Ultraforarbejdede fødevarer øger risikoen for kræft og multimorbiditet

Andelen af vores indtag af mad, der består af ultraforarbejdede fødevarer, stiger og stiger.

I 1990’erne var 45 pct. af alt den mad, som vi spiste, raffineret, nedbrudt i ingredienser og ofte tilsat forskellige fedtstoffer, sukker, emulgatorer og andre tilsætningsstoffer, inden det blev placeret på hylderne i supermarkedet.

I dag er tallet endnu højere.

Nu viser et nyt, stort internationalt studie med dansk deltagelse, at indtaget af ultraforarbejdede fødevarer ser ud til at øge risikoen for multimorbiditet med kræft, type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

Man kan se i data fra de seneste årtier, at den amerikanske fedmeepidemi begyndte, samtidig med at indtaget af de ultraforarbejdede fødevarer rigtig tog til i USA

Anne Tjønneland, forsker, Kræftens Bekæmpelse

Specielt finder forskerne bag studiet en sammenhæng med nogle specifikke fødevaregrupper som ultraforarbejdet kød og drikkevarer med sukker eller kunstige sødestoffer.

»Ultraforarbejdede fødevarer bliver i stigende grad koblet til øget risiko for sygdom. Derfor har vi også brug for mere data, så vi både kan vejlede befolkningen i en sundhedssammenhæng samt at argumentere med den industri, som producerer disse højt forarbejdede fødevarer. Det bliver et af de helt store temaer, når vi snakker om sundhed i fremtiden,« fortæller en af forskerne bag studiet, seniorforsker og leder for Kost, Kræft og Helbred i Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland.

Forskningen er offentliggjort i Lancet Regional Health Europe.

Ultraforarbejdede fødevarer leder til sygdom

Der var engang, hvor et måltid bestod af kød, fisk, grønt og frugt, der blev indtaget, som naturen havde lavet dem.

Sådan er det ikke i dag, hvor mere end halvdelen af det, som vi spiser, bliver produceret og forarbejdet af industrien. Det betyder, at fibrene i råvarerne ofte er fjernet for at forlænge holdbarheden, og i tillæg bliver der ofte tilsat en række smagsstoffer, fedtstoffer, sukker med mere for at gøre fødevaren så attraktiv som muligt ud fra et smagssynspunkt.

Inden for forarbejdning af fødevarer taler man om fire kategorier, hvor kategori et er de ikke-forarbejdede fødevarer, mens kategori fire er dem, som er mest forarbejdede.

»Vi ved, at disse ultraforarbejdede fødevarer formentlig kan have skadelige effekter på kroppen. Blandt andet har studier vist, at emulgatorer kan ændre sammensætningen af tarmbakterier, der måske kan relateres til sygdom,« forklarer Anne Tjønneland.

»Vi er også bekymrede for, at når man spiser mange ultraforarbejdede fødevarer, får man på grund af de manglende fibre og de raffinerede kulhydrater et hurtigere optag af glukose i blodet og et hurtigere insulinrespons. Hvis det står på over længere tid, vil det øge risikoen for udvikling af blandt andet type 2-diabetes og andre kroniske sygdomme,« fortsætter hun.

Data på over en kvart mio. mennesker

I studiet gik forskere fra syv europæiske lande sammen om at analysere på en stor mængde data på 266.666 personer, der har været del af det europæiske projekt EPIC siden 1990’erne.

Fra de spørgeskemaer, som forsøgsdeltagerne udfyldte i 1990’erne, kunne forskerne se, hvilke spisevaner forsøgsdeltagerne havde, og hvor tit de spiste ultraforarbejdede fødevarer.

Fra nationale sundhedsregistre kunne de også se, om forsøgspersonerne inden for en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 11,2 år udviklede multimorbiditet med cancer og kardiovaskulær sygdom.

Anne Tjønneland fortæller, at der tidligere er lavet studier, der har kigget på koblingen mellem indtag af ultraforarbejdede fødevarer og risikoen for udvikling af de enkelte sygdomme, men at det er det første store studie til at se på koblingen til multimorbiditet.

»Det havde selvfølgelig været bedre med nyere data, idet forbruget af ultraforarbejdede fødevarer er højere i dag, end det var i 1990’erne. Ikke desto mindre giver det os en indikation af, om der er en kobling, som så formentlig vil være stærkere i dag,« siger hun.

Specielt ultraforarbejdet kød koblet til øget risiko for multimorbiditet

Ud af de 266.666 forsøgsdeltagere var godt 57.000 danskere. 60 pct. var kvinder.

4.461 udviklede inden for opfølgningsperioden multimorbiditet med cancer og hjertekarsygdom eller type 2-diabetes.

Da forskerne sammenholdt forekomsten af multimorbiditet med forsøgsdeltagernes spisevaner, fandt de en generel sammenhæng mellem det at spise ultraforarbejdede fødevarer og udvikling af multimorbiditet.

Den signifikante relative risiko for sammenhængen var 1,09.

Et kig på undergrupper af fødevarer afslørede, at specielt ultraforarbejdede kødprodukter og ost var associeret med øget risiko for multimorbiditet, og det samme var sodavand med sukker eller sødestoffer.

I studiet fandt forskerne ingen sammenhæng mellem ultraforarbejdede brød og kager og multimorbiditet, ej heller for de andre undergrupper.

Ifølge Anne Tjønneland skal man tage de faktiske tal med et gran salt, da opløseligheden i den enkelte kategori ikke er særlig høj, og fordi tingene kan se meget anderledes ud i dag.

Ikke desto mindre mener hun, at studiet peger på en klar sammenhæng.

»Fremtidige studier skal nok være med en højere detaljeringsgrad i data, så man som eksempel ikke blander rugbrød og wienerbrød sammen under ultraforarbejdede brød og kager. Og så har vi også behov for data baseret på mere nutidige spisevaner, da for eksempel indtaget af slik og andre søde sager er steget meget de seneste 30 år,« siger Anne Tjønneland.

Hun uddyber, at forskerne allerede nu har indhentet kostoplysninger med en ny studiepopulation inden for de seneste 5-10 år, så grundlaget er lagt for at følge den gruppe op. Der kommer dog til at gå nogle år, før populationen kan undersøges for betydningen af kostvaner og multimorbiditet.

Fokus på fødevareindustrien

Ifølge Anne Tjønneland bliver kampen mod de ultraforarbejdede fødevarer intensiveret i fremtiden.

I den sammenhæng står USA som et skrækeksempel.

I dag er op imod 80 pct. af den mad, som amerikanerne spiser, ultraforarbejdet, og det kan være svært at gennemskue, når man læser på varedeklarationen på indpakningen.

»Man kan se i data fra de seneste årtier, at den amerikanske fedmeepidemi begyndte, samtidig med at indtaget af de ultraforarbejdede fødevarer rigtig tog til i USA. Der er nogle stærke industrielle kræfter bag de ultraforarbejdede fødevarer, fordi profitten alt andet lige er højere end ved at sælge et blomkålshoved. Derfor er vi nødt til at have gode og solide data, hvis vi skal kunne argumentere for helbredseffekterne af disse fødevarer,« fortæller Anne Tjønneland.

Seniorforskeren fra Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man generelt holder sig fra forarbejdede fødevarer med mere end fem ingredienser på ingredienslisten, ellers hvis sukker er blandt de tre første på listen.