Så stor er risikoen for blodprop efter en operation for lungekræft

Efter en operation for lungekræft udvikler en del patienter en blodprop i enten benene eller lungerne.

Blodprop i benene eller lungerne efter en operation for lungekræft er forbundet med øget mortalitet og morbiditet, og nu har danske forskere kortlagt, hvordan det ser ud med risikoen for at udvikle en blodprop i lungerne eller benene efter en operation hos lungekræftpatienter her i landet.

I dag kommer patienterne knap nok ind på sygehuset, før vi sender dem ud ad døren igen

Thomas Decker Christensen, professor og overlæge, Hjerte-, Lunge-, Karkirurgi & Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital

Studiet peger blandt andet på, at man måske med fordel kan holde ekstra godt øje med nogle grupper af patienter og måske endda behandle dem med blodfortyndende medicin i længere tid efter operationen, da disse grupper har forholdsvis høj risiko for at udvikle en blodprop på bagkanten af det kirurgiske indgreb.

»Det drejer sig om at identificere, hvordan vi giver den rette behandling til den rette patient på det rette tidspunkt. Der er ingen grund til, at vi hverken behandler for meget eller for lidt, og i dette studie identificerer vi nogle muligheder for at give mere målrettet behandling til forskellige grupper af patienter efter en operation for lungekræft,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Thomas Decker Christensen fra Hjerte-, Lunge-, Karkirurgi & Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i Annals of Thoracic Surgery.

Over 13.000 danskere med i studie

I studiet, der involverede forskere og kirurger fra både Aalborg Universitet, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital samt Cardiff University i England, har forskerne indhentet data på danske lungekræftpatienter fra Dansk Lungecancer Register.

I data har de identificeret 13.197 personer, der i perioden fra 2003 til 2021 fik foretaget en lungeoperation for lungekræft. Personer, der inden operationen var i blodfortyndende behandling, blev ekskluderet fra studiet.

Gennemsnitsalderen i studiepopulationen var 67,6 år.

Nogle personer fik i perioden foretaget en åben operation, mens andre fik foretaget en kikkertoperation. Tidligere var det normalt, at kirurgen åbnede brystet op ved en operation, men i dag bliver mellem 80 og 95 pct. af patienter opereret ved en kikkertoperation.

Omkring 27 til 30 pct. af alle personer med lungekræft har lokaliseret sygdom, og de kan derfor opereres for deres sygdom.

I studiet fulgte forskerne personerne i op til ét år efter operationen og undersøgte, om de i den periode fik en diagnose med en blodprop i lungerne eller benene. Disse data fik forskerne fra Landspatientregisteret.

Vi skal ikke bare behandle. Vi skal behandle på en smart måde, men for at kunne det, skal vi vide, hvordan vi behandler den enkelte patient bedst muligt

Thomas Decker Christensen, professor og overlæge, Hjerte-, Lunge-, Karkirurgi & Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital

»I dag kommer patienterne knap nok ind på sygehuset, før vi sender dem ud ad døren igen. Man kan godt forestille sig, at når de kommer hurtigt hjem, går de mere i stå, og at det kan lede til en øget risiko for blodpropdannelse,« forklarer Thomas Decker Christensen.

Blot én ud af 30 får en blodprop efter operation for lungekræft

Resultatet af studiet viser, at 3,3 pct. af de lungeopererede fik diagnosticeret en blodprop i benene eller lungerne inden for et år efter operation.

Ifølge Thomas Decker Christensen er det et tal, som er tilfredsstillende, men som alligevel rummer muligheder for forbedringer.

Blandt andet viser studiet også, at nogle grupper har større risiko end andre, ligesom studiet peger på, at den største risiko er inden for de første tre mdr. efter operationen.

Blandt andet har personer, der har højere stadier af sygdom, den største risiko for at udvikle en blodprop efterfølgende.

»For disse grupper kommer vi op på fire til fem pct. risiko for at få en blodprop, og det er et tal, som vi måske kan gøre noget ved,« siger Thomas Decker Christensen.

Mere individualiseret behandling

Thomas Decker Christensen ser nogle muligheder i blandt andet at give udvalgte patienter blodfortyndende medicin i 30 dage efter en operation for lungekræft, ligesom man også gør til patienter efter operation for kræft i tyktarmen.

Dette tilbud er måske særligt relevant for personer, der har højere stadier af sygdom.

Omvendt fandt forskerne ingen forøget risiko blandt ældre, blandt personer med komorbiditeter eller en forskel mellem kønnene.

»Det giver os et indblik i, hvordan vi formentlig skal skræddersy behandlingen til den enkelte patient, hvor nogle måske kan have gavn af behandling med blodfortyndende medicin i de første 30 dage efter en operation for lungekræft, mens det ikke vil være lige så relevant til andre. Det skal vi spore os ind på, og dette studie bidrager til forståelsen,« siger Thomas Decker Christensen.

Han uddyber, at studiet blot er ét af flere fra forskningsgruppen.

Forskerne arbejder også på studier, der undersøger effekten af stråleterapi og kemoterapi på risikoen for blodpropper efter en operation for lungekræft, ligesom de kigger på forskelle mellem patienter, som har fået eller ikke fået blodfortyndende behandling efter operationen. Ligeledes vil de undersøge, om der er forskel på risikoen for blodpropper, om man får foretaget en åben operation eller en kikkertoperation.

»Vi skal ikke bare behandle. Vi skal behandle på en smart måde, men for at kunne det, skal vi vide, hvordan vi behandler den enkelte patient bedst muligt. Det er vi blevet klogere på med dette studie,« siger Thomas Decker Christensen.