Smerter efter operation for lungekræft hæmmer patienterne i deres daglige aktiviteter

Smerter efter en operation for lungekræft er ikke ualmindeligt.

Faktisk oplever en meget stor del af patienter med lungekræft smerter efter operationen, og det i en sådan grad at det kan påvirke dem i deres daglige aktiviteter og besværliggøre for eksempel at tage tøj på, gøre rent, handle ind eller gå på trapper.

Nu viser et nyt dansk studie, at smerterne for mange ikke er en forbipasserende ting, der eksisterer lige umiddelbart efter det kirurgiske indgreb, men af de fortsat har effekt på de daglige aktiviteter i mere end et år efter operationen.

Studiet sætter på den måde spot på et område, der indtil for få år siden var overset.

»I 2019 fik International Association for the Study of Pain: IASP, som jeg på daværende tidspunkt var præsident for, WHO til at godkende en ICD-diagnosekode for post-operative kroniske smerter, hvilket var et vigtigt skridt i retning mod bedre forståelse af tilstanden og dermed på sigt bedre behandling,« fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsleder, professor og dr.med. Lars Arendt-Nielsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital.

Forskningen, der er lavet i samarbejde med blandt andet ph.d.-studerende Allan Vestergaard Danielsen og professor Jan Jesper Andreasen, Aalborg Universitetshospital, er offentliggjort i European Journal of Pain.

124 danskere med i undersøgelse

I studiet ønskede forskerne at blive klogere på de postkirurgiske smerter hos personer med lungekræft, og hvordan smerterne påvirker muligheden for daglige aktiviteter og derigennem livskvalitet og fysisk helbred i de første 12 mdr. efter operationen.

Lars Arendt-Nielsen fortæller, at det er normalt, at når personer oplever smerter efter en operation for lungekræft og andre operationstyper, at smerterne påvirker de daglige aktiviteter, så patienterne reducerer deres fysiske aktivitetsniveau, og at det derigennem kan forringe deres fysiske tilstand.

Vi ved fra mange andre studier, at viden om ens smerter er afgørende for at håndtere dem i dagligdagen

Lars Arendt-Nielsen, forskningsleder, Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet

I studiet deltog 124 danskere, der fik foretaget en operation for lungekræft, og som forskerne fulgte i de efterfølgende 12 mdr. med seks opfølgende interviews.

Hver anden måned skulle forsøgsdeltagerne svare på spørgsmål ang. begrænsninger i deres fysiske aktiviteter relateret til de postkirurgiske smerter.

Forskerne fokuserede på 14 områder, hvor smerter efter et kirurgisk indgreb i lungerne kunne tænkes at have betydning for aktiviteterne.

Disse områder var: Bære indkøbsposer, løfte armene over skulderhøjde, rengøring, gå én kilometer, gå på trapper, knæle, stå i 30 minutter, komme ud af sengen, køre bil, lægge på den opererede side, hoste, sidde i en bil i 30 minutter, se TV og sove.

Forsøgsdeltagerne blev spurgt ind til, om de smerter, som de følte efter operationen, skabte begrænsninger i aktiviteterne gradueret på en skala fra 1 til 4.

Hver forsøgsdeltager fik en samlet smertescore hver anden måned i løbet af studiet.

Forsøgsdeltagerne var ved inklusion gennemsnitligt 68 år gamle, 68 pct. var kvinder, og deres gennemsnitlige BMI var 26.

Milde smerter giver store begrænsninger

Resultatet af studiet viser, at selv milde smerter efter en operation for lungekræft er associeret til signifikante begrænsninger i daglige aktiviteter inden for alle de undersøgte områder i op til 12 mdr. efter operationen.

Der blev i studiet observeret nogle forbedringer i den smerterelaterede begrænsning i daglige aktiviteter, men flere end halvdelen af forsøgsdeltagerne havde selv efter 12 mdr. smerterelaterede begrænsninger i otte ud af de 14 undersøgte daglige aktiviteter.

Smerter efter operation faldt over perioden fra at være til stede ved bevægelse hos 60 pct. af forsøgsdeltagerne efter to mdr. til hos 39 pct. af forsøgsdeltagerne efter 12 mdr.

Disse smerter må ifølge Lars Arendt-Nielsen forventes at være af kronisk karakter og derfor persisterende.

Smerter under inaktivitet var til stede hos 36 pct. af forsøgsdeltagerne efter to mdr. og hos 23 pct. efter 12 mdr.

De dagligdagsaktiviteter, der blev mest påvirket af smerterne, var det at bære indkøbsposer, løfte armene over skulderhøjde, gå på trapper, rengøre gulve og hoste. Her rapporterede flere end 50 pct. af forsøgsdeltagerne om påvirkning til alle undersøgelsestidspunkter i studiet.

Dog var smerterne generelt milde, men alligevel med betydning for muligheden for at udføre daglige aktiviteter.

»Det er afgørende, at patienter med postoperative kroniske smerter møder forståelse for den type smerte, og specielt for lungeopererede patienter er det vigtigt, idet det skal gøres klart, at smerten ikke har med den oprindelige sygdom at gøre, men skyldes det traume, som en operation altid er. Det er også vigtigt, at patienterne får at vide, at de ikke er ene med problemet. Vi ved fra mange andre studier, at viden om ens smerter er afgørende for at håndtere dem i dagligdagen,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Måske muligt at gøre noget ved det

Ifølge Lars Arendt-Nielsen er resultaterne interessante, ikke bare fordi de peger på, at patienter har smerter efter lungekræft, og at det kan gå ud over deres muligheder for at udføre daglige aktiviteter. Det sætter også fokus på, at mange forskellige kirurgiske indgreb kan resultere i vedvarende smerter.

Resultaterne er også interessante, fordi smerter efter operation kan være et sted at sætte ind med interventioner, så smerterne ikke kommer til at få helt så stor betydning for daglige fysiske aktiviteter og derigennem det fysiske helbred helt generelt.

»Det er jo desværre sådan med kroniske smerter, at de normalt stadig er til stede på et vist niveau på trods af den mest optimale smertebehandling. Postoperative kroniske smerter skyldes ofte de påførte nerveskader i forbindelse med operationen, hvilket betyder, at de præparater, der normalt er indikeret til neurogene smerter, kan anvendes. Opioider for den type smerter er normalt ikke rekommanderet – det er vigtigt,« siger Lars Arendt-Nielsen.