Sygeplejersker er nok bedst til at stå for opfølgningsforløb efter brystkræft

I mange år har læger helt naturligt stået for opfølgningen på patienter efter behandling for brystkræft.

Mange kvinder har dog givet udtryk for, at de ikke har følt sig hverken set eller hørt i disse opfølgningsforløb, ligesom der sjældent bliver fundet tilbagefald ved de rutinemæssige kontrolbesøg.

På den baggrund lavede forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital en undersøgelse af, om det kunne gavne patienterne at have en anden slags opfølgningsforløb, som var drevet af sygeplejersker, og hvor der var mere fokus på livet efter kræft.

Resultatet af undersøgelsen viser, at det med opfølgningsforløbet både er muligt at forbedre kvindernes livskvalitet signifikant, og samtidig kan sundhedssystemet formentlig spare penge, da opfølgningsforløbene bruger sygeplejerske-tid frem for læge-tid og flere telefonkonsultationer frem for fremmøder.

Man kan imidlertid ikke sige, at det alene er sygeplejerske versus læge, der gør forskellen

Lena Saltbæk, forsker, Sjællands Universitetshospital

»Det er et meget interessant resultat, som også er yderst klinisk relevant, hvis vi gerne vil hjælpe vores patienter til det bedst mulige liv efter et kræftforløb. Når det nye opfølgningsforløb ikke er indført som standard endnu, er det, fordi virkeligheden har overhalet os indenom. Siden vi påbegyndte dette studie, har man stort set skåret lægebesøgene fra i opfølgning efter brystkræft. Man har mange steder erstattet det med et telefonnummer, kvinderne kan ringe på, hvis de får nye symptomer, men ikke et opfølgningsforløb hos en sygeplejerske som dét, som studiet her har undersøgt. Det har selvfølgelig gjort opfølgningen endnu billigere, men det gør det også relevant at undersøge, hvordan det åbne opfølgningsforløb med et telefonnummer til en onkologisk afdeling måler op imod et forløb som det beskrevne hos en sygeplejerske,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge på Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital, Lena Saltbæk.

Lena Saltbæk har netop præsenteret resultatet af studiet for sine internationale kollegaer på den store brystkræftkonference San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS).

500 danske kvinder med i studie

Problemet med at lade læger stå for opfølgningen af patienter efter behandling for brystkræft er, at det er dyrt, og at det tager vigtige lægeressourcer ud af sundhedsvæsenet.

Derudover har det aldrig vist sig at gøre en forskel for, hvor hurtigt tilbagefald bliver opdaget, eller hvordan man som kræftoverlever har det.

I studiet randomiserede forskerne 500 kvinder, som netop havde overstået den primære behandling for brystkræft, til enten et opfølgningsforløb hos en læge eller en sygeplejerske.

Opfølgningsforløbet hos lægen var klassisk opfølgning med halvårlige fremmøder på kræftafdelingen.

Forsøgsdeltagerne i sygeplejerskegruppen havde først tre til fem samtaler med sygeplejersken om self-management, herunder tilbagevenden til et hverdagsliv efter kræft. Efterfølgende svarede patienterne på et spørgeskema om deres symptomer hver tredje mdr. det første år og halvårligt i år to og tre.

Hvis en patient indrapporterede bekymrende symptomer, ringede sygeplejersken hende op og afklarede, om der var behov for vejledning og støtte, billeddiagnostik eller en tid hos lægen.

Det primære endepunkt i studiet var patienternes brystkræft-specifikke livskvalitet. De sekundære endepunkter var frygt for tilbagefald, angst, depression og antallet af billeddiagnostiske undersøgelser.

»Vores resultater peger i samme retning som tidligere undersøgelser, nemlig at self-management-interventioner giver forbedringer i livskvaliteten, og andre studier har også vist, at man ikke mister noget ved at lade en sygeplejerske frem for en læge stå for opfølgningen, men der er ikke tidligere vist så tydelige og langvarige effekter,« forklarer Lena Saltbæk.

Forløb hos en sygeplejerske gavner patienten markant

Resultatet af studiet bekræftede det, som var forskernes teori.

De patienter, der blev fulgt af sygeplejerskerne, havde både klinisk relevant højere brystkræft-specifik livskvalitet og mindre frygt for tilbagefald. Patienterne fik også udført lige så mange billeddiagnostiske undersøgelser.

Gruppen af patienter, som blev fulgt af sygeplejerskerne, havde også markant færre lægebesøg, og de fleste lægebesøg var telefoniske.

Læs hele dækningen af SABCS 2023 her.

Ifølge Lena Saltbæk er der ingen tvivl om, at det økonomisk meget bedre kan betale sig, at patienter har opfølgningsforløb hos en sygeplejerske frem for en læge efter endt behandling for brystkræft.

Idet studiet viser, at det også gavner patienterne, er det blot et yderligere argument for at lade sygeplejersker stå for denne opfølgning frem for en læge.

»Man kan imidlertid ikke sige, at det alene er sygeplejerske versus læge, der gør forskellen. Forskellen er resultatet af den samlede intervention med sygeplejerskeledet self-management og rutinemæssig opfølgning på indrapporterede symptomer versus regelmæssige kontroller hos en læge,» forklarer Lena Saltbæk.

»Hvis vi ikke i mellemtiden havde skåret kontrollerne væk, havde vi formentlig lavet denne type opfølgningsforløb med sygeplejersker nu. Nu hvor lægebesøgene er skåret fra, men ikke erstattet af opfølgningsforløb hos en sygeplejerske, er det selvfølgelig endnu billigere. Men det bidrager ikke nødvendigvis med det samme for patienten. Man kunne ønske, at dette opfølgningsforløb blev undersøgt overfor det helt åbne forløb, så vi havde noget at sammenligne med både økonomisk og i værdi for patienterne,« siger hun.