Valg af anæstesi kan have betydning for udfaldet efter kolorektal kræftkirurgi

Når anæstesilægerne på landets kirurgiske afdelinger skal have patienter med kolorektal kræft til at falde i søvn forud for et kirurgisk indgreb, kan de i store træk gøre det med inhalationsanæstesi eller intravenøs anæstesi.

Vi er nødt til at se på den enkelte patient og lave en vurdering, inden vi træffer en beslutning vedrørende valg af anæstesi

Rune Hasselager, anæstesilæge og ph.d.-studerende, Sjællands Universitetshospital

For de fleste patienter betyder det ikke det store, om anæstesilægerne vælger det ene eller det andet, men det burde det måske.

Ny dansk forskning viser, at valget af anæstesi kan have betydning for, hvordan det kommer til at gå patienten efterfølgende.

Vælger anæstesilægen den ene form for anæstesi, kan det øge patientens risiko for tilbagefald en smule, mens valget af den anden form for anæstesi kan øge patientens risiko for nogle forfærdelige komplikationer.

»Det peger på, at vi er nødt til at se på den enkelte patient og lave en vurdering, inden vi træffer en beslutning vedrørende valg af anæstesi. Til nogle patienter kan det være bedre at vælge inhalationsanæstesi, men det til andre formentlig vil være bedre at vælge en intravenøs løsning,« fortæller en af forskerne bag studiet, anæstesilæge og ph.d.-studerende Rune Hasselager fra Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge.

Forskningen er offentliggjort i British Journal of Anaesthethia.

Kigget på alle patienter siden 2004

Rune Hasselager har med sine kollegaer tidligere lavet et studie, der viste, at inhalationsanæstesi ved kolorektal kræftkirurgi øger risikoen for tilbagefald en smule.

Som opfølgning på dette studie ønskede forskerne at finde ud af, om inhalationsanæstesi så også øger risikoen for postoperative komplikationer som åbning af operationssår eller anastomoselækage, hvor der går hul på tarmen.

Til formålet indhentede forskerne data på samtlige danskere, der havde fået foretaget et kirurgisk indgreb for kolorektal cancer i perioden fra 2004 til 2018, og hvor valget af anæstesi var kendt.

I alt drejede det sig om 22.179 personer, hvorfra forskerne udtog to grupper med 8.722 i hver. Hver gruppe havde fået foretaget en operation og havde forinden modtaget anæstesi enten intravenøst eller via inhalation.

Lavere risiko for komplikationer ved inhalationsanæstesi

Resultatet af forskningen overraskede forskerne.

Rune Hasselager havde forventet, at inhalationsanæstesi på samme måde som ved tilbagefald ville komme med en lille forøget risiko for komplikationer. Forskerne fandt det modsatte.

• Vedrørende anastomoselækage fandt forskerne, at komplikationen opstod hos 7,6 pct. af de patienter, som havde fået intravenøs anæstesi. For inhalationsanæstesi var tallet blot 6,0 pct.

• Vedrørende åbning af operationssyningen fandt forskerne, at komplikationen var opstået hos 2,6 pct. af de patienter, som havde fået intravenøs anæstesi, mod blot 2,1 pct. af de patienter, der havde modtaget inhalationsanæstesi.

• I forskernes tidligere studie havde de set, at gruppen med inhalationsanæstesi havde 20 pct. risiko for tilbagefald, mens risikoen var 18 pct. ved intravenøs anæstesi. Det svarer til en forøget risiko på 12 pct. for dem, som fin inhalationsanæstesi.

»Resultaterne sætter nogle tanker i gang, og vi tror, at det har noget med immunsystemet at gøre. Det virker til, at valget at anæstesi påvirker immunforsvaret, og at de samme mekanismer, som reducerer risikoen for komplikationer på den korte bane, også er i spil, når kræften kan metastasere og sprede sig,« forklarer Rune Hasselager.

Immunforsvaret er formentlig i spil

Rune Hasselager fortæller, at forskerne nu er ved at lave flere undersøgelser af, hvorfor de to former for anæstesi ser ud til at komme med forskellige risikoprofiler efter endt operation for kolorektal kræft.

Immunforsvaret opsporer de tilbageværende kræftceller og slår dem ihjel, så når vi påvirker immunforsvaret, har det betydning for, hvor godt det er til netop den opgave

Rune Hasselager, anæstesilæge og ph.d.-studerende, Sjællands Universitetshospital

Blandt andet har forskerne fået tilsendt en masse blodprøver fra et australsk lodtrækningsforsøg, hvor patienterne er blevet randomiseret til enten den ene eller den anden form for anæstesi.

Her er det sigtet, at forskerne vil undersøge, hvordan de forskellige anæstesier påvirker markører for immunforsvaret.

»Immunforsvaret opsporer de tilbageværende kræftceller og slår dem ihjel, så når vi påvirker immunforsvaret, har det betydning for, hvor godt det er til netop den opgave. I dette kommende studie er det sigtet, at vi vil undersøge, hvordan de forskellige former for anæstesi påvirker de gener, som har med immunforsvaret at gøre,« siger Rune Hasselager.

Anæstesilæger bør tænke sig om

Det store spørgsmål er selvfølgelig også, hvad anæstesilægerne skal gøre med den næste patient på operationsbordet.

Her er det Rune Hasselagers tanke, at anæstesilægerne i større grad skal kigge på den enkelte patient.

Taler vi om en ung person, der ud over kræft i tarmen er ved godt helbred, er det overvejende sandsynligt, at personen kan overleve de eventuelle komplikationer, der kan opstå i forbindelse med det kirurgiske indgreb. Derfor gør det måske ikke så meget, at der er en lille øget risiko for komplikationer på den korte bane, hvis det samtidig kommer med lavere risiko for tilbagefald på den lange bane.

Drejer det sig til gengæld om en person på 85 år, er risikoen for et alvorligt udfald meget højere ved anastomoselækage eller åbninger i syningen i tarmen.

»Det skal måske tages med i betragtning, når vi skal vælge anæstesi. Er man 85 år og oplever et tilbagefald 5 år senere, betyder det måske ikke så meget, som det ville gøre, hvis man var 35 år. På baggrund af vores resultater er man i hvert fald nødt til at overveje, hvad man vælger, og måske skal yngre patienter have intravenøs anæstesi, mens ældre og svage patienter skal have inhalationsanæstesi. Det gælder ikke bare ved kolorektal cancerkirurgi, men også ved andre kræftformer, hvor der er behov for en omfattende operation,« siger Rune Hasselager.