Regionshospital Randers skal hjælpe med at mindske ulighed for patienter med livmoderhalskræft i Europa

14 partnere fra 10 europæiske lande er med i et femårigt EU-projekt, der skal reducere social ulighed i screening for livmoderhalskræft. Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers er med som eneste danske partner, og klinikken skal faktisk kickstarte projektet, da de har ansvar for den første del.

Målet for det samlede projekt er at skabe nogle interventioner for at få flere udsatte kvinder til at deltage i livmoderhalskræftscreening med håbet om, at interventionerne kan blive tilføjet til europæiske retningslinjer. Fra Universitetsklinik for Kræftscreening deltager professor i screening Berit Andersen, seniorforsker og antropolog Pia Kirkegaard samt post doc og bioanalytiker Mette Tranberg i det europæiske projekt.

»Projektet passer godt ind i vores arbejde og agenda på klinikken. Vi vil gerne gøre screeningprogrammer så gode som mulige i Danmark, og nu kan vi også hjælpe til på internationalt niveau. Livmoderhalskræft er en sygdom, som mange kvinder har og får, og i mange lande er det mere udbredt end i Danmark. Med screeningsprogrammet kan man forebygge, at sygdommen opstår. Hvis vi kan støtte op om bedre tilbud for livmoderhalskræfscreening i Europa, vil vi gerne det,« siger Berit Andersen, der er uddannet speciallæge i samfundsmedicin.

Direkte til kilden

Universitetsklinikken for Kræftscreenings opgave er at skabe rammer til at udvikle målrettede interventioner til at screene flere udsatte kvinder for livmoderhalskræft i hele EU. Først med fokus på Estland, Portugal og Rumænien, der fungerer som model-lande for interventionerne, som skal afprøves.

Hele begrundelsen for, at vi er med i EU-projektet, ligger i, at vi kan finde ud af at gå direkte til kilden og inddrage relevante brugere i arbejdet

Pia Kirkegaard, seniorforsker og antropolog, Universitetsklinik for Kræftscreening

Her vil antropolog Pia Kirkegaard bl.a. trække på erfaringer fra et projekt, klinikken har lavet i Gellerup i Aarhus, hvor livmoderhalskræftscreening ikke bliver prioriteret højt blandt borgerne.

Her fungerede det godt, at man i projektet tidligt tænkte på, hvordan de kunne få kvinderne i Gellerup i tale. Det gjorde man ved at kontakte lokale foreninger og komme med som et punkt på dagsordenen på foreningsmøder.

»Vi stillede os ikke op for at fortælle om kræftscreening men fik lov til at invitere os selv ind i foreningerne. Hvis vi skal mindske ulighed i sundhed, skal vi have adgang, så vi kan fortælle om fordelene ved livmoderhalskræftscreening og forstå, hvorfor nogle vælger det fra. Hele begrundelsen for, at vi er med i EU-projektet, ligger i, at vi kan finde ud af at gå direkte til kilden og inddrage relevante brugere i arbejdet,« siger Pia Kirkegaard.

Noget af det i EU-projektet, der tiltaler antropologen, er, at de ikke blot skal inddrage udsatte kvinder, men også inddrage politikere, praktiserende læger og andre personer på forskellige niveauer i screeningsarbejdet.

»Først og fremmest skal jeg være med til at skabe rammer, så partnerne i andre EU-lande kan inddrage personer på forskellige niveauer i arbejdet. Når der er indsamlet data, skal vi ud fra dataene finde frem til forskellige interventioner, som er rettet mod kvinderne i de tre lande,« forklarer Pia Kirkegaard.

Dynamiske interventioner

Et eksempel på en måde at reducere uligheden ved livmoderhalskræftscreening kunne være at tilbyde kvinder selvopsamlende prøver.

»Vi testede det i Gellerup, hvor det fik en lidt blandet modtagelse. Det kan se godt ud på papiret for nogle grupper af kvinder, men i praksis ser vi noget andet. Og noget kan fungere i Rumænien, mens det slet ikke duer i Portugal. Det er også det spændende ved projektet, at vi får afprøvet nogle ideer, hvor nogle ikke vil holde, mens andre forhåbentligt viser sig at være gode. Vi får derved nogle konkrete værktøjer, som faktisk fungerer i screeningsarbejdet,« siger Pia Kirkegaard.

Jeg føler mig overbevist om, at vi bliver endnu bedre til at reducere ulighed i livmoderhalskræftscreening

Berit Andersen, speciallæge og professor i screening, Universitetsklinik for Kræftscreening

»Vi skal lave interventioner, der beskrives overordnet og implementeres nationalt og på EU-niveau, samtidig med at de er dynamiske, så de kan justeres undervejs, for de europæiske landes screeningsmetoder er forskellige, og målgrupperne kan også hurtigt forandre sig,« fortsætter hun.

Nye øjne på andedammen

Når den første del med at inddrage brugere på alle niveauer til at finde frem til de metoder, der skal testes, er færdig, kommer Universitetsklinikken for Kræftscreening til at følge med i projektet og bidrager undervejs med sparring.

Universitetsklinikken for Kræftscreening i Randers har arbejdet en del med inddragelse af brugere i forbindelse med screening for kræft, men Berit Andersen forventer helt bestemt at lære nyt både fra projektet men også fra samarbejdspartnerne.

»Jeg føler mig overbevist om, at vi bliver endnu bedre til at reducere ulighed i livmoderhalskræftscreening. Vi får forskningsmæssigt mulighed for at drøfte problemstillinger med andre, som er nogle af de dygtigste på feltet på internationalt niveau. Så selvom vi er godt med i Danmark, får vi også noget med tilbage til vores klinik fra partnerne, vi arbejder sammen med,« siger Berit Andersen.

Pia Kirkegaard regner også med at få inspiration til egen praksis og måske få idéer til at fange de udsatte grupper i Danmark, der i dag ikke tager imod screeningstilbud.

»Det bliver rart at få nyt blik på egen andedam, hvor vi tænker, at vi gør tingene på en bestemt måde. Måske får vi øjnene op for at gøre noget helt andet. Men først og fremmest handler det om at finde nogle nye metoder til at tilbyde de udsatte kvinder screening, hvor vi skal sørge for, at det ikke bliver ‘one size fits all’,« siger Pia Kirkegaard.

Læs mere om EU-projektet her.