Stor kortlægning af overlevelsen ved brystkræft i Norden: Sverige klarer sig bedst, mens Danmark udmærker sig på flere områder

En diagnose med brystkræft er i dag ikke den samme dødsdom, som det var i 1970.

Behandlingen af patienter har ændret sig, og det betyder, at langt de fleste patienter fortsat er i live efter ét, fem og ti år.

Der er mellem de nordiske lande dog forskelle i både tallene for overlevelse, og hvordan overlevelsen har udviklet sig over de seneste 50 år.

Det er konklusionen i et nyt internationalt studie, hvori forskere har kortlagt overlevelsen ved kræft i perioden fra 1971 til 2020 i Danmark, Norge, Finland og Sverige.

»Overordnet set kan vi se, at alle mål for overlevelse er blevet bedre over tid i alle lande, men også at næsten alle mål for overlevelse har været og er bedst i Sverige. Vi kan også se, at overlevelsen i perioden fra fem år efter en diagnose til 10 år efter en diagnose er bedre end overlevelsen i perioden fra to år til fem år efter diagnosen, hvor især Danmark har en fremragende overlevelse,« forklarer en af forskerne bag studiet, Kari Hemminki, der er European Research Area Chair for Translational Oncology ved Charles University Medical School i Pilsen, Tjekkiet.

Forskningen er offentliggjort i Cancer Medicine.

Data fra hele Norden med i studie

I studiet har forskerne brugt data fra NORDCAN-databasen til at identificere alle personer med en diagnose med brystkræft i Norden.

I alt er der i Nordcan data på 174.175 kvinder med brystkræft fra Danmark, 151.453 kvinder fra Finland, 114.443 kvinder fra Norge og 271.653 kvinder fra Sverige.

Data har forskerne analyseret på forskellige måder for at finde ud af, hvordan overlevelsen har udviklet sig over tid.

Metastaser og genkomst af kræft er ofte det, som slår kræftpatienter ihjel, men det er ikke godt beskrevet, hvornår det typisk sker

Kari Hemminki, forsker, Charles University Medical School

Resultatet af studiet viser for det første – og ikke særligt overraskende – at overlevelsen efter ét, fem og 10 år i 2020 var steget markant sammenlignet med 1971.

I Danmark var overlevelsen i 1971 efter ét, fem og 10 år hhv. cirka 90 pct., 60 pct. og 45 pct., men var i 2020 steget til næsten 100 pct. lidt over 90 pct. og lidt under 90 pct.

De svenske tal, der i studiet er de højeste, lyder for 2020 på hhv. 98,3 pct., 92,3 pct. og 87,8 pct. og var også bedre end for eksempel de danske tal i 1971.

Faktisk klarede danske patienter med brystkræft sig ret ringe i begyndelsen af 1970erne, men har indhentet både Norge og Sverige siden da. Det samme gælder Finland, der også havde ringe overlevelse for 50 år siden.

»I de nordiske lande havde Finland som udgangspunkt den dårligste overlevelse til alle tidspunkter i 1971, men det har de indhentet, så alle landene i dag har nogenlunde den samme gode overlevelse efter ét, fem og ti år efter en diagnose med brystkræft,« siger Kari Hemminki.

Forskningsresultatet viser også, hvornår forbedringen i overlevelse har fundet sted. I Danmark var det især i 1990erne, mens finnerne så store forbedringer allerede i 1970erne, hvor de også kom fra et meget lavt niveau.

Norge og Sverige har set mere stabile forbedringer over tid.

Sammenlignet overlevelsen til forskellige tidspunkter

I kortlægningen har forskerne også lavet en nærmere undersøgelse af, hvad der er sket mellem de forskellige tidspunkter, hvortil andelen af overlevende med brystkræft er opgjort.

Det vil sige, at de har undersøgt, hvor mange der har overlevet efter ét år efter diagnose og for hvert år i perioden fra to til fem år sammenlignet med i perioden fra fem til 10 år.

Kari Hemminki forklarer, at det for læger er vigtigt at have disse data med, fordi de fortæller noget om, hvilke perioder efter et kræftforløb der er de mest kritiske.

»Metastaser og genkomst af kræft er ofte det, som slår kræftpatienter ihjel, men det er ikke godt beskrevet, hvornår det typisk sker. Det har vi kortlagt, og det peger på, at specielt perioden fra to til fem år er kritisk,« siger han.

Her gør Danmark det bedst

Resultatet af denne del af undersøgelsen peger på, at i 1970erne og stadig i dag er risikoen for at dø inden for et givent år størst i perioden fra to til fem år efter en diagnose med kræft.

Tidlig identificering af metastaser eller genkomst er en måde at håndtere det på, men det er klart, at det fortsat er kontroversielt, hvordan man bedst screener for brystkræft

Kari Hemminki, forsker, Charles University Medical School

Overlevelsen er som sådan størst efter ét år, lavere årligt efter to til fem år og igen højere årligt efter fem til 10 år.

Værst så det naturligvis ud i 1970erne, hvor den relative overlevelse var lavest, mens den i dag er høj.

For de fleste af de nordiske lande har overlevelsen fra to til fem år nærmet sig overlevelsen fra fem til ti år, ligesom overlevelsen fra fem til ti år har nærmet sig overlevelsen efter ét år.

I Danmark er overlevelsen efter fem til 10 år faktisk på niveau med overlevelsen efter ét år, hvilket er bedst af alle lande.

»Den kritiske periode er efter to til fem år. Inden for det første år dør næsten ingen af kræft, men efter det første år kommer kræften tilbage, eller folk får metastaser, og det dør flere af. Har man først overlevet i fem år, er udsigterne bedre. Det er selvfølgelig noget, som klinikere godt ved, men som vi nu har tal for,« siger Kari Hemminki.

Han understreger også, at de gode tal fra Danmark ikke bare er et udtryk for, at de patienter, som dør af kræft, er døde inden for de første fem år, men at noget andet er i spil.

»Hverken Finland eller Norge er i nærheden af den gode danske overlevelse i perioden fra fem til 10 år, og det ser ud til at skyldes, at noget i det danske sundhedssystem holder folk i live,« siger Kari Hemminki.

Her skal overlevelsen forbedres

Kari Hemminki mener, at studiet bidrager med nogle solide data, som vil interessere mange onkologer.

De fleste læger har måske en god idé om, hvordan tallene ser ud på deres eget hospital, men i studiet kan de få indsigt i ikke bare nationale data, men også i sammenligningen mellem de nordiske lande og over tid.

Indsigten peger også i retning af, hvor der skal sættes ind fremadrettet for at fortsætte de opadgående overlevelseskurver til alle tidspunkter efter et kræftforløb.

»Vores konklusion er, at overlevelsen efter brystkræft har været gennem en meget positiv udvikling, men for at forbedre endnu mere på tallene er vi nødt til at få bedre styr på håndtering af metastaser og genkomst af sygdom i perioden fra to til fem år efter diagnose. Tidlig identificering af metastaser eller genkomst er en måde at håndtere det på, men det er klart, at det fortsat er kontroversielt, hvordan man bedst screener for brystkræft,« siger Kari Hemminki.