Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

COVID-19

Første bølge af COVID-19-patienter: Ældre, mænd og patienter med komorbiditet blev hårdest ramt

Udgivet:
Kommentarer (0)

»Vi har fået en meget fyldestgørende karakteristik af de patienter, der var indlagt under epidemiens første bølge. Studiet bekræfter, at de ældre er den mest sårbare gruppe, og at der er en svag overrepræsentation af mænd blandt de patienter, der oplever et svært forløb,« siger Jon Gitz Holler, der har stået i spidset for registerstudiet af de første indlagte COVID-19-patienter i Danmark.

Et registerstudie af ca. 2.400 af de første patienter indlagt med COVID-19 i Danmark identificerer faktorer, som kan have stor betydning for patienternes sygdomsforløb.


Ældre, mænd og patienter med andre underliggende sygdomme har den største risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19. Det viser resultaterne af et større dansk studie baseret på registerdata fra den første bølge af patienter indlagt med COVID-19 på danske hospitaler i perioden fra februar til juli 2020. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet BMC Infectious Diseases.

Baseret på data fra alle infektionsmedicinske afdelinger i Danmark har en forskergruppe fra Nordsjællands Hospital og Roskilde Universitet i studiet undersøgt, hvad der kendetegnede de indlagte patienter under første COVID-bølge. Forskergruppen har gennemgået prøver og analyseret dødelighed og behov for intensivbehandling blandt 2.431 patienter, der i perioden 27. februar til 8. juli 2020 var indlagt på grund af COVID-19.

Læge og ph.d. Jon Gitz Holler, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital, har stået i spidsen for undersøgelsen. Han mener, at undersøgelsen bekræfter tidligere antagelser om, at især ældre mænd med komorbiditet i særlig grad er i fare for at få et svært sygdomsforløb på grund af COVID-19.

»Vi har fået en meget fyldestgørende karakteristik af de patienter, der var indlagt under epidemiens første bølge. Studiet bekræfter, at de ældre er den mest sårbare gruppe, og at der er en svag overrepræsentation af mænd blandt de patienter, der oplever et svært forløb,« siger Jon Gitz Holler.

Ud over alder, køn og komorbiditet har forskerne også identificeret en række andre faktorer, som kan have betydning for, om patienten får et meget alvorligt eller mildere forløb med COVID-19. Patienter med betændelsestilstande eller nedsat nyrefunktion kan også blive ramt hårdere af virussen og have større behov for indlæggelse på intensivafdelinger.

Behandling ændret

I den daglige kliniske praksis på de infektionsmedicinske afdelinger har den nye viden om risikopatienternes karakteristika allerede fundet anvendelse.

»Vi har øget opmærksomhed på patienter med karakteristika, der betyder, at de har en forøget risiko for at få et svært forløb ved indlæggelse med COVID-19. Vores data vil også kunne bruges, når vi skal se på fremtidige bølger af COVID-19-patienter, og hvordan vi bliver bedre til at behandle dem,« siger Jon Gitz Holler.

Han er nu i gang med at indsamle data, som kan være med til at karakterisere de grupper af COVID-19-patienter, der blev indlagt fra sommeren 2020 og fremefter.


Ældre og mænd blev hårdest ramt af første COVID-bølge

Undersøgelsen omfatter 2.431 personer, der i perioden 27. februar til 8. juli 2020 blev indlagt på danske hospitaler med COVID-19.Gennemsnitsalderen ved indlæggelse var 69 år.14,8 pct. af de indlagte fik behov for behandling på intensivafdeling. 70,5 pct. af de COVID-19-patienter, der havde behov for indlæggelse på intensivafdeling, var mænd.Dødeligheden blandt samtlige 2.431 indlagte var 18,7 pct. Heraf var 60,9 pct. mænd. Gennemsnitsalderen på de patienter, der ikke overlevede indlæggelsen, var 81 år.85 pct. af de, der døde af COVID-19, havde én eller flere former for komorbiditet. Diabetes, KOL, forhøjet blodtryk eller behov for immunsupprimerende behandling var blandt de hyppigste former for komorbiditet.Blodprøver taget ved indlæggelsen, som viste inflammation, påvirket knoglemarv og nedsat nyrefunktion var forbundet med øget dødelighed og øget behov for indlæggelse på intensivafdeling.


Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere