COVID-19 nedlukningen af det danske sundhedsvæsen er et regnestykke uden facit

Under sidste forårs COVID-19-nedlukning af landets sygehuse faldt antallet af henvisninger til pakkeforløb for kræft med 30 pct. i forhold til de foregående år. Det svarede til ca. 2.800 færre kræftdiagnoser end forventet.

Antallet af celleprøver for livmoderhalskræft, udført af praktiserende læger og praktiserende speciallæger, er i en ‘normal uge’ ca. 7.000-8.000. I marts-april sidste år blev der ugentligt udført færre end 2.000 celleprøver.

Screeningsprogrammet for brystkræft har kørt uforandret under COVID-19. Alligevel skete der allerede fra epidemiens start et markant fald i antallet af brystkræftscreeninger. Og selv om antallet af undersøgelser siden er steget, ligger det samlede antal undersøgelser fortsat noget under normalen, fremgår det af Sundhedsstyrelsens rapporter om udviklingen i aktivitet i sundhedsvæsenet under COVID-19 epidemien.

Hvad bliver de langsigtede konsekvenser?

Antallet af akutte procedurer på hjerteområdet faldt ca. 30 pct. under nedlukningen. Med andre ord venter der i den kommende tid regioner og sygehuse en enorm pukkel af udskudte undersøgelser og operationer.

Så spørgsmålet, der trænger sig på, er, hvad de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser bliver af, at titusinder af danskeres undersøgelser og behandlinger er blevet udskudt på grund af COVID-19?

Statens Institut for Folkesundhed har netop offentliggjort en analyse, som viser, at danskernes middellevetid steg i 2020 – til trods for COVID-19 – og i modsætning til lande som Belgien, Portugal og Spanien, som havde en markant nedgang i middellevetiden. Men de langsigtede konsekvenser af forsinkede eller udeblevne kræftdiagnoser vil først slå igennem i de kommende år.

Forsinkede diagnoser koster liv

Forsinkede kræftdiagnoser har betydning for kræftpatienternes prognoser, men det har hidtil ikke været kendt, hvor stor betydningen er. Britiske undersøgelser har det seneste år sat tal på: I en undersøgelse i The Lancet har forskerne regnet på, hvad tre måneders lockdown og et fald i antallet af britiske kræfthenvisninger i perioden på 75 pct. vil betyde i tabte liv og leveår: 542 kræftdødsfald og 9.948 tabte leveår. Diagnostiske forsinkelser under genåbning vil resultere i yderligere 276 dødsfald og 5.075 tabte leveår for kræftramte briter, viser regnestykket.

British Medical Journal offentliggjorde i november resultaterne af en metaanalyse, som omfattede 34 studier for 17 kræftindikationer med i alt næsten 1,3 mio. patienter, der havde set på dødelighed i relation til forsinkelser i kræftbehandling. Koblingen mellem forsinkelser og øget dødelighed var signifikant for 13 af 17 kræftindikationer.

For syv kræftformer betød bare fire ugers forsinkelse af operation, kemoterapi eller strålebehandling en øget dødelighed.

Herhjemme forventes Sundhedsstyrelsen inden udgangen af marts at offentliggøre tal for henvisninger til bryst-, prostata-, lunge- samt tyk- og endetarmskræft for perioden oktober 2019 til januar 2021. Også i slutningen af marts ventes Sundhedsdatastyrelsen at offentliggøre tal for monitorering af kræftområdet for hele 2020.

Læs også:

Overlæge: Hundredvis af lungekræftpatienter risikerer at gå glip af kurativ behandling som følge af COVID-19

Flere hjertepatienter døde hjemme under COVID-19-nedlukning