Flere hjertepatienter døde hjemme under COVID-19-nedlukning

Sidste års nedlukning af de danske hospitaler som følge af COVID-19 resulterede ikke i en højere samlet dødelighed blandt personer med kendt hjerte-kar-sygdom. Til gengæld var hjerte-kar-dødeligheden på hospitalerne lavere, mens dødeligheden uden for hospitalerne var højere under og efter lockdown, sammenlignet med samme periode i 2019.

Resultaterne antyder, at budskabet om at blive hjemme i forbindelse med en nedlukning som denne bør være mere nuanceret

Jawad Haider Butt, læge og ph.d.-studerende, Rigshospitalet

Det viser resultaterne af en stor dansk undersøgelse, som for nylig er blevet offentliggjort i ‘European Heart Journal’. Undersøgelsen er baseret på en kohorte bestående af alle danskere med kendt hjerte-kar-sygdom i 2019 og 2020, henholdsvis ca. 340.00 og 347.000 personer. Kohorten blev fulgt fra januar til oktober i 2019 og 2020.

Markant forskydning

Den overordnede hjerte-kar-dødelighed under og efter lockdown i 2020 var ikke signifikant anderledes end under den samme periode i 2019. Derimod viser undersøgelsen en markant forskydning i forhold til, hvor patienterne døde af deres hjertesygdom: Færre døde under indlæggelse på et hospital, og markant flere døde uden for hospitalet under hospitalernes lockdown i 2020.

Forskydningen i, hvor patienterne døde, kunne ses for alle undergrupper af hjertepatienter og gjorde sig især gældende for patienter med hjertesvigt.

Jawad Haider Butt, læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalet, har stået i spidsen for undersøgelsen.

»I Danmark har der ikke været den betydeligt højere dødelighed blandt hjertepatienter under COVID-19-pandemien, som det har været tilfældet i mange andre europæiske lande. Når vi finder, at en større andel af de, der dør, dør uden for hospitalet, kan det måske afspejle en større tilbageholdenhed. Hjertepatienter – især terminalpatienter og patienter med fremskreden sygdom – har måske holdt sig tilbage fra at opsøge akut hjælp. Vi ved ikke præcis hvorfor, men det kan være, fordi de har fulgt de officielle opfordringer om at blive hjemme, frygt for at blive smittet med COVID-19 på et hospital, eller måske for at undgå at belaste et i forvejen overbebyrdet sundhedsvæsen,« siger Jawad Haider Butt.

Bedre kommunikation kunne måske have reddet liv

Han mener, at undersøgelsens resultater bør give anledning til overvejelser om, hvordan politikere og myndigheder kommunikerer til befolkningen.

»Resultaterne antyder, at budskabet om at blive hjemme i forbindelse med en nedlukning som denne bør være mere nuanceret. Patienter med akut hjerte-kar-sygdom eller forværring af deres eksisterende hjerte-kar-sygdom skal have klar besked om, at de fortsat skal søge akut hjælp, frem for at blive hjemme eller søge anden behandling,« siger Jawad Haider Butt.

Ifølge Jawad Haider Butt gav resultaterne anledning til diskussion i forskergruppen bag undersøgelsen.

»Der har været en vis selvransagelse i gruppen. For betyder forskydningen mellem grupperne, der døde inden for og uden for hospitalet, at den større andel, der døde uden for hospitalet, alligevel ville dø, hvis de kom på hospitalet? Eller kunne vi have reddet nogle af patienterne, hvis vi havde kommunikeret klarere, at det var vigtigt, at de fortsat søgte akut hjælp, hvis de fik brug for det? Og har vi set den fulde konsekvens af nedlukningen? Vi ved ikke, hvad langtidskonsekvenserne er, eller om der kommer et ‘efterslæb’ på dødeligheden, vi endnu ikke har set,« siger Jawad Haider Butt.

Læs også:

Nedlukningen af sundhedsvæsenet har haft konsekvenser for folkesundheden

Coronapandemien kan have øget brugen af tvang i psykiatrien

Overlæge: Hundredvis af lungekræftpatienter risikerer at gå glip af kurativ behandling som følge af COVID-19