Overlæge: Stadig behov for nye COVID-19-behandlinger til patienter med lungesygdom

Den der forestilling om, at når vi får vaccineret 60 pct. af befolkningen, forsvinder COVID-19 af sig selv … Ja, der må vi erkende, at sådan fungerer det ikke med coronavirus.

Det er den naturlige konklusion fra ​Jens-Ulrik Stæhr Jensen, der er overlæge og professor på Herlev og Gentofte Hospital samt ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Vi er stadig tidligt i historien med COVID-19, så der mangler fortsat meget mere viden

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Jens-Ulrik Stæhr Jensen mener, at det er vigtigt, at vi alle sammen gør os selv det krystalklart, at vi kommer til at leve med COVID-19 i lang tid frem i tiden.

Derfor er der stadig et stort behov for udvikling af ikke bare vacciner til at minimere risikoen for smitte, men også behandlinger til dem, som alligevel bliver ramt af sygdommen.

Det gælder både behandlinger til dem, som bliver alvorligt syge, men også behandlinger til at forhindre, at mild sygdom udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning.

»Vi har specielt behov for medicin til personer med KOL og lungefibrose. Det er dem, som er i størst risiko for et alvorligt sygdomsforløb eller død i forbindelse med smitte, og som formentlig vil få allermest gavn af behandlinger, hvad end de er blevet vaccineret mod COVID-19 eller ej,« siger han.

Har ikke råd til at blive smittet

Ligesom hos det brede udsnit af befolkningen er vacciner gode til at holde COVID-19 på afstand hos personer med KOL eller lungefibrose. Men ligesom hos det brede udsnit af befolkningen bliver nogle personer med svær lungesygdom alligevel ramt af COVID-19.

Her er det ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen ikke svært at forestille sig, at hvis man i forvejen kun har 30 pct. af sin lungekapacitet tilbage på grund af lungesygdom, og COVID-19 ‘tager’ yderligere 20 pct., kan det være meget alvorligt for patienterne.

Netop til denne patientgruppe ser Jens-Ulrik Stæhr Jensen gerne, at der bliver udviklet nye behandlinger, men også at allerede eksisterende behandlinger bliver undersøgt nærmere, så man med større sikkerhed kan sige, hvem behandlingerne vil gavne, og hvem de ikke vil gavne.

»Vi er stadig tidligt i historien med COVID-19, så der mangler fortsat meget mere viden om især nye antivirale midler, immunmodulerende behandling og passiv immunisering ved antistofbehandling samt ikke mindst JAK-kinasehæmmerne,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Mange i kliniske undersøgelser

Når det drejer sig om de forskellige mulige behandlinger til personer, som bliver syge af COVID-19, står vi ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen på ret sikker grund med nogle præparater, mens andre endnu ikke er udforsket nok til, at man med sikkerhed kan sige noget om deres potentiale.

Man skal passe på med både at sige, at behandlingen er rigtig god, eller at den ikke virker. Det kommer an på patienten

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Her kommer overlægen med en status over, hvor vi står i dag:

Remdesivir er nærmest synonym med behandling af patienter med COVID-19. Det var et af de første lægemidler til at gøre sin entré på scenen for behandlinger mod coronavirus og blev hurtigt en del af mediebilledets bevidsthed. Nogle studier har vist, at det har en fantastiske effekt til at lindre symptomerne på sygdommen, mens andre studier ikke har kunnet finde det samme.

Jens-Ulrik Stæhr Jensen fortæller, at lige nu er den gældende konsensus i Danmark, at nogle patienter har gavn af behandlingen, mens andre ikke har. Den konsensus er rodfæstet i ACTT1-studiet i New England Journal of Medicine, der viser, at når patienter indlagt med COVID-19 har behov for et moderat ilttilskud på et simpelt næsekateter (ikke high-flow), har remdesivir en eklatant effekt på alvorsgraden af sygdommen.

Dødeligheden var i studiet væsentligt nedsat for denne gruppe. På en bred og ikke-selekteret gruppe patienter har behandlingen ikke vist sig særlig effektiv.

»Det er også de gældende retningslinjer i dag. Derfor skal man passe på med både at sige, at behandlingen er rigtig god, eller at den ikke virker. Det kommer an på patienten,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Lindrer sygdomsforløbet

Binyrebarkhormon er et andet af de lægemidler, som Jens-Ulrik Stæhr hurtigt hiver op at lægetasken, hvis en patient bliver indlagt med COVID-19 på hospitalets lungeafdeling og får brug for supplerende ilt.

»Så skal de helt sikkert have binyrebarkhormon. Er patienterne først blevet rigtig dårlige af COVID-19, skal de have det, fordi det lindrer sygdomsforløbet og forbedrer overlevelsen,« forklarer Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Et andet middel, der er blevet nævnt flere gange i forbindelse med behandling af COVID-19, er gigtmidlet tocilizumab. Her begynder resultaterne dog allerede er være lidt mere vekslende.

Nogle studier har vist, at midlet kan forkorte indlæggelsestiden med COVID-19 og redde liv, mens andre studier ikke har kunnet finde denne effekt. Samlet set ser det ud til at have en effekt, især på de sværest syge, men tilsyneladende kun hvis de får binyrebarkhormon samtidigt.

»Man er forskellige steder begyndt at bruge tocilizumab til hospitalsindlagte patienter med COVID-19, men det er endnu ikke entydigt, hvem vi skal bruge det til,« fortæller Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Mangler en del forskning

JAK-kinasehæmmere har ligesom tocilizumab vist nogen effekt hos nogle patienter, men ingen hos andre. Her er forskerne og lægerne på endnu mere gyngende grund, når det gælder brugen til patienter med COVID-19.

Vi skal både have vacciner til at beskytte folk, men vi skal også have behandlinger til dem, som er blevet syge

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

»Når det gælder JAK-kinasehæmmere, ser det ud til måske at have en effekt, og lige nu prøver forskere og læger at finde ud af, om man måske skal give JAK-kinasehæmmere i kombination med tocilizumab til patienter med COVID-19. Her mangler vi dog en del forskning, før det vil blive klinisk relevant at kigge på det som en mulig standard behandlingsvej til dele af patientgruppen,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

En behandlingstype, der har modtaget rigtig meget opmærksomhed på det seneste, er behandling med monoklonale antistoffer. Her har de indledende resultater dog entydigt peget i retning af, at behandlingen kun har en positiv effekt på sygdomsforløbet ved COVID-19, hvis de monoklonale antistoffer administreres, inden patienten bliver alt for syg.

Det samme gælder antistoffer fra personer, der er blevet raske efter smitte med COVID-19, hvor man overfører deres antistoffer til andre patienter.

»Der foreligger nogle resultater, som viser, at behandling med antistoffer kan have en effekt på virusmængden samt antallet af patienter, som progredierer til alvorlig sygdom. Men her mangler vi blandt andet at vide, hvilken effekt behandlingen har hos risikopersoner, herunder personer med lungesygdom over 30 år eller personer over 65 år. Og så er det selvfølgelig et problem, at behandlingen skal gives, allerede kort tid efter sygdommen diagnosticeres, og inden patienten bliver syg,« forklarer Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Vi har lært meget

Det sidste skud på stammen af mulige COVID-19-behandlinger er antivirale lægemidler som blandt andet molnupiravir, der i kliniske forsøg har vist sig at kunne reducere risikoen for hospitalsindlæggelse til det halve. Molnupiravir er designet til at hæmme virus’ evne til at formere sig, og ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen ser behandlingen særdeles effektiv og lovende ud.

»Men også her mangler vi mere forskning, inden behandlingen kan komme i betragtning i klinikken,« siger han.

Jens-Ulrik Stæhr Jensen mener, at vi kigger ind i en fremtid, der kommer til at være præget af pandemier. Det gælder både COVID-19, men også andre pandemier, som vi skal lære at tackle med både allerede udviklede og nye lægemidler.

»Vi har lært af COVID-19, at vi skal angribe pandemier fra alle tænkelige vinkler. Vi skal både have vacciner til at beskytte folk, men vi skal også have behandlinger til dem, som er blevet syge, samt profylaktiske behandlinger så dem, der bliver smittet, ikke bliver syge. Når det gælder de lungesyge, er der udviklet nogle gode vacciner, som de rigtig gerne tager imod, men vi mangler stadig flere behandlinger til dem, der alligevel bliver smittet med COVID-19,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.