Testosteron er ikke forklaring på mænds øgede risiko for blærekræft

Det har længe været kendt, at mænd har en øget risiko for at få blærekræft. Forskere og læger har derfor i mange år spekuleret i, at den øgede risiko kan skyldes det mandlige kønshormon testosteron, og at det derfor kan give mening at behandle blærekræft eller forebygge metastasedannelse ved blærekræft med hormonmanipulation.

Den tanke kan læger dog godt skyde en hvid pind efter. For danske forskere nu kan vise, at testosteron ikke er det, som giver mænd en kraftigt forøget risiko for udvikling af blærekræft sammenlignet med kvinder.

Det slår en af forskerne bag studiet, lærestolsprofessor og overlæge i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital Jørgen Bjerggaard Jensen fast.

»Tanken bag vores studie var den, at man ved at fjerne det mandlige kønshormon kunne reducere risikoen for udvikling af blærekræft, men resultaterne er ikke så positive, som vi havde håbet på, og effekten er minimal,« siger han.

Forskningen er offentliggjort i Acta Oncologica.

Ikke utænkelig sammenhæng

Tanken om testosterons betydning for risikoen for udvikling af blærekræft er ikke grebet ud af den blå luft.

Forskning fra Norge har blandt andet vist, at der på overfladen af blærekræftceller hos mænd findes androgenreceptorer, hvilket indikerer en potentiel kobling mellem det mandlige kønshormon og blærekræft.

Denne kobling ville Jørgen Bjerggaard Jensen med sine kolleger dykke ned i og benyttede til formålet de danske registre til at se, om mænd, der blev behandlet med hormonterapi for at bringe niveauerne af testosteron ned, har lavere risiko for udvikling af blærekræft.

Forskerne ønskede også at undersøge, hvordan hormonmanipulation påvirkede prognosen hos dem, der allerede havde udviklet blærekræft.

»Vi ville oprindeligt lave studiet med data på tværs af Danmark og Norge, men de norske data var ikke gode nok på nationalt niveau. Derfor besluttede vi at lave studiet med udelukkende danske data,« forklarer Jørgen Bjerggaard Jensen.

Data fra danske registre

I studiet inkluderede forskerne alle danske patienter med prostatakræft i perioden fra 2002 til 2018.

Af dem blev nogle behandlet med antihormonterapi for deres kræft, mens andre modtog anden behandling.

Forskerne undersøgte forekomsten af blærekræft blandt mænd med prostatakræft i behandling med antihormonterapi, mænd med prostatakræft, der ikke blev behandlet med antihormonterapi, og blandt 10 gange så mange matchede kontroller fra baggrundsbefolkningen.

Vi må fortsætte jagten på en forklaring, for indsigten kan hjælpe os med at udvikle interventioner til at minimere mænds forøgede risiko for udvikling af blærekræft.

Jørgen Bjerggaard Jensen, overlæg i urinvejskirurg, Aarhus Universitetshospital

Hvert individ blev fulgt fra ét år efter diagnosen med prostatakræft og frem til deres død eller til slutningen på opfølgningsperioden.

I en anden analyse kiggede forskerne på overlevelse hos dem, der udviklede blærekræft i perioden.

»Ud over dette studie er vi også i færd med at publicere et andet studie, hvor vi undersøger det samme for kvinder med brystkræft med eller uden hormonbehandling og deres risiko for udvikling af andre kræftformer,« siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

Ingen bedre prognose

Resultaterne af studiet om prostatakræft var ikke det, som forskerne havde håbet på.

48.776 danske mænd med prostatakræft deltog i studiet, og af dem blev 13.592 behandlet med kemisk kastration for at bringe niveauerne af testosteron helt i bund.

2.261 fik kirurgisk kastration, og 32.923 modtog ingen anti-hormonel behandling.

I de tre grupper var den femårige risiko for at få stillet en diagnose med blærekræft henholdsvis 1,1 pct., 0,7 pct. og 1,3 pct.

Ifølge Jørgen Bjerggaard Jensen betyder det, at personer, der havde modtaget antihormonterapi, havde en lille reduceret risiko for udvikling af blærekræft.

Behandling ledte dog ikke til bedre overlevelse eller prognose.

»Resultaterne er af en sådan karakter, at det ikke er nok til at ændre i den måde, som vi går til behandling eller forebyggelse af blærekræft på. Med dette studie kan vi ligge i graven, at det er den vej, vi skal gå,« siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

Er alligevel blevet klogere

Jørgen Bjerggaard Jensen fortæller, at studiet afviser testosteron som en vigtig spiller ved mænds øgede risiko for udvikling af blærekæft.

Derfor må den forbindende årsag være noget andet, der endnu er uklart, men som vil være interessant at få defineret.

»Vi er blevet klogere på den måde, vi troede, at testosteron var grunden til, at mænd har øget risiko for udvikling af blærekræft, men det er det ikke. Derfor vil det heller ikke hjælpe at kastrere mænd for at reducere deres risiko eller behandle sygdommen, hvilket de fleste nok heller ikke ville bryde sig om,« siger han og fortsætter:

»Vi må fortsætte jagten på en forklaring, for indsigten kan hjælpe os med at udvikle interventioner til at minimere mænds forøgede risiko for udvikling af blærekræft og derigennem redde liv.«