Professor i virologi: Man bør fortsætte med AstraZeneca-vaccine

Danmark, Island, Sverige, Norge, Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland, Finland, Bulgarien.

Det er listen over europæiske lande, der indtil videre har midlertidigt indstillet brugen af AstraZenecas vaccine mod COVID-19 på baggrund af omkring 40 tilfælde med blodpropper blandt de vaccinerede.

Efter min mening er man endt i en lidt for følelsesdrevet beslutningstagen. Man burde have turdet stole på statistikken og samtidig have med i overvejelserne, at pausering af vaccinationer kan have større omkostninger på populationsniveau end en eventuel meget sjælden bivirkning

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi

Ifølge Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, er den danske beslutning om at sætte AstraZenecas vaccine på pause forfejlet.

»Hvis du spørger mig, synes jeg, at man skal fortsætte vaccinationen med AstraZenecas vaccine, indtil der er påvist en sammenhæng. Nu når den er sat på pause, så bør man meget hurtigt afklare, om der er en eventuel sammenhæng,« siger Søren Riis Paludan.

Han pointerer, at selv hvis der påvises en sammenhæng, vil det være en meget sjælden bivirkning, da der 10. marts var indrapporteret 30 tilfælde af blodpropper blandt fem millioner vaccinerede.

»Efter min mening er man endt i en lidt for følelsesdrevet beslutningstagen. Man burde have turdet stole på statistikken og samtidig have med i overvejelserne, at pausering af vaccinationer kan have større omkostninger på populationsniveau end en eventuel meget sjælden bivirkning,« siger forskeren.

Puster til vaccineskepsis

Søren Riis Paludan har forsket i virusinfektioner og kroppen immunrespons i over to årtier.

Siden COVID-19-pandemien brød ud, har han sammen med sine forskerkolleger gransket virussens effekt på kroppen i en række videnskabelige artikler.

Han mener, at man risikerer at puste til vaccineskepsissen uden grund. Han har allerede oplevet blandt sundhedsfaglige, at der nu ikke blot tales om en mulig sammenhæng, men at der tales om sammenhængen.

»Jeg tror, at det bedste havde været at være helt åben om, at man havde konstateret disse forekomster af blodpropper, og at det ikke sker hyppigere end hos ikke-vaccinerede, samt at man undersøger det nærmere, men fortsætter vaccinationen,« siger han.

Udsender opdateret brev

WHO anbefaler stadig, at man bruger AstraZenecas vaccine. Det samme gør det europæiske lægemiddelagentur (EMA), som argumenterer, at fordelene ved at bruge vaccinen fortsat vejere tungere end bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen har udsendt et opdateret brev til alle borgere, som er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine inden for de seneste 14 dage.

Her fremgår det, at man skal søge læge, hvis man oplever tegn på hud- eller slimhindeblødninger i form af større tendens til blå mærker, små punktformede blødninger i huden (petekkier) eller blødninger, der ikke stopper, da det kan være tegn på blodpropper.

Torsdag mødes eksperter i EMAs sikkerhedskomité (PRAC) til et ekstraordinært møde for at drøfte resultaterne fra undersøgelserne af de specifikke tilfælde med blodpropper blandt de vaccinerede.

Går ud over standardpraksis

AstraZeneca, der er en af verdens største medicinalproducenter, har i en skriftlig udtalelse forsikret om, at firmaets vaccine er sikker.

Det svensk-engelske foretagende oplyser videre på baggrund af en undersøgelse af data fra 17 millioner vaccinerede personer i Europa og Storbritannien, at der ikke er fundet en sammenhæng mellem blodpropper og firmaets vaccine.

Jeg tror, at det bedste havde været at være helt åben om, at man havde konstateret disse forekomster af blodpropper, og at det ikke sker hyppigere end hos ikke-vaccinerede, samt at man undersøger det nærmere, men fortsætter vaccinationen

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi

Ifølge AstraZeneca er forekomsten af blodpropper blandt de vaccinerede ikke højere end den relative andel set i den øvrige befolkning, ligesom den heller ikke er højere en forekomsten hos personer vaccineret med andre COVID-19-vacciner.

Det bekræfter EMA.

»Naturen af pandemien har ledt til et øget fokus på individuelle cases, og for at sikre offentlighedens sikkerhed rækker vi udover standardpraksis for sikkerhedsmonitorering af licenseret medicin, hvad angår rapportering af vaccine-aktiviteter,« udtaler Ann Taylor, der er medicinsk chef i AstraZeneca.

Ikke-eksisterende fatamorgana

Der har været tale om, at forekomsten af blodpropper vedrører én specifik sending af vacciner.

AstraZenecas oplyser, at over 60 kvalitetsundersøgelser foretaget af firmaet selv samt yderligere 20 foretaget af uafhængige testlaboratorier viser, at der ikke er defekter i nogle af firmaets partier.

Ifølge Søren Riis Paludan står AstraZeneca i en svær situation.

»Det er lidt en umulig case for AstraZeneca, for de skal modbevise noget, der ikke kan bevises,« siger Søren Riis Paludan.

Han satser dog på, at vaccinationen bliver genoptaget med befolkningens opbakning.

»Indtil videre ser det ikke ud til, at tvivlen er kommet firmaet til gode, men der vil jo nok med en vis sandsynlighed ske det, at befolkningerne til syvende og sidst ønsker vaccinerne mere end dette ikke-eksisterende, eller i hvert fald meget sjældne, fatamorgana-lignende fænomen, og så kommer vaccinen nok tilbage igen,« siger Søren Riis Paludan.