Tophistorierne fra årets SABCS: Både spændende nyt om lægemidler og kirurgi

Hvordan behandler man bedst kvinder med brystkræft?

Det er det store spørgsmål, der bliver stillet hvert år til San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS).

I år var det ikke anderledes, og nogle af de studier, der blev præsenteret på kongressen, kom da også med en del af svaret.

1. Opmuntrende data fra EMBER-3-studiet

Det gjaldt blandt andet EMBER-3-studiet, hvor imlunestrant, der er en næste generations selektiv østrogenreceptor-hæmmer (SERD), blev undersøgt som behandling til i forvejen hormonbehandlede patienter med HR-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft som monoterapi hos patienter med ESR-1-mutation og i kombination med abemaciclib til patienter uanset ESR-1-mutationsstatus.

Læs hele dækningen af SABCS 2024her.

Studiet viste, at sammenlignet med standard hormonterapi forbedrede behandlingen med imlunestrant den progressionsfrie overlevelse og risiko for død hos patienter med ESR-1-mutation med 38 pct.

Ydermere var kombinationen af imlunestrant plus abemaciclib associeret til 43 pct. reduktion i risikoen for sygdomsprogression og død sammenlignet med behandling med imlunestrant alene.

»Samlet set er disse data opmuntrende for patienterne og viser, at imlunestrant som monoterapi eller i kombination med abemaciclib kan være en udelukkede oral målrettet terapi ved sygdomsprogression efter hormonterapi til patienter med HR-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft,« fortalte en af forskerne bag studiet, læge Komal Jhaveri, der er klinisk direktør for Early Drug Development Service ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center, i en pressemeddelelse fra SABCS.

2. PARP-hæmmer giver bedre overlevelse

Et andet af de interessante resultater, der kom ud af SABCS i år, involverede behandling af kvinder med BRCA-positiv, HER2-negativ brystkræft randomiseret til behandling med olaparib eller placebo i ét år efter kemoterapi, kirurgi og stråleterapi.

Her er der tale om OlympiA-studiet.

Efter mediant 6,1 års opfølgning havde patienterne fordel af behandlingen med olaparib. Det gjaldt både tripple-negative patienter og HR-positive patienter.

For patienter, der var blevet behandlet med olaparib, lød den invasive sygdomsfrie overlevelse på 79,6 pct. mod 70,3 pct. i gruppen behandlet med placebo.

Den metastasefrie overlevelse lød i de to grupper på hhv. 83,5 pct. og 75,7 pct.

Ydermere var behandlingen med olaparib associeret til 28 pct. reduceret risiko for død, og der var ved behandlingen ingen øget risiko for udvikling af myelodysplastisk syndrom eller akut myeloid leukæmi.

»Disse data understreger sikkerheden ved behandlingen med olaparib og muliggør dermed at rykke behandlingen med PARP-hæmmere til patienter med lavere risiko,« forklarede læge og leder af Division of Cancer Genetics and Prevention ved Dana-Farber Cancer Institute, Judy E. Garber, i en pressemeddelelse.

3. Vent-og-se er en god strategi til nogle kvinder med celleforandringer

Så var der selvfølgelig også COMET-studiet, der viste, at blandt patienter med HR-positiv, HER2-negativ, lavrisiko celleforandringer i brystet (duktalt karcinom in situ – DCIS) kan aktiv overvågning lede til lignende toårige rater af invasiv brystkræft som ved standardbehandling.

995 kvinder med HR-positiv, HER2-negativ DCIS i stadie 1 eller 2 blev i COMET randomiseret til aktiv monitorering eller standardbehandling med kirurgi med eller uden stråleterapi.

Studiet viser, at der ikke var forskel mellem de to grupper i forhold til rater af invasiv brystkræft.

Den toårige kumulative rate af invasiv brystkræft var 5,9 pct. i standardarmen og 4,2 pct. i den aktive overvågningsarm.

»At undlade kirurgi har været meget kontroversielt, idet både patienter og udbydere frygter, at det kan resultere i en uacceptabelt høj andel af patienter, der udvikler invasiv kræft. Vores resultater er beroligende, og opfølgning på længere sigt vil få vigtige konsekvenser for den fremtidige inddragelse af aktiv overvågning som en behandlingsmulighed ved lavrisiko DCIS,« forklarede professor Shelly Hwang fra Duke University School of Medicine, i en pressemeddelelse.

I COMET havde forskerne også undersøgt, om der var forskel i livskvalitet mellem de to undersøgelsesgrupper, men det fandt de ikke tegn på.

Om noget var der tendens til højere depressionsscore og en højere sandsynlighed for depression over tid ved standardbehandling sammenlignet med aktiv overvågning.

En anden delanalyse favoriserede også aktiv overvågning, idet patienter i standardbehandling rapporterede om signifikant større byrde fra armproblemer, brystsmerter og sensoriske forstyrrelser. Forskellene forsvandt dog efter to år.

»Data tyder på, at aktiv overvågning på kort sigt er en fornuftig tilgang med hensyn til patienternes oplevelse. Hvis data på længere sigt holder, kan denne tilgang overvejes som en behandlingsmulighed for kvinder med DCIS med lav risiko,« fortalte en anden af forskerne bag COMET, professor Ann Partridge fra Harvard Medical School og Dana-Farber Cancer Institute.

4. Sikkert at undlade behandling med stråleterapi på brystvæggen til nogle kvinder med brystkræft

Et fjerde studie til SABCS viste, at de fleste kvinder, der har fået fjernet et bryst og nogle af lymfeknuderne i forbindelse med behandling for brystkræft (mastektomi), sikkert kan undlade behandling med stråleterapi på brystvæggen.

Jo mere information vi kan give patienterne om virkningen af specifikke behandlinger, jo mere kan vi give patienterne mulighed for at træffe de valg, der er rigtige for dem

Jean L. Wright, formand, Department of Radiation Oncology

1.607 kvinder med tumor på 50 mm eller mindre og involvering af én til tre aksillære lymfeknuder, tumor større end 50 mm og ingen lymfeknudeinvolvering eller tumor større end 20 mm og mindre end 50 mm uden lymfeknudeinvolvering, men med histologi i grad 3 og/eller lymfovaskulær invasion, deltog i studiet, hvor de blev randomiseret til stråleterapi mod brystvæggen eller ej.

Efter mediant 9,6 års opfølgning var der ingen forskel i overlevelse mellem de to grupper.

81,4 pct. af de kvinder, der havde modtaget stråleterapi, var stadig i live, mens det samme gjaldt 82,0 pct. af de kvinder, der ikke havde modtaget stråleterapi.

Selvom stråleterapi halverede risikoen for tilbagefald med kræft i brystvæggen, lød den absolutte risikoreduktion på under to pct.

»Denne undersøgelse viser, at stråleterapi til brystvæggen efter mastektomi ikke har nogen indflydelse på den samlede 10-års overlevelse for patienter med mellemrisiko-brystkræft. Resultaterne er vigtige at overveje i samtaler om fælles beslutningstagning mellem patienter og klinikere, da mange patienter, der er berettiget til stråleterapi til brystvæggen efter mastektomi, måske ikke har brug for behandlingen,« udtalte professor Ian Kunkler fra University of Edinburgh, i en pressemeddelelse fra SABCS.

5. Tamoxifen kan reducere risikoen for tilbagefald ved celleforandringer i brystet

Endelig viste et femte studie, at adjuvant tamoxifen måske kan reducere risikoen for tilbagefald blandt kvinder med lavrisiko celleforandringer (DCIS), når kvinderne siger nej tak til stråleterapi.

I studiet havde forskerne analyseret udfaldet for 878 kvinder med lavrisiko DCIS, der var blevet randomiseret til behandling med tamoxifen eller ej.

Forskerne fulgte forsøgsdeltagerne i næsten 15 år, hvor 117 kvinder oplevede tilbagefald med kræft til samme bryst.

Den anslåede 15-årige risiko for tilbagefald var 11,4 pct. for patienter, der blev behandlet med tamoxifen, og 19 pct. for patienter, der ikke fik tamoxifen.

Subanalyser bekræftede, at brugen af tamoxifen reducerede risikoen for tilbagefald hos alle undergrupper af patienter.

»Jo mere information vi kan give patienterne om virkningen af specifikke behandlinger, jo mere kan vi give patienterne mulighed for at træffe de valg, der er rigtige for dem. Jeg tror på, at det at kunne give klare oplysninger til vores patienter fører til den bedste behandling,« fortalte læge Jean L. Wright, der er formand for Department of Radiation Oncology ved University of North Carolina og Lineberger Comprehensive Cancer Center i Chapel Hill, i en pressemeddelelse.