Sådan omgår kræftceller stråleterapi – og sådan kan vi stoppe det

Selvom 50 pct. af alle danske patienter med kræft bliver behandlet med stråleterapi, virker behandlingen langtfra hver gang.

Årsagen er, at kræft på en eller anden måde er i stand til at overleve stråleterapiens skader.

Det åbner op for en helt ny form for tillægsbehandling til patienter med en lang række kræftformer, som vi i dag kun behandler med stråleterapi

Claus Storgaard Sørensen, lektor, BRIC, Københavns Universitet

I et studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science har danske forskere nu fundet ud af, hvordan kræftcellerne gør, og den opdagelse kan forhåbentlig udnyttes til at lave bedre behandling i forbindelse med stråleterapi, så flere kræftceller dør, uden at det samtidig går ud over de raske celler.

I sidste ende skulle det gerne komme patienterne til gavn.

»Vores opdagelse peger på, hvordan vi kan gøre kræftceller mere sensitive over for stråleterapi, så behandlingen virker meget bedre på kræftcellerne, men ikke på kroppens raske celler. Det åbner op for en helt ny form for tillægsbehandling til patienter med en lang række kræftformer, som vi i dag kun behandler med stråleterapi,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, lektor Claus Storgaard Sørensen fra BRIC ved Københavns Universitet.

Enzym beskytter kræftceller mod stråleterapi

I studiet har forskerne studeret funktionelle forskelle mellem raske celler og kræftceller.

Denne del af forskningen gik ud på at kortlægge, hvilke mekanismer der ligger til grund for, at kræftceller og raske celler responderer forskelligt på stråleterapi og dermed skaber et terapeutisk vindue at behandle i.

Resultatet af undersøgelsen pegede på to faktorer, hvormed kræftceller lykkes med at omgå de skader, som stråleterapi efterlader i kræftcellernes arvemasse. Det er ellers meningen, at disse skader skal slå kræftcellerne ihjel, men det sker alligevel ikke altid, netop fordi kræftcellerne har et forsvar.

Den ene af de to faktorer var kendt i forvejen. Det drejer sig om et system til at reparere på DNA-skader. Systemet sørger for, at der ikke opstår for store skader på kræftcellernes arvemasse. Hvis kræftceller med store skader på arvemassen forsøger at dele sig, går de normalvis til grunde.

Claus Storgaard Sørensen fortæller, at det desværre har vist sig, at det er meget svært at udvikle medicin mod netop dette forsvar i kræftceller.

Den store opdagelse i det nye studie er, at enzymet CAD også spiller en rolle i kræftcellernes forsvar mod stråleterapi. CAD er ellers bedst kendt som en del af immunforsvaret, men i kræftceller er enzymet også involveret i at beskytte cellerne mod at blive slået ihjel af stråleterapi.

»Det er første gang, at nogen viser, at CAD spiller denne rolle i kræftceller, men ikke i normale celler,« siger Claus Storgaard Sørensen.

Bremser kræftcellers celledeling

Kræftceller har normalt mistet de fleste af de mekanismer, som celler benytter til at reparere skader på DNA’et i forbindelse med bl.a. stråleterapi. Det hjælper dem med at opretholde den uhæmmede vækst, som karakteriserer disse syge celler.Årsagen er, at kræft på en eller anden måde er i stand til at overleve stråleterapiens skader.

CAD fungerer som en bremse, og når kræftcellerne træder på den, kan det få stråleterapien til at fejle, fordi bremsen giver kræftcellerne tid til at reparere stråleskaderne

Claus Storgaard Sørensen, lektor, BRIC, Københavns Universitet

Disse mekanismer er raske celler stadig i besiddelse af, og derfor kan man med stråleterapi ramme kræftceller hårdere end raske celler.

Her kommer CAD ind i billedet.

I raske celler spiller enzymet ingen særlig stor rolle i forhold til at reparere på arvemassen efter stråleskader, men det gør det i kræftceller.

CAD fungerer ifølge det nye studie på den måde, at når der opstår store skader, som potentielt set er fatale, på arvemassen, laver enzymet nogle små simple brud på DNA’et. Disse små brud sender et signal til kræftcellerne om, at de skal bremse celledelingen.

Når kræftcellerne bremser celledelingen, har de mere tid til at reparere på de store stråleskader og på den måde udbedre skaderne efter terapien.

»CAD fungerer som en bremse, og når kræftcellerne træder på den, kan det få stråleterapien til at fejle, fordi bremsen giver kræftcellerne tid til at reparere stråleskaderne,« forklarer Claus Storgaard Sørensen.

Vil udvikle tillægsbehandling til stråleterapi

Efter forskerne havde identificeret den rolle, som CAD spiller i kræftcellers forsvar mod stråleterapi, lavede de nogle undersøgelser af, hvad der sker med både raske celler og kræftceller, når man sætter enzymet ud af kraft.

Når det gælder stråleterapi, er vi i dag ikke i tilstrækkelig grad gode nok til at udnytte, at der er nogle forskelle mellem raske celler og kræftceller, hvor vi kan stikke kniven ind

Claus Storgaard Sørensen, lektor, BRIC, Københavns Universitet

Resultatet af forsøget viste, at det ikke betyder så meget for raske celler, om CAD fungerer eller ej. Til gengæld betyder det rigtig meget for kræftcellerne, som i forsøget blev ramt meget hårdere af stråleterapien, når CAD var pillet ud af ligningen.

Opdagelsen peger på en forskel mellem raske celler og kræftceller, som ifølge Claus Storgaard Sørensen kan være interessant at udnytte terapeutisk i forbindelse med stråleterapi.

»Funktionen af CAD repræsenterer en forskel mellem normale celler og kræftceller, og den kan man benytte til at gøre kræftceller ekstra sensitive over for stråleterapi, uden at man samtidig gør raske celler mere sårbare. Når det gælder stråleterapi, er vi i dag ikke i tilstrækkelig grad gode nok til at udnytte, at der er nogle forskelle mellem raske celler og kræftceller, hvor vi kan stikke kniven ind,« siger han.

Forskerne på Københavns Universitet er allerede nu i gang med at udvikle stoffer, der er målrettet CAD for på den måde at sætte enzymet ud af spillet i kræftceller.

Målet er i enden at stå med et lægemiddel, der kan gives til kræftpatienter i forbindelse med stråleterapi, og derved eliminere kræftcellernes behandlingsforsvar.

»Vi arbejder også på at finde samarbejdspartnere, der kan hjælpe os med udviklingen. Vi har en god fornemmelse af, at hvis vi får udviklet et godt produkt, kan det benyttes i forbindelse med stråleterapi til mange forskellige kræftformer,« siger Claus Storgaard Sørensen.