm Nielsen.

Målet er på sigt, at alle kommuner i Region Hovedstaden kan få adgang til SP-Link uanset omsorgssystem. Tina Holm Nielsen melder ligeledes om interesse fra Region Sjælland, der også bruger Sundhedsplatformen.

Bedre oplæring

Når flere kommuner skal være en del af SP-Link, vil det være en fordel at planlægge undervisning og oplæring i systemet grundigt.

I evalueringen svarer hovedparten af SP-Link-brugerne, at de oplevede deres introduktion og oplæring til ‘i nogen grad’ at være fyldestgørende. En fjerdedel oplevede introduktionen til i høj eller meget høj grad at være fyldestgørende, mens 14 pct. mente, at den slet ikke eller i ringe grad var fyldestgørende.

Informationer kan ikke være mere retvisende, end hvad der står i journalen, så derfor tror vi på, at transparent datadeling kan forebygge genindlæggelser

Tina Holm Nielsen, vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospital

Da pilotprojektet begyndte, skete det samtidig med første bølge af COVID-19. Det betød, at kommunen ikke kunne have fremmøde til undervisningen, og det påvirkede medarbejdernes oplæring i systemet. Men COVID-19 er ikke den eneste grund til, at oplæringen ikke har været lige så god, som man håbede.

»Alle nye systemer er svære at blive fortrolige med, men det er helt klart et indsatsområde at gøre oplæringen bedre. De kommunale medarbejdere har oplevet det som svært at agere i en anden brugergrænse, hvor navngivningen også har været en anden, end den de er vant til. Vi arbejder derfor på andre typer vejledninger, der bliver mere målrettet den sundhedsfagliges speciale, for ofte har de kun brug for at slå op i en lille og specifik del af SP-Link,« forklarer Mette Rye Sørensen.

Håb om færre genindlæggelser

Et område, som evalueringen ikke kommer ind på, men som Tina Holm Nielsen og Mette Rye Sørensen har forhåbninger til, er, at den mere transparente og hurtigere kommunikation på tværs af sektorer, kan mindske antallet af genindlæggelser.

»Nogle af de ting, vi ikke havde viden om før, når en kompleks borger blev udskrevet til os, kan vi nu se. Vi har adgang til alle vitale værdier, og det betyder, at den sundhedsfaglige i kommunen f.eks. kan se, at det i orden, at borgeren ikke har drukket så meget væske, for de vitale værdier, som hospitalet har målt, er normale, så der er ikke grund til at indlægge borgeren på den baggrund,« siger Mette Rye Sørensen.

Når en borger rykker fra en sektor til en anden, er de afhængige af, at retvisende informationer følger med. Og hvis kommunen ikke har den nødvendige information, kan det eneste rigtige i nogle tilfælde være at genindlægge borgeren.

»Informationer kan ikke være mere retvisende, end hvad der står i journalen, så derfor tror vi på, at transparent datadeling kan forebygge genindlæggelser,« siger Tina Holm Nielsen.

Sådan er evalueringen blevet til

Pilotprojektet har kørt på seks enheder i Københavns Kommune og en enhed i Frederiksberg Kommune.

Evalueringen bygger på en totalundersøgelse, hvor alle brugere af SP-Link blev tilsendt et spørgeskema samt en række interview af brugere i fire af enhederne. De fire enheder blev udpeget dels for at repræsentere begge kommuner, dels for at repræsentere så forskelligartede opgaver som muligt.

De fire enheder er:

• Døgnrehabilitering (FK), sengepladser

• Akutplejeenhed (KK), sengepladser

• Afdeling for forløbskoordination (KK), koordinerende & udekørende

• Akutteamet (KK), udekørende akutfunktion

Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til 119 respondenter, hvoraf 77 besvarede spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 65 pct.

Blandt de indkomne besvarelser har 20 pct. ikke anvendt SP -Link, 30 pct. kun relativt lidt, 20 pct. kun periodevis, mens 30 pct. har anvendt SP -Link regelmæssigt.