Støtteværktøj hjælper brystkræftpatienter til at føle sig inddraget i beslutninger

Der er i sundhedsvæsenet stigende fokus på at inddrage patienter i beslutninger vedrørende deres behandling.

Det gælder også inden for behandling af brystkræft, hvor patienter som eksempel skal inddrages i beslutningen om stråleterapi efter operation for brystkræft eller ej.

Nu bliver brugen af Beslutningshjælperen skrevet ind i Dansk Brystkræftgruppes nationale retningslinjer for adjuverende brystkræftstråling til kvinder med brystkræft uden spredning til lymfeknuderne

Stine Rauff Søndergaard, ph.d., Vejle Sygehus

Til at støtte patienterne har forskere fra Center for Fælles Beslutningstagning ved Vejle Sygehus udviklet et værktøj (Beslutningshjælperen), som læger kan benytte sammen med patienter for at sikre, at patienterne er med til at bestemme, hvad deres behandling skal bestå af.

Nu viser et nyt forskningsarbejde, at Beslutningshjælperen får patienter til at føle sig meget mere inddraget i relevante beslutninger vedrørende deres behandling, og at lægerne også føler, at de i langt højere grad inddrager patienterne.

»Vi er meget glade for resultatet, og nu bliver brugen af Beslutningshjælperen skrevet ind i Dansk Brystkræftgruppes nationale retningslinjer for adjuverende brystkræftstråling til kvinder med brystkræft uden spredning til lymfeknuderne,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Stine Rauff Søndergaard fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus.

Forskningen er offentliggjort i Radiotherapy and Oncology.

Værktøj hjælper patienter og læger frem til fælles beslutning

Beslutningshjælperen er et værktøj, der skal hjælpe patienter med brystkræft og deres læge med at komme frem til en fælles beslutning vedrørende den behandling, som patienten skal have – altså om patienten skal have stråleterapi efter kirurgi eller ej.

Man kan både argumentere for stråleterapi efter kirurgi eller imod behandling, og beslutningen afhænger i høj grad af, om patienten vil risikere flere bivirkninger ved stråleterapi eller vil have højere risiko for tilbagefald.

Fælles beslutningstagning foregår ved hjælp af fire trin, som lægen i samarbejde med patienten skal igennem. Beslutningshjælperen understøtter denne proces.

• For det første skal patienten informeres om valget, ligesom patienten skal svare på, om hun gerne vil være med til at træffe beslutningen vedrørende hendes behandling eller helst overlader alt til lægen.

• For det andet skal lægen præsentere valgmulighederne; stråleterapi eller ikke stråleterapi. Patienten skal også informeres om fordele og ulemper ved de enkelte muligheder.

• For det tredje skal patienten tage stilling til, hvad det vigtigste er for hende. Er det, at hun ikke skal behandles mere med muligheder for bivirkninger, eller er det, at kræften for alt i verden ikke må komme tilbage?

• For det fjerde skal lægen og patienten komme frem til en beslutning baseret på de svar, som patienten har givet på spørgsmålene.

»Beslutningshjælperen bliver allerede benyttet i blandt andet Region Syddanmark og i Region Hovedstaden, men vi så et behov for at få undersøgt, om værktøjet så også får patienter til at føle sig mere inddraget, eller om de i stedet bliver mere bange og oplever større frygt for tilbagefald, når de selv skal være med til at træffe beslutningen vedrørende deres behandling,« forklarer Stine Rauff Søndergaard.

Samarbejde mellem flere hospitaler

I studiet samarbejdede forskerne med læger på onkologiske afdelinger på Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital.

Lægerne blev i studiet randomiseret til at skulle bruge Beslutningshjælperen i samtalen med deres patienter eller gøre, som de plejede.

674 kvinder blev inkluderet i studiet, og forskerne undersøgte efterfølgende med spørgeskemaer, om kvinderne følte sig mere inddraget i beslutningerne vedrørende deres behandling, om de følte sig mere utrygge i forhold til risikoen for tilbagefald, fordi de havde været mere med i forhold til at træffe beslutningen vedrørende behandlingen, om de i højere grad følte, at beslutningen blev truffet i relation til det, som er vigtigt for dem, og om lægerne i højere grad følte, at de inddrog patienterne i beslutningen.

I studiet blev Beslutningshjælperen inddraget i samtalen med 400 kvinder, mens den ikke blev inddraget i samtalen med 274 kvinder.

Succes på alle fronter

Resultatet af studiet viser, at på alle parametre havde brugen af beslutningshjælperen en gavnlig effekt.

På en skala fra 0 til 100 svarede de kvinder, som havde haft en traditionel samtale med deres læge, at følelsen af inddragelse i behandlingsbeslutningerne var på gennemsnitligt 71 point.

Hos kvinderne, hvor lægerne havde benyttet Beslutningshjælperen, var tallet 80.

»Vi havde håbet på at se en forskel på fire point, for det havde været signifikant. En forskel på ni point er et meget tilfredsstillende resultat og viser, at Beslutningshjælperen får kvinder til at føle sig mere inddraget,« siger Stine Rauff Søndergaard.

I forhold til de sekundære endepunkter var resultaterne ved brug af Beslutningshjælperen også overbevisende.

Lægernes følelse af at inddrage patienterne steg fra 73 til 93.

Omvendt følte patienterne sig ikke mere utrygge ved beslutningen og oplevede heller ikke større frygt for tilbagefald, hvis de var blevet mere inddraget i beslutningen vedrørende deres behandling.

Der var heller ingen forskel mellem de to grupper i forhold til fortrydelse af den behandling, som blev valgt.

Patienter, som så en læge, der anvendte en Beslutningshjælper, angav, at de i signifikant højere grad følte, at beslutningen var truffet i overensstemmelse med det, som var vigtigt for dem.

»Vi har ikke fundet noget til at indikere, at vi skal være andet end glade for det, som Beslutningshjælperen kan gøre for patienter og læger. Derfor har vi også lavet en aftale om, at der nu skal udvikles flere beslutningsstøtteværktøjer til andre brystkræftgrupper, til andre former for kræft og også til patienter og læger uden for onkologien,« siger Stine Rauff Søndergaard.