Studier om træning og fertilitetsbehandling i forbindelse med brystkræft stjal scenen på brystkræftkonference

Træning blandt kvinder med metastaserende brystkræft kan både reducere følelsen af træthed og øge livskvaliteten.

Det viser i hvert fald et nyt studie, der netop er præsenteret på det årlige San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS).

Tidligere studier har vist, at træning kan gavne kvinder med mindre fremskreden kræft, men i PREFERABLE-EFFECT-studiet ønskede forskerne at undersøge, om samme tilgang også kan gøre noget for kvinder med fremskreden kræft, der typisk er i behandling i længere tid og derfor kræver længere træningsprogrammer.

»Det er nødvendigt for alle at optimere livskvaliteten, men det er det især også for kvinder med metastaserende brystkræft i kontinuerlig behandling,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor Anne May fra Julius Center for Health Sciences and Primary Care ved University Medical Center Utrecht, Holland, i en pressemeddelelse fra SABCS.

357 kvinder med brystkræft med i studie

I studiet rekrutterede forskerne 357 kvinder med metastatisk brystkræft fra Tyskland, Polen, Spanien, Sverige, Holland og Australien.

Vores data viser effektiviteten og den kortsigtede sikkerhed ved forskellige former for fertilitetsbevarende behandlinger eller fertilitetsbehandling

Hatem Azim, læge og ph.d., School of Medicine and Breast Cancer center, Tecnológico de Monterrey i Mexico

Alle forsøgsdeltagerne modtog en tracker til at måle fysisk aktivitet og generisk træningsrådgivning.

178 patienter blev tilfældigt fordelt til superviserede træningssessioner to gange om ugen i ni måneder. Træningen inkluderede balance-, styrke- og konditionsøvelser.

Ved baseline og efter tre, seks og ni måneder blev deltagerne undersøgt ved hjælp af European Organisation for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire (EORTC-QLQ-30), som er et omfattende spørgeskema til vurdering af patienters fysiske, mentale, følelsesmæssige og økonomiske livskvalitet.

Derudover blev EORTC-FA12-spørgeskemaet brugt til at vurdere multidimensionel træthed blandt patienterne.

Hvert spørgeskema blev scoret fra 0 til 100, hvor højere score på EORTC-QLQ-30 indikerer forbedret sygdomsrelateret livskvalitet, og højere score på EORTC-FA12 indikerer mere træthed.

Forskerne testede også den fysiske kondition ved hjælp af en cykeltest med stigende modstandsniveauer indtil frivillig udmattelse.

Positiv effekt på livskvalitet og fysik

Efter henholdsvis tre, seks og ni mdr. havde patienterne i træningsinterventionen en gennemsnitlig sygdomsrelateret livskvalitetsscore 3,9, 4,8 og 4,2 point højere end patienterne i kontrolgruppen.

Patienter, der deltog i træningsinterventionen, havde også EORTC-FA12-scorer, som var 3,4, 5,3 og 5,6 point lavere, altså oplevede mindre træthed. Alle forskelle var statistisk signifikante.

Efter seks mdr. rapporterede de patienter, der deltog i træningsinterventionen, også signifikant bedre resultater på vigtige EORTC-QLQ-30 subskalaer sammenlignet med patienterne i kontrolgruppen, herunder en 5,5-point stigning i social funktion, et fald på 7,1 point i smerte og et fald på 7,6 point i åndenød.

I cykeltesten opnåede patienterne i træningsarmen en gennemsnitlig maksimal modstand, som var 24,3 watt, hvilket modsvarer 13 pct., højere end i kontrolgruppen.

Forskerne fandt også, at det blev naturligt for patienterne at træne, og at de kunne mærke den gavnlige effekt.

»Vi tror, at et ni måneder langt program hjælper patienterne med at indarbejde motion i deres rutine. Mange patienter fortsatte med at træne i mere end ni måneder, hvor træningen blev en del af deres dagligdag og kræftbehandling,« siger Anne May.

Muligt at stoppe hormonbehandling for at blive gravid

Et andet studie på SABCS viser, at kvinder med HR-positiv brystkræft godt kan benytte fertilitetsbevarende terapier eller fertilitetsbehandling uden øget risiko for tilbagefald.

Læs hele dækningen af SABCS 2023 her.

Baggrunden for studiet er, at mange kvinder i dag er ældre, når de bliver gravide, og derfor har flere og flere kvinder endnu ikke stiftet familie eller er færdige med at stifte familie på tidspunktet for en brystkræftdiagnose.

I studiet ønskede forskere derfor at undersøge, hvordan fertilitetsbevarende terapier som for eksempel ovariestimulation, kryobevaring af ovarievæv eller brug af gonadotropin-frigivende hormonanaloger i forbindelse med kemoterapi eller fertilitetsbehandling påvirker den treårige kræftfrie overlevelse hos kvinder med HR-positiv brystkræft, der tog en pause i deres hormonterapi for at blive gravide.

Studiet er det såkaldte POSITIVE-studie.

»Der har været en bekymring for, at brugen af fertilitetsbevarende terapier eller fertilitetsbehandling, specielt dem der inkluderer brugen af hormoner, kan have negativ effekt på kvinder med HR-positiv brystkræft,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Hatem Azim fra School of Medicine and Breast Cancer center ved Tecnológico de Monterrey i Mexico, i en pressemeddelelse.

Stor andel af kvinder blev gravide uden sygdomstilbagefald

I studiet deltog 497 kvinder, som satte deres hormonterapi på pause for at blive gravide. Det lykkedes for 74 pct. af kvinderne at blive gravide.

Blandt de kvinder, som havde gennemgået en eller anden form for fertilitetsbevarende behandling inden deltagelse i POSITIVE-studiet, havde 179 benyttet kryobevaring af fosterceller eller oocytter. 215 havde benyttet en eller anden form for fertilitetsbehandling i forsøget på at blive gravide.

I studiet fandt forskerne, at yngre alder og kryobevaring af fosterceller var stærkest associeret til højest sandsynlighed for at blive gravid.

Ovariestimulation i forbindelse med kryobevaring var ikke associeret til forværret sygdomsudfald, idet blot 9,7 pct. af de patienter, som undergik denne behandling, oplevede sygdomstilbagefald inden for tre år.

Til sammenligning var tallet i en kontrolgruppe 8,7 pct.

Videre undersøgelser viste, at inden for seks mdr. efter behandlingsstop med hormonterapi vendte kvindernes menstruationscyklus tilbage, og valget af hormonterapi havde ingen betydning for tiden til graviditet.

Ydermere fandt forskerne, at inden for to år var 80 pct. af kvinder under 35 år blevet gravide mod 50 pct. af kvinder over 40 år.

»Vores data viser effektiviteten og den kortsigtede sikkerhed ved forskellige former for fertilitetsbevarende behandlinger eller fertilitetsbehandling. POSITIVE-studiet kommer med vital information i forhold til rådgivning til yngre kvinder med brystkræft,« siger Hatem Azim.