Kræft
Sundhedsstyrelsen kommer med mellemtid for Kræftplan V
Udgivet:
Kommentarer (0)
Kræftplan V er blevet udskudt ad flere omgange. Seneste melding fra Sundhedsstyrelsen er, at regeringen vil modtage det faglige oplæg inden jul.
Sundhedsstyrelsen er nået langt med sit udkast til et fagligt oplæg til Kræftplan V. Det fortalte enhedschef Tanya Popp på Kræftdag 2024, hvor hun også åbnede vinduet på klem for de overordnede temaer i oplægget.
Livet efter kræft, differentiering af patientforløb og risikostratificering i hele forløbet. Det bliver nogle af hovedtemaerne i Kræftplan V, hvis det står til Sundhedsstyrelsen.
Det fortalte Tanja Popp, enhedschef for det nære sundhedsvæsen i Sundhedsstyrelsen, i denne uge, da hun på konferencen ‘Kræftdag 2024’ gav tilhørerne et lille indblik i Sundhedsstyrelsens arbejde med det faglige oplæg til Kræftplan V.
Hun understregede, at arbejdet langt fra er færdigt, men at hun forventer, at det færdige udkast bliver afleveret til regeringen inden jul, hvorefter de politiske forhandlinger kan begynde.
»Noget af det, som kommissoriet til det faglige oplæg har særligt fokus på, er tiden efter kræft. Det har der været generel enighed om i den faglige følgegruppe. Det er emner som senfølger, rehabilitering og palliation,« sagde Tanja Popp på konferencen, der var arrangeret af Dagens Medicin.
Ifølge enhedschefen falder anbefalingerne i det faglige oplæg inden for de tre overordnede temaer individualisering og differentiering, tilrettelæggelse af indsatserne og udvikling af kvalitet i indsatserne.
Nationale standarder
Når det gælder tiden efter kræftsygdom, indeholder det foreløbige oplæg anbefalinger for rehabilitering, senfølger og palliation. Ambitionen er, at der skal være nationale standarder for alle tre indsatser.
Rehabiliteringsbehov skal indgå som en integreret del af patientforløbet og vurderes løbende, mens arbejdsgangene skal være systematiske og metoderne faglige og patientinddragende, lød det fra enhedschefen.
Og patienter med livstruende sygdomme skal have mulighed for en værdig død i hjemmet, og indsatsen skal ske i et samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis.
Oplægget indeholder også anbefalinger for tidlig opsporing og diagnostik, herunder screeningsprogrammer.
»Vi skal se på indsatsområder og tiltag med fokus på tidlig opsporing og diagnostik, sådan at kræft kan opdages tidligere. Vi skal arbejde med, hvordan vi kan tilpasse screeningsprogrammerne og gøre brug af risikobaseret screening, hvor der er viden om, at det virker,« lød det fra Tanja Popp.
Udover den risikobaserede screening lægges der også op til at gøre brug af risikostratificering, som skal sikre optimal brug af ressourcer og korrekt og rettidig diagnostik og udredning. Ifølge Tanja Popp kan risikostratificering benyttes flere steder i et kræftforløb.
»Vi kan stadig øge kvaliteten i kræftforløb, bl.a. ved at få mere viden om og blive endnu bedre til risikostratificering. Det kan man gøre inden for screening, inden for behandling og inden for opfølgning,« sagde hun.
Kapacitet til at gribe patienterne
Men selv hvis vi bliver bedre til at diagnosticere patienter med kræft, så nytter det ikke noget, hvis der ikke er den nødvendige kapacitet i sundhedsvæsenet til at se patienterne.
»Hvis Kræftplan V skal ud og have effekt, skal den også gribes af sundhedsvæsenet, så der er også en opmærksomhed på at få en robust udrednings- og behandlingskapacitet med henblik på at kunne tage hånd om det stigende antal kræftpatienter, som vi forventer qua den fremtidige demografi med flere ældre og flere, som lever med kræft,« sagde Tanja Popp og uddybede:
»Nogle mennesker med kræft fejler også andet. Vi ser en stigende grad af multimorbiditet, og der skal større fokus på, hvad det betyder for kræftområdet og behandling af kræft.«
Anbefalinger til differentiering i de enkelte indsatser og behandlinger er ifølge Tanja Popp også en del af det faglige oplæg. Og netop ønsket om øget differentiering er baggrunden for, at oplægget, som det ser ud nu, også anbefaler en mindre revision af kræftpakkerne.
Det handler ifølge Tanja Popp blandt andet om at patientens situation, muligheder og ønsker i højere grad skal være en fast del af de faktorer, som ligger til grund for behandlingsmål og indsatser i det enkelte forløb.
»Noget af det, der har fyldt rigtig meget i vores arbejde, er, hvordan vi sikrer en differentiering. Altså, hvordan vi får differentieret behandling og indsatser, så de så vidt muligt er tilpasset til det enkelte menneskes muligheder, præferencer og samlede livssituation.«
Del artiklen: