Så meget koster stor forbedring i overlevelsen ved metastaserende modermærkekræft

Behandlingen af metastaserende modermærkekræft har været gennem en rivende udvikling de seneste år.

Checkpoint-hæmmere og målrettede behandlinger har været en revolution og ledt til, at mange patienter, der førhen ikke havde mange måneder mere at leve i, i dag kan blive langtidsoverlevere.

Disse nye behandlinger er dog ikke gratis at hive ned fra hylden, men hører til nogle af de dyreste inden for kræftbehandling.

Det har været en af de kræftformer, hvor der har været et meget stort behov for nye behandlinger. Det er derfor også et pragteksempel på, hvad nye behandlinger kan gøre for patienter

Anne Vest Sørensen, læge, Herlev og Gentofte Hospital

Nu viser et nyt dansk studie, hvad de nye behandlinger har betydet for danske patienter, og hvad det har kostet sundhedssystemet at øge andelen af langtidsoverlevere ved behandling af metastaserende modermærkekræft.

»Vi ved, at disse behandlinger leder til forlænget overlevelse i kliniske studier, men det er også nødvendigt at undersøge i den virkelige verden, når behandlingerne er blevet implementeret. Vores studie har både undersøgt, hvordan det er gået danskere med metastaserende modermærkekræft efter introduktionen af disse behandlinger, og hvad det har kostet. Formålet er at bidrage med konkrete tal til den verserende debat om prioritering i sundhedssystemet,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Anne Vest Sørensen fra Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er blevet til i et samarbejde med bl.a. Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT) og VIVE og er offentliggjort i European Journal of Cancer.

Forskning på nationale data

I studiet har forskerne gransket data fra DAMMED-databasen, der indeholder meget detaljeret information om danske patienter med modermærkekræft.

I data står blandt andet, hvad personerne er behandlet med, og om de har haft effekt af behandlingen.

Ved at krydse DAMMED-databasen med Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Sygesikringsregisteret og Indkomstregisteret kunne forskerne trække alle tænkelige data på patienterne og se, hvor meget det havde kostet at behandle dem sammenholdt med effekten af behandlingen.

Patienterne var blevet opstartet i behandling i perioden fra 2007 til 2016.

»Inden de nye behandlinger kom på markedet omkring 2012, var medianoverlevelsen ved metastaserende modermærkekræft cirka seks mdr. Efter introduktionen af de nye behandlinger steg den til lige under et år, og jeg vil forvente, at den er endnu bedre i dag. I data kan vi få nationale tal for, hvad behandlingen helt præcist har betydet for overlevelse og prisen i kroner og øre,« forklarer Anne Vest Sørensen.

Andelen af langtidsoverlevere fordoblet

For det første viser data, at 464 patienter blev behandlet for metastaserende modermærkekræft i perioden fra 2007 til 2011, mens det tal var steget til 1.089 patienter i perioden fra 2012 til 2016.

Anne Vest Sørensen forklarer, at stigningen i antallet af patienter med metastaserende modermærkekræft både kan skyldes, at der kommer flere patienter med modermærkekræft, og at flere patienter bliver henvist på grund af bedre behandlingsmuligheder.

Ydermere viser tallene, at andelen af langtidsoverlevere, som levede i mere end tre år efter behandlingsopstart, steg fra 15 pct. i perioden fra 2007 til 2011 til 32 pct. i perioden fra 2012 til 2016.

»Checkpoint-hæmmere blev godkendt til brug i 2011, men blev først for alvor en del af behandlingen fra 2012, hvilket også tydeligt bliver afspejlet i tallene. Siden da er der kommet flere behandlinger til, og her skelner vi ikke mellem effekten af de enkelte behandlinger, eller hvilken linje patienterne har modtaget dem i. Vi ser bare, hvordan introduktionen af behandlingerne har ledt til forbedring i langtidsoverlevelsen,« siger Anne Vest Sørensen.

Hun uddyber, at der ingen tvivl er om, hvorvidt behandlingerne har gjort en verden til forskel for patienterne.

»Det har været en af de kræftformer, hvor der har været et meget stort behov for nye behandlinger. Det er derfor også et pragteksempel på, hvad nye behandlinger kan gøre for patienter, og hvordan de kan have meget stor effekt på overlevelsen,« siger Anne Vest Sørensen.

Tredobling af medicinaludgifter

I den anden del af studiet sammenlignede forskerne omkostningerne pr. patientleveår i perioden fra 2007 til 2011 med perioden fra 2012 til 2016 for patienter, der levede mere end tre år.

Nu kan vi se, hvad det koster, og hvad vi får ud af det. Det gør, at vi også kan tage snakken om, hvorvidt vi har råd til denne form for behandling, sammenlignet med hvad vi får ud af det

Anne Vest Sørensen, læge, Herlev og Gentofte Hospital

For det første viser resultaterne, at de samlede sundhedsudgifter eksklusivt udgifter til medicin ikke steg i perioden, men faktisk faldt en lille smule fra 60.547 euro for det første år i perioden fra 2007 til 2011 til 41.457 euro for det første år i perioden fra 2012 til 2016.

Det modsvarer et fald på 28 pct. i sundhedsudgifter til indlæggelse, ambulante forløb, kontakter til akutmodtagelse og kontakt til egen læge. Det andet år var de samlede sundhedsudgifter lavere, men uden forskel mellem de to perioder.

Ifølge Anne Vest Sørensen har nogle af de tidligere behandlinger været mere hårdhændede ved patienterne og dermed medført et større behov for lægehjælp og indlæggelser ved bivirkninger og forværring af deres almene tilstand.

Modsat det faldende behov for indlæggelser var medicinudgifterne tredoblet fra 26.339 euro for det første år i perioden fra 2007 til 2011 til 85.464 euro i perioden fra 2012 til 2016. For det andet år lød tallene på hhv. 11.150 euro og 26.464 euro.

»Tallene dækker over, at nogle patienter kan stoppe behandlingen, og hvis de har haft god effekt, kan de fortsætte i kontrol uden behandling. Når behandlingen stoppes, vil det for mange betyde, at de kan leve et mere almindeligt liv uden behov for månedlige behandlinger, og det afspejles selvfølgelig i udgifterne til dyr medicin over tid,« siger Anne Vest Sørensen.

Til sidst, men ikke mindst, fandt forskerne også, at produktiviteten blandt langtidsoverlevere var større i den sene periode sammenlignet med den tidlige periode, hvilket blandt andet betyder, at patienterne i højere grad kunne bibeholde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vigtigt med fakta i debatten

Anne Vest Sørensen mener, at studiet kommer med vigtige tal til debatten om, hvad sundhedssystemets penge bruges til.

»Nu kan vi se, hvad det koster, og hvad vi får ud af det. Det gør, at vi også kan tage snakken om, hvorvidt vi har råd til denne form for behandling, sammenlignet med hvad vi får ud af det,« siger hun.

Anne Vest Sørensen mener også, at det er vigtigt med denne form for analyser, fordi de kommer hele vejen rundt om betydningen af indførelsen af en ny behandling til en given patientgruppe.

Det kan i den sammenhæng meget vel være, at udgifterne til ny medicin er højere end udgifterne til ældre medicin, men hvis det samtidig betyder, at udgifterne til andre dele af sundhedsvæsnet bliver mindre, og at folk stadig kan komme på arbejde, kan man ikke kun kigge på prisskiltet på den dyre medicin.

»Jeg synes, at når man skal have en samfundsdebat om, hvad tingene må koste, er det vigtigt at debattere ud fra et udgangspunkt i fakta. Ellers kan debatten blive for flyvsk, når man ikke ved, hvad de reelle udgifter er,« siger Anne Vest Sørensen.