Underernæring er dårligt nyt for patienter med lungekræft

Underernæring giver patienter med ikke-småcellet lungekræft et markant dårligere behandlingsudfald.

Det er er konklusionen i et nyt dansk studie offentliggjort i Clinical Nutrition.

I studiet har forskerne samtidig valideret nye kriterier til identificering af underernæring blandt patienter, og resultatet af studiet peger derfor også på, at kriterierne er velegnede til identifikation af underernæring blandt personer med ikke-småcellet lungekræft.

»Vores resultater understreger, at det går underernærede patienter med ikke-småcellet lungekræft rigtig dårligt,« siger en af forskerne bag studiet, læge Maria Landgrebe fra Aalborg Universitetshospital.

»Vi kan bruge de nye kriterier til at identificere de patienter, som er underernærede, og som måske kan have gavn af mere fokus på eksempelvis træning og ernæring i forbindelse med deres kræftbehandling for at sikre et bedre behandlingsforløb,« fortæller Maria Landgrebe.

120 patienter med ikke-småcellet lungekræft med i studie

I studiet har forskerne benyttet data fra to tidligere studier af samme forskningsgruppe.

Begge studier havde til formål at undersøge underernæring hos patienter med ikke-småcellet lungekræft, og forskerne havde fra studierne data på blandt andet BMI, blodprøvesvar, muskelmasse mål ved CT-scanning, behandlingsudfald osv.

I alt 120 patienter har været med i de to studier.

I den nye undersøgelse opdelte forskerne de 120 patienter efter ernæringsstatus efter de såkaldte GLIM-kriterier.

GLIM-kriterierne (Global Leadership Initiative on Malnutrition) er en ny standard for evaluering af underernæring blandt indlagte og ambulante patienter. GLIM-kriterierne bliver i øjeblikket valideret i en lang række studier, men der har indtil nu manglet viden om brugen af GLIM-kriterierne på personer med ikke-småcellet lungekræft.

Ikke-småcellet lungekræft i Danmark

I Danmark får cirka 4.700 personer årligt diagnosen lungekræft. Heraf får ca. 80 pct. stillet diagnosen ikke-småcellet lungekræft. Ikke-småcellet lungekræft opdeles i typerne pladeepitelkarcinom og adenokarcinom. Kendetegnet for pladeepitelkarcinom er blandt andet, at den er lang tid om at sprede sig uden for lungerne. Adenokarcinom spreder sig derimod tidligt uden for lungerne.

Helt generelt er underernæring et problem blandt patienter med kræft, idet det øger patienternes risiko for et dårligt behandlingsforløb og nedsætter deres chancer for at overleve. Interventionsforsøg til nogle grupper af kræftpatienter har vist, at det kan øge overlevelsen sammenlignet med normal hospitalskost. I nogle forsøg har ernæringsstøtte vist sig at kunne øge overlevelsen med op til 40 pct.

For at blive defineret som underernæret i forhold til GLIM-kriterierne skal patienten opfylde ét af en række kriterier. Det kan dreje sig om et lavt BMI, utilsigtet vægttab inden for tre måneder, reduceret fødeindtag eller tab af muskelmasse.

Markant dårligere behandlingsudfald

I studiet opdelte forskerne patienterne efter ernæringsstatus i grupperne ‘underernæret’ og ‘velernæret’ og undersøgte derefter for forskelle i forskellige behandlingsudfald mellem grupperne.

57 patienter var underernærede, og 63 patienter var velernærede.

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at det at være underernæret giver et markant ringere behandlingsudfald sammenlignet med de velernærede.

Signifikant flere i gruppen af underernærede måtte stoppe deres kræftbehandling (21 mod 13), flere oplevede sygdomsprogression (20 mod 12), og deres overlevelse var ringere (HR på 2,0).

Underernæring var også karakteriseret ved ringere livskvalitet, ringere fysisk formåen og flere negative effekter af kræftbehandlingen, herunder flere symptomer på træthed, kvalme og opkast, smerter, tab af appetit, forstoppelse og stakåndethed.

»Studiet understreger, at det er skidt at være underernæret, hvis man er i behandling for ikke-småcellet lungekræft. Vores studie underbygger de resultater, man har set i tidligere studier, men vi har her brugt de nye GLIM-kriterier til at inddele vores patienter efter ernæringsstatus,« siger Maria Landgrebe.

Underernæring som diagnose

Maria Landgrebe fortæller, at der i øjeblikket arbejdes på at indføre underernæring som en diagnose ved ICD-11 (det internationale klassificeringssystem til klassificering af sygdomme).

Det vil give bedre mulighed for at danne sig et overblik over, hvor mange patienter der er underernærede i forbindelse med for eksempel behandling for lungekræft, og hvordan man bedst går til opgaven at give disse patienter den bedst mulige behandling.

»Vi har behov for at finde ud af, hvor meget vi kan forbedre behandlingsudfaldet for patienter med ikke-småcellet lungekræft og andre sygdomme ved at sætte ind med interventioner til at tage hånd om underernæring, når det er problematisk i forbindelse med behandling,« siger Maria Landgrebe.

»Det kan for eksempel være, at der tidligt i behandlingsforløbet skal tilknyttes en diætist. I et af vores studier kunne vi vise, at med en diætist, fiskeolie og træning kunne vi øge muskelmassen hos vores patienter. Nu har vi behov for større forsøg til både at validere vores resultater, men også se på, hvordan graden af underernæring påvirker behandlingsudfaldet,« siger hun.