Store regionale forskelle i undersøgelser for cancermutationer

Med den fortsatte udvikling af nye former for behandling til patienter med kræft bliver det mere og mere relevant at undersøge, om kræft har bund i forskellige mutationer.

Det kan nemlig være med til at guide behandlingen, hvis lægen ved, om patienten har for eksempel KRAS-muteret eller BRAF-muteret kræft.

I så fald kan den ene eller anden behandling blive mere aktuel.

Men vi kan se, at der godt kan testes og rapporteres mere for det, som måske ikke er relevant lige nu og her, men som kan blive det i fremtiden

Matilde Grupe Frost, læge, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Nu viser et nyt studie, hvordan læger har fået undersøgt deres patienter med kræft for mutationer siden 2010.

Resultatet af undersøgelsen peger blandt andet på, at læger er rigtig gode til at få undersøgt deres patienter med kræft for de relevante mutationer, men også at der er store forskelle mellem de forskellige regioner på tværs af landet.

Forskningsresultatet viser også, at læger faktisk er for dårlige til også at få noteret, når et resultat er negativt. Det kan nemlig have betydning for både behandling og forskning.

»Overordnet ser det rigtig fint ud, idet vi ser, at der bliver undersøgt for det, som er klinisk relevant lige nu og her. Men vi kan se, at der godt kan testes og rapporteres mere for det, som måske ikke er relevant lige nu og her, men som kan blive det i fremtiden. Det drejer sig blandt andet om undersøgelser for mutationer hos patienter med kræftformer, hvor målrettede behandlinger ikke er godkendt endnu, men kan blive det i fremtiden. Og så skal vi også tage stilling til, hvad vi skal gøre med de store regionale forskelle på tværs af landet,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Matilde Grupe Frost fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Genes, Chromosomes, & Cancer.

Vigtigt at kende til mutationer

I forskningsarbejdet har Matilde Grupe Frost med sine kolleger undersøgt tests for mutationer hos danske patienter med kræft fra 2010 til 2022.

Specifikt har forskerne kortlagt undersøgelser for KRAS-mutationer og BRAF-mutationer på tværs af alle kræfttyper.

Det har de gjort ved at sammenholde diagnosekoder fra Landspatientregisteret med Patologiregisteret, som indsamler oplysninger om svar på mutationstests.

KRAS-mutationer er som eksempel vigtige at kende noget til ved kolorektalcancer, hvor mutationer i KRAS er kontraindiceret i forhold til behandling med anti-EGFR-terapi.

Ved fremskredent malignt melanom er det vigtigt at vide, om patienten præsenterer med BRAF-mutation, da der findes gode BRAF-målrettede behandlinger.

Mutationer i KRAS og BRAF er også relevante at kende til ved lungekræft, ligesom betydningen af mutationerne også begynder at være relevant inden for andre kræftformer.

Med studiet ønskede Matilde Grupe Frost at kortlægge, hvor ofte der bliver undersøgt for de forskellige mutationer, i hvilke cancertyper der bliver undersøgt for disse mutationer, og om der er forskel på tværs af de danske regioner.

»Der kommer stigende fokus på præcisionsonkologi, men det kræver, at de relevante patienter bliver undersøgt. Med dette studie kortlægger vi, hvordan det har set ud for KRAS og BRAF i Danmark siden 2010,« forklarer hun.

Flere end 60.000 patienter undersøgt for mutationer

Resultatet af studiet afslørede først og fremmest omfanget af mutationstests i Danmark i perioden.

Fra 2010 til 2022 blev 30.671 danskere med kræft undersøgt for KRAS-mutation, mens 30.860 blev undersøgt for BRAF-mutation.

De fleste undersøgelser for KRAS blev gjort hos patienter med kolorektalcancer (78 pct.) og lungekræft (18 pct.).

De fleste undersøgelser for BRAF blev gjort hos patienter med kolorektalcancer (67 pct.), malignt melanom (13 pct.), og lungekræft (12 pct.).

Det er slet ikke sikkert, at alle skal gøre tingene ens, men vi bør i hvert fald tage stilling til, at der skal være lige gode tilbud til kræftpatienter i alle regioner, og i den sammenhæng bør vi skele til, at vi i dag ikke gør tingene ens

Matilde Grupe Frost, læge, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Forskerne kunne i undersøgelsen også se, hvordan undersøgelser for de forskellige mutationer steg over tid og korrelerede med nye videnskabelige erkendelser eller snarlige godkendelser af nye behandlinger.

For eksempel viser forskningen, at de danske læger i hele perioden har være gode til at undersøge patienter med malignt melanom for mutationer i BRAF, da der allerede inden 2010 eksisterede BRAF-målrettede behandlinger.

Et andet eksempel er mutationer i KRASG12C hos patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft. Det europæiske lægemiddelagentur EMA godkendte i 2021 en ny behandling til denne indikation, og selvom Medicinrådet i 2022 sagde nej tak til behandlingen, kan Matilde Grupe Frost alligevel se en stigning i antallet af undersøgelser for netop KRASG12C hos patienter med lungekræft i perioden op til godkendelsen hos EMA og fremefter.

»Det kan pege på, at læger finder det relevant at undersøge, i tilfælde af at deres patienter skal indgå i kliniske forsøg, eller fordi de håber på, at Medicinrådet tager stilling igen og beslutter sig for at godkende behandlingen,« siger hun.

Vildtype-gener bliver ikke rapporteret

Studiet peger også på mangler i rapporteringen af mutationsundersøgelserne.

For eksempel er lægerne gode til at rapportere om fund af vildtype KRAS hos patienter med kolorektalcancer. Det er da også relevant for behandlingsvalget.

Omvendt er lægerne ikke gode til at rapportere om vildtypefund ved for eksempel lungekræft, og det ærgrer forskeren.

»Det kan godt være, at det ikke har betydning lige nu og her, men det kan det få i det fremadrettede patientforløb og valg af behandling, ligesom det er en vigtig viden for forskningen. Vi kan på baggrund af de data, som vi har nu, for eksempel ikke udtale os om direkte prævalens, og derfor skal vi have rapporteret resultaterne, selv når det er vildtype,« siger Matilde Grupe Frost.

Stor forskel mellem regionerne

Endelig afslører forskningsresultatet også store regionale forskelle i undersøgelser for BRAF- og KRAS-mutationer.

For eksempel bliver næsten 100 pct. af patienter med kolorektalcancer i Region Nordjylland undersøgt for KRAS/BRAF.

I Region Midtjylland og Region Hovedstaden er tallet 60 til 70 pct., mens det blot er 20 pct. i regionerne Syddanmark og Sjælland.

De store forskelle kunne måske skabe bekymring om ulighed i sundhed, men Matilde Grupe Frost ser det anderledes.

I stedet formoder hun, at forskellene er resultatet af, at de forskellige regioner forholder sig til guidelines forskelligt.

Guidelines inden for kolorektalcancer dikterer nemlig, at der ved metastaserende kræft skal laves en undersøgelse for eventuelle mutationer.

Cirka hver femte patient med kolorektalkræft præsenterer med metastaser, og det tal passer meget godt med den andel, der bliver undersøgt i Region Syd og Region Sjælland.

At tallene så er højere i de andre regioner, kan skyldes, at man har besluttet af teste så godt som alle patienter, når man alligevel ”kører patienterne gennem møllen”.

»Vi kan ikke sige, at nogle regioner gør det forkert, mens andre gør det rigtigt. Men det er klart, at i de regioner, hvor man tester alle patienter med kolorektalkræft med det samme, ved man også tidligt, at de har givne mutationer. Det kan gøre, at man lidt hurtigere kan komme i gang med den rigtige behandling, hvis patienternes kræft begynder at sprede sig og danne metastaser,« forklarer Matilde Frost.

Matilde Frost mener, at resultatet af studiet bør indgå i en stillingtagen til, hvad den nationale konsensus på området bør være.

»Det er slet ikke sikkert, at alle skal gøre tingene ens, men vi bør i hvert fald tage stilling til, at der skal være lige gode tilbud til kræftpatienter i alle regioner, og i den sammenhæng bør vi skele til, at vi i dag ikke gør tingene ens, og hvad det kan have af betydning for patienterne og den behandling, som vi giver dem,« siger hun.