To nye forskningsresultater kan få betydning for behandlingen af kvinder med brystkræft

Mange kvinder, der har fået fjernet et bryst og nogle af lymfeknuderne i forbindelse med behandling for brystkræft (mastektomi), kan på sikker vis undlade behandling med stråleterapi mod brystvæggen.

Det viser et nyt studie, der netop er offentliggjort på den årlige kongres for San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS).

Forskningen viser helt præcist, at kvinder med brystkræft i mellemrisiko, altså med spredning til mindst tre lymfeknuder eller med andre faktorer for højere risiko, har tilsvarende overlevelse efter ti år, uanset om de er blevet behandlet med stråleterapi mod brystvæggen eller ej.

Læs hele dækningen af SABCS 2024her.

»Mens stråling til brystbenet efter mastektomi er standardbehandling for de fleste patienter med brystkræft i et tidligt stadie med fire eller flere positive aksillære lymfeknuder, er behandlingens rolle hos patienter med færre positive lymfeknuder eller knude-negativ sygdom stadig kontroversiel,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Ian Kunkler fra University of Edinburgh, i en pressemeddelelse fra SABCS.

Stråleterapi eller ej

Til at undersøge muligheden for at undlade stråling til brystvæggen hos denne gruppe patienter lavede forskerne et stort forsøg med 1.607 kvinder med brystkræft.

Inklusionskriterierne i studiet var:

• Tumor på 50 mm eller mindre og involvering af én til tre aksillære lymfeknuder.

• Tumor større end 50 mm og ingen lymfeknudeinvolvering.

• Tumor større end 20 mm og mindre end 50 mm uden lymfeknudeinvolvering, men med histologi i grad 3 og/eller lymfovaskulær invasion.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til behandling med stråleterapi til brystvæggen eller ej efter mastektomi.

Efter mediant 9,6 års opfølgning var der ingen forskel i overlevelse mellem de to grupper.

81,4 pct. af de kvinder, der havde modtaget stråleterapi, var stadig i live, mens det samme gjaldt 82,0 pct. af de kvinder, der ikke havde modtaget stråleterapi.

Selvom stråleterapi halverede risikoen for tilbagefald med kræft i brystvæggen, lød den absolutte risikoreduktion på under to pct.

Resultatet af studiet var uafhængigt af lymfeknudeinvolvering, hvilket ifølge Ian Kunkler indikerer, at denne gruppe patienter måske ikke skal have stråleterapi til brystvæggen.

»Denne undersøgelse viser, at stråleterapi til brystvæggen efter en mastektomi ikke har nogen indflydelse på den samlede 10-års overlevelse for patienter med mellemrisiko-brystkræft. Resultaterne er vigtige at overveje i samtaler om fælles beslutningstagning mellem patienter og klinikere, da mange patienter, der er berettiget til stråleterapi til brystvæggen efter mastektomi, måske ikke har brug for behandlingen,« siger han.

Reducere risiko for tilbagefald

Et andet af de studier, der er blevet præsenteret til SABCS, viser, at adjuvant tamoxifen måske kan reducere risikoen for tilbagefald blandt kvinder med lavrisiko celleforandringer (duktalt karcinom in situ -DCIS), når kvinderne siger nej tak til stråleterapi.

Jo mere information vi kan give patienterne om virkningen af specifikke behandlinger, jo mere kan vi give patienterne mulighed for at træffe de valg, der er rigtige for dem

Jean L. Wright, læge og forsker

De nuværende retningslinjer fra National Comprehensive Cancer Network (NCCN) anbefaler, at patienter, der gennemgår brystbevarende kirurgi efter en diagnose med hormonreceptorpositiv DCIS, overvejer tamoxifen efter operationen, uanset om de samtidig får strålebehandling eller ej. Mange faktorer, herunder den enkelte patients individuelle risiko for tilbagefald, kan dog have indflydelse på, hvilken behandling patienterne foretrækker.

I studiet analyserede forskerne udfaldet for 878 kvinder med lavrisiko DCIS, der var blevet randomiseret til behandling med tamoxifen eller ej. Data stammer fra de to kliniske forsøg NRG/RTOG 9804 og ECOG-ACRIN E5194.

43 pct. af kvinderne havde ved randomisering modtaget tamoxifen.

Forskerne fulgte forsøgsdeltagerne i næsten 15 år, hvori 117 kvinder oplevede tilbagefald med kræft til samme bryst.

Tamoxifen associeret til markant færre tilbagefald

Den anslåede 15-årige risiko for tilbagefald var 11,4 pct. for patienter, der blev behandlet med tamoxifen, og 19 pct. for patienter, der ikke fik tamoxifen.

Da dataene blev analyseret efter typen af tilbagefald, var brugen af tamoxifen signifikant forbundet med lavere forekomst af invasiv brystkræft til samme bryst, men var ikke forbundet med en signifikant forskel i forekomsten af DCIS-tilbagefald til samme bryst.

Størrelsen på den primære DCIS var signifikant forbundet med risiko for tilbagefald, så forskerne justerede data for tumorstørrelse og fandt, at tamoxifen var uafhængigt forbundet med reduceret risiko for tilbagefald.

Derefter havde patienter, der fik tamoxifen, 44 pct. mindre sandsynlighed for at opleve et tilbagefald sammenlignet med patienter, der ikke fik tamoxifen.

Da graden af den primære DCIS også var signifikant forbundet med risikoen for et invasivt recidiv i samme bryst, justerede forskerne for DCIS-graden og fandt, at tamoxifen også her var uafhængigt forbundet med reduceret invasivt recidiv.

Efter der blev justeret for DCIS-grad, havde patienter, der fik tamoxifen, 51 pct. mindre sandsynlighed for at opleve et invasivt tilbagefald til samme bryst sammenlignet med patienter, der ikke fik tamoxifen.

»Jo mere information vi kan give patienterne om virkningen af specifikke behandlinger, jo mere kan vi give patienterne mulighed for at træffe de valg, der er rigtige for dem. Jeg tror på, at det at kunne give klare oplysninger til vores patienter fører til den bedste behandling,« siger en af forskerne bag studiet, læge Jean L. Wright, der er formand for Department of Radiation Oncology ved University of North Carolina og Lineberger Comprehensive Cancer Center i Chapel Hill, i en pressemeddelelse.