Sådan foretrækker lungekirurger selv at blive behandlet for lungekræft

Når en patient får lungekræft, og der skal besluttes en behandling, sker det ofte i et samarbejde mellem læge og patient.

Her spørger patienten ofte, hvad lægen selv ville vælge af behandling, og det kaster et nyt studie lys over.

I en unik undersøgelse har forskere spurgt lungekirurger om, hvordan de helst selv ville behandles, hvis de en dag fik lungekræft.

Undersøgelsen viser, at hvis lungekirurgerne selv kan få lov til at bestemme, ville de i de sene stadier af lungekræft udskyde operationen og først gribe fat i den medicinske behandling.

Helt specifikt er de begejstrede for den neoadjuverende kemoimmunterapi, hvor man behandler med immunterapi og kemoterapi forud for en operation.

»Blandt kirurger har neoadjuverende kemoimmunterapi været lidt udskældt, fordi det kan komplicere den efterfølgende operation. Derfor er det også interessant at se, at det nu er den foretrukne behandling blandt lungekirurgerne. Det fortæller noget om, at der efterhånden er god evidens for denne behandling. Derudover er det interessant, at vi også ser forskelle på amerikanske og europæiske kirurger, hvilket kan afspejle de behandlingsmuligheder og erfaringer, som findes hos os hver især,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og professor René Horsleben Petersen fra Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Journal of Thoracic and Cardiovascular Surgery.

143 kirurger med i undersøgelse

I studiet har 143 lungekirurger fra USA og Europa svaret på spørgsmål ang. deres egne præferencer for behandling, hvis de skulle blive ramt af lungekræft.

Spørgsmålene var opdelt på de forskellige former for lungekræft og efter stadieinddeling.

René Horsleben Petersen forklarer, at studiet netop er interessant at lave nu, fordi der er sket meget inden for behandlingen af lungekræft, hvor kirurgi førhen var første valg i behandlingen, men hvor multimodal behandling med immunterapi, kemoterapi og kirurgi til patienter med kræft i stadie III har vundet indpas som en ny bedste løsning.

Der er dog forskel på, hvor hurtigt nye medicinske behandlinger er taget i brug i USA og Europa, ligesom der er forskel på de indikationer, som behandlingerne må bruges til.

»Der er forskelle i praksis i USA og Europa, og med de mange nye tilgange til behandlingen er det interessant at høre kirurgerne selv, hvad de ville foretrække af behandling. Ville de stadig foretrække operationen, eller ville de hellere have en kombinationsbehandling?« forklarer René Horsleben Petersen.

Foretrækker neoadjuverende kemoimmunterapi

Kigger vi ned over nogle af de svar, som kirurgerne har afgivet, springer flere af dem i øjnene.

Når det som eksempel kommer til lungekræft i stadie III, hvor der kan være behov for at fjerne hele den ene lunge, ville kun omkring en fjerdedel af kirurgerne foretrække det kirurgiske indgreb, mens resten ville foretrække at komme i behandling med neoadjuverende kemoimmunterapi først.

Kirurgi er stadig den hurtigste og vigtigste vej til helbredelse, men det kan ikke stå alene, når tumoren først har spredt sig

René Horsleben Petersen, overlæge og professor, Rigshospitalet

Ved lungekræft i stadie III kan et kirurgisk indgreb være associeret til forhøjet risiko for død og morbiditet, hvis man er nødt til fjerne en hel lunge, og det ved kirurgerne godt.

»Man ved, at man er nået grænsen for, hvor meget lungevæv man skal fjerne, når selv kirurgerne foretrækker medicinen. Spørger man onkologerne, ville nok endnu flere foretrække den medicinske behandling, da kirurgerne oftere gerne går til stålet med kniven. Her peger vores resultater på, at en stor del af kirurger gerne selv ville i en forudgående medicinsk behandling for at se, om man kunne få tumoren til at blive lidt mindre, inden man opererer,« siger René Horsleben Petersen.

Netop den neoadjuverende kemoimmunterapi har tidligere været genstand for modstand fra kirurgerne, fordi den kan komplicere den efterfølgende kirurgi.

Resultatet af studiet peger dog klart på, at denne behandling nu er den foretrukne blandt kirurgerne, hvis de selv skal i behandling for lungekræft.

Det kan der også være en anden medvirkende forklaring på.

»Spørgeskemaet er sendt ud til kirurger, hvor 80 pct. arbejder på universitetshospitaler. Det vil sige, at vi måske rammer de akademiske kirurger, som ofte er godt orienteret omkring nye behandlinger. Det kunne være, at hvis man spurgte kirurger lidt mere bredt, ville resultatet være anderledes,« siger René Horsleben Petersen.

Amerikanerne er længere fremme

Et andet interessant fund i studiet er, at de amerikanske lungekirurger er mere tilbøjelige til selv at foretrække den neoadjuverende kemoimmunterapi sammenlignet med de europæiske.

Blandt andet vil de også gerne modtage den selv ved lungekræft uden udtryk af PD-L1.

Denne indikation er behandlingen med neoadjuverende kemoimmunterapi ikke godkendt til i flere europæiske lande, blandt andet i Danmark, men det er den i USA.

På samme måde ser forskerne, at sandwich-behandling med kemoimmunterapi før og efter operation også er foretrukket blandt flere af de amerikanske kirurger sammenlignet med blandt de europæiske kirurger.

»Det viser, at tilgængeligheden af en behandling har betydning for, om den er foretrukket blandt kirurgerne eller ej. Har de erfaringer med den og kan se, at den virker, bliver det også noget, som de foretrækker, mens de er mere tilbageholdende, hvis behandlingen ikke er godkendt, og de ikke har erfaringer med den,« siger René Horsleben Petersen.

Kirurgien kan ikke stå alene

René Horsleben Petersen mener, at det helt generelt er interessant, at kirurgerne foretrækker neoadjuverende kemoimmunterapi, hvis de selv bliver ramt af lungekræft, idet den hidtidige førstelinjebehandling til denne gruppe patienter har været kirurgi.

Overlægen mener, at resultatet viser, at flere kirurger har ”set lyset” og kan se, at vejen frem er gennem behandling med forudgående kemoimmunterapi for at undgå omfattende kirurgi, hvor det kan lade sig gøre.

»Kirurgi er stadig den hurtigste og vigtigste vej til helbredelse, men det kan ikke stå alene, når tumoren først har spredt sig. Der er en kombinationsbehandling at foretrække – også blandt kirurger,« siger René Horsleben Petersen.