Ved senfølger til brystkræft skal kirurgen nogle gange på arbejde igen

Et ekspertpanel ved Dansk Center for Brystkræftsenfølger (DCCL) har i noget tid afholdt månedlige telekonferencer, hvortil patienter med senfølger til brystkræft kan blive henvist med henblik på at få det mest kvalificerede bud på, hvad der vil være den bedste løsning for dem i deres givne situation.

Hvis fysioterapi ikke kan klare problemet, overvejer vi kirurgisk intervention

Peer Christiansen, overlæge og professor, Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital

De fleste patienter døjer med psykologiske senfølger som angst, depression og frygt for tilbagefald, og det tager psykologerne sig af.

Mange patienter har fysiske skavanker, som fysioterapeuterne kan håndtere.

Der er dog også en gruppe kvinder, som hverken psykologerne eller fysioterapeuterne kan gøre noget ved, og her må kirurgen på banen igen. Det drejer sig blandt andet om kvinder, der er hårdt ramt af lymfødem som senfølge til deres kræftbehandling, men også kirurgisk smertebehandling er en mulighed.

»I praksis fylder kirurgisk intervention ved senfølger til brystkræft ikke meget. Der er fokus ofte på de psykiske senfølger og gener som følge af den medicinske behandling. Men der er kvinder, som døjer med nogle senfølger, der kan gøre det nødvendigt med en operation eller fedttransplantationer for at håndtere for eksempel en voldsomt hævet arm eller smerter,« fortæller en af de kirurger, der sidder med ved telekonferencerne, overlæge og professor Peer Christiansen fra Plastik- og Brystkirurgi ved Aarhus Universitetshospital.

Lymfødem hyppigste senfølge til brystkræft

En af de hyppigst forekommende fysiske senfølger til behandling for brystkræft er lymfødem.

Tilstanden skyldes, at lymfebanerne bliver ødelagt i forbindelse med operation og strålebehandling for brystkræft.

Kirurgerne forsøger altid at undgå at gøre skade på lymfebanerne og fjerner kun de lymfeknuder, det er nødvendigt at få undersøgt, for at fastslå, om der er spredning eller ej.

Men nogle gange har kræften spredt sig, og så er der behov for et indgreb mod alle armhulens lymfeknuder. I udvalgte tilfælde kan lægerne også supplere med strålebehandling mod armhulen.

Bliver lymfebanerne i armhulen først beskadiget, kan det lede til ophobning af lymfevæske i armen eller i brystet, da lymfeknuderne i armhulen normalt modtager lymfen fra den del af kroppen. Det sker for mellem 20 og 25 pct. af kvinder, der får bortopereret alle armhulens lymfeknuder.

Ofte medfører lymfødem beskedne forskelle i tyngdefornemmelsen fra den ene arm til den anden, og det er som sådan ikke noget, der generer voldsomt.

I andre tilfælde leder ophobning af lymfevæske til hævelse i armen, men det kan tit klares af en fysioterapeut eller et stramt ærme.

Når kvinder med lymfødem bliver henvist til telekonferencerne i regi af DCCL, er problemet dog ofte langt større.

»Nogle kvinder udvikler monstrøst tykke arme, hvor de bliver svært invaliderede, fordi armen ikke kan bruges til noget på grund af tykkelsen. Det kan også give store smerter, og i sjældne tilfælde har det været nødvendigt helt at amputere armen,« forklarer Peer Christiansen.

Kun få tilbud på landsplan

Når en henvist kvinde med lymfødem bliver taget op til telekonferencerne, er den første mulighed altid at se på, om det kan klares med konservativ behandling af en lymfødemterapeut.

Vi oplever nogle gange, at selvom patienter kommer med psykologiske problemstillinger, at deres fysiske problemer faktisk er hovedproblemet, og at når der først er taget hånd om det, forsvinder de psykologiske komplekser

Peer Christiansen, overlæge og professor, Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital

De specialuddannede fysioterapeuter kan særlige teknikker, der gennem massage kan dræne lymfevæsken fra armen.

Når det ikke er nok, er der i udvalgte tilfælde mulighed for, at der kan komme kirurger på banen.

»Hvis fysioterapi ikke kan klare problemet, overvejer vi kirurgisk intervention, hvor man syr nogle af de lymfekar, der ikke kan komme af med lymfevæsken, fast til blodårerne i armen og får dem drænet den vej. Det er dog også et indgreb, som kræver meget kirurgisk specialviden, og som i dag kun bliver udført på Herlev Hospital. I Danmark kan meget få patienter få den her behandling, men vi håber at opdyrke feltet med flere eksperter, så vi kan få sat behandlingen på landkortet,« fortæller Peer Christiansen.

Det er dog ikke alle patienter med svær grad af lymfødem, der kan tilbydes behandlingen.

»Det skal være tidligt i forløbet, fordi vævet skal være blødt og eftergiveligt. Efter nogle år bliver lymfevæsken erstattet af fedtvæv, og det kan ikke dræneres,« siger Peer Christiansen.

Hvis først lymfødem i armen er blevet kronisk, og det ikke længere er muligt at operere, kan kirurgerne i stedet overveje en fedtsugning. Det kan være med til at reducere armens størrelse.

Den type behandling udføres ligeledes kun et sted i Danmark, og det er på Odense Universitetshospital.

»To af de specialister, som sidder med ved telekonferencerne, er fra Herlev Hospital og Odense Universitetshospital, og det er muligt for os at henvise patienter til behandling til de omtalte afdelinger, hvis det er relevant. Ved lymfødem er der altså flere behandlingsmuligheder, men det er om at finde det rigtige tilbud til den rette patient,« siger Peer Christiansen.

Kirurgisk indgreb kan løse psykiske problemer

Også andre senfølger til brystkræftbehandling er på kirurgernes liste over det, som de kan tage sig af.

Det drejer sig blandt andet om den frygtede senfølge, der kaldes for englevinge, hvor en nerve i skulderen er blevet ramt under operationen for brystkræft, hvilket resulterer i et ustabilt skulderblad. Denne senfølge kan skulderkirurger på Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital tage sig af.

Endelig er der også en smerteproblematik, som kirurgerne kan tage sig af, når alt andet fejler.

Også den type patienter bliver henvist til telekonferencerne.

Ved kirurgisk smertebehandling laver kirurgerne en fedtsugning ét sted på kroppen og skyder fedtet inde i vævet der, hvor patienten føler smerter. Det kan i nogle tilfælde have en smertehæmmende effekt.

»Når patienterne er kørt fast lokalt i håndteringen af deres problemstillinger, kan der være nogle muligheder, som man ikke lige har set på, men som vi til telekonferencerne kan komme frem til. Derfor kan det være rigtig godt med denne second opinion. Vi oplever også nogle gange, at selvom patienter kommer med psykologiske problemstillinger, at deres fysiske problemer faktisk er hovedproblemet, og at når der først er taget hånd om det, forsvinder de psykologiske komplekser. Det kan være, at man har smerter, og at det så bliver projiceret over i klynger af senfølger som humørsvingninger, træthed og søvnbesvær, men at når vi først får hul på bylden med smertebehandlingen, løser de andre problemer sig også,« siger Peer Christiansen.