Regionsformand om kræftsag: »Jeg skulle have haft den her viden for lang tid siden«

Flere hundrede patienter med kræft har ventet for længe på at blive opereret på afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

I 293 tilfælde er ventetiderne blevet overskredet i perioden fra januar 2022 til februar 2023, viser en redegørelse fra Region Midtjylland. Og på intet tidspunkt har Region Midtjylland gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på de overskredne ventetider.

Anders Kühnau (S), regionsrådsformand for Region Midtjylland og formand for Danske Regioner, blev først informeret om problemerne, dagen inden at DR første gang berettede om sagen 19. marts.

‘På ingen måde i orden’

Han slår fast, at han skulle have været informeret om sagen langt tidligere.

»Det er ikke i orden. Jeg skulle have haft den her viden for lang tid siden. Jeg har brug for at få at vide, når de her problemer opstår, og hvis man ikke er i stand til at løse dem. Fordi så skal jeg jo handle. Det kan jeg først, hvis jeg får informationerne.«

Det er for tidligt endnu at sige, hvem det er, der har fejlet. Men at der er fejlet, det er tydeligt for enhver

Anders Kühnau (S), regionsrådsformand for Region Midtjylland og formand for Danske Regioner

»Jeg er dybt berørt af den her sag, fordi det viser sig, at der er mennesker, som er alvorligt syge med kræft, som ikke får behandling i tide, og hvor det kan have haft betydning for deres muligheder for at overleve kræften. Jeg er på mange måder rystet,« siger Anders Kühnau.

Patienterne, der skal opereres for kræft, må højst vente to uger, efter at de er blevet tilbudt en operation og har sagt ja. De blev ifølge DR informeret om, at lægerne kunne undersøge muligheden for at blive opereret i udlandet. Men at de i så fald ville de miste deres plads på ventelisten, hvilket er i strid med reglerne, som DR har afdækket.

»Det er problematisk, at patienterne ikke har fået de informationer, som de skal have. Det er på ingen måde i orden,« siger Anders Kühnau.

Fra medarbejdere til direktionen

DR har afdækket, at der er medarbejdere på afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi, som har forsøgt at råbe op om problemet. Afdelingslederen og den øverste ledelse på Aarhus Universitetshospital kendte ifølge DR til problemet. Det samme gjorde Pernille Blach Hansen, regionsdirektør i Region Midtjylland.

Der har været medarbejdere, der har råbt op, afdelingslederen har kendt til det, den lægefaglige direktør har kendt til problemet, og direktionen i regionen har kendt til problemet. Hvem er det, der har fejlet i den her kæde?

»Det er for tidligt endnu at sige, hvem det er, der har fejlet. Men at der er fejlet, det er tydeligt for enhver – også for mig.«

»Det er klart, at vi kommer til at lave en kerneårsagsanalyse, der skal afdække, hvad er det, der er foregået, hvorfor de her fejl er sket, og hvorfor der ikke er handlet på dem. Vi vil selvfølgelig også se på, om der er nogle steder – og det er der givetvis – hvor man ikke har løftet det ansvar, man har,« siger Anders Kühnau.

Anders Kühnau vil nu undersøge, ‘om der er nogen, og hvem det så er, der ikke har løftet deres ansvar i den her kæde’.

Hvordan finder du ud af det?

»Det gør jeg blandt andet ved at holde møder med direktionen og bede om at få redegørelser for, hvad der er foregået. Vi har fået nogle stykker allerede både på skrift og også mundtligt. Så jeg arbejder målrettet på at komme til bunds i det her og få alt frem i lyset.«

»Og jeg kan jo desværre ikke afvise, at der kan komme flere sager. Derfor er det også vigtigt for mig at sige, at jeg skal have alt frem i lyset. Det har jeg også bedt direktionen udtrykkeligt om. Og det er også det budskab, jeg vil sende til hele ledelsessystemet i Region Midtjylland.«

Har du stadig tillid til direktionen?

»Vi er ikke et sted, hvor jeg vil sige, at jeg ikke har tillid til direktionen,« siger Anders Kühnau.

Whistleblowere

Det er desuden kommet frem, at der har været to indberetninger om problemerne på afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi via regionens whistleblowerordning.

Ordningen er anonym, og derfor er det ifølge Anders Kühnau efter bogen, at han ikke har set indberetningerne. Men han kritiserer, at han ikke er blevet gjort opmærksom på det problem, som blev beskrevet i indberetningerne, tidligere.

»Whistleblower-ordningen er til for, at man anonymt skal kunne komme med vigtig information til ledelsen. Vi skal sådan set ikke have at vide, at det er whistlebloweren, der har givet os den information. Vi skal bare have at vide, at der er et problem,« siger Anders Kühnau og fortsætter:

»Den viden skulle jeg og regionsrådet have haft langt tidligere. Præcis hvornår er svært at sige. Det tager selvfølgelig noget tid at finde ud af, hvad der er op og ned.«

Pernille Blach Hansen har været ude at sige, at »det bliver ikke fanget, at det er noget, der haster« om de to indberetninger til whistleblower-ordningen. Hvad mener du om den forklaring?

»Nu har jeg ikke set de her whistleblower-henvendelser. Det har jeg af gode grunde ikke, fordi der netop er anonymitet omkring whistleblowerordningen.«

Jeg troede faktisk, at vi havde lært nok af karkirurgisagen til, at det, som er sket her, ikke ville ske. Men jeg må konstatere, at det så er sket alligevel. Det er på ingen måde tilfredsstillende

Anders Kühnau (S), regionsrådsformand for Region Midtjylland og formand for Danske Regioner

»Men på baggrund af de informationer, jeg har fået, så må man sige – det er også det, Pernille Blach Hansen selv siger – at man noget hurtigere burde have afdækket, at der var et problem med patientsikkerheden. Og at det havde sådan en alvorlighed, at det hurtigt skulle håndteres. Det er ikke blevet håndteret hurtigt nok. Og behandlingen af de her whistleblower-henvendelser har ikke været tilfredsstillende,« siger Anders Kühnau.

Kan man sige, at direktionen har fejlet, fordi de ikke har handlet hurtigt nok på de her to indberetninger?

»Ja, det kan man godt sige. Og det siger hun (Pernille Blach Hansen, red.) også selv, at det ikke er blevet behandlet, som det skulle,« siger formanden.

Gamle skandaler

Det er ikke længe siden, at Region Midtjylland sidst var fanget i en skandale. Sidste år rullede amputations- eller karkirurgisagen, hvor det kom frem, at flere patienter fejlagtigt havde fået en amputation. Det endte med at koste den daværende koncerndirektør Ole Thomsen jobbet i foråret 2022.

Det er ikke særlig lang tid siden, at der var den her amputationssag, og nu er der den her sag på afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi. Er der et eller andet underliggende problem i Region Midtjylland – hvad er de her sager udtryk for?

»Jeg er bekymret for, at vi politikere ikke i tide får de informationer, som vi skal have. Og derfor har jeg med meget stor tydelighed sagt, at jeg vil have alle informationer om alvorlige problemer med patientsikkerhed.«

»Jeg troede faktisk, at vi havde lært nok af karkirurgisagen til, at det, som er sket her, ikke ville ske. Men jeg må konstatere, at det så er sket alligevel. Det er på ingen måde tilfredsstillende. Derfor har jeg sagt meget tydeligt, at jeg ikke vil være med til, at vi ikke får den slags informationer. Det må ikke ske,« siger Anders Kühnau.

Hvad skal der ske nu i den her sag?

»Vi er i gang med at undersøge, om der er andre områder, hvor vi kunne have lignende problemer. Og så er vi konkret i gang med at håndtere de problemer, vi har på Mave- og Tarmkirurgi-området i Region Midtjylland.«

»Det gør vi i samarbejde med flere af vores hospitaler i regionen, men også med inddragelse af de andre regioner og Sundhedsstyrelsen,« siger Anders Kühnau.

SAGEN KORT

• Livstruende ventetider på kirurgisk afdeling i Aarhus: Svært syge kræftpatienter venter op til to måneder på operation. Det var overskriften i nyhederne og på DR’s hjemmeside søndag 19. marts.

• En redegørelse fra Region Midtjylland, der har ansvaret for Aarhus Universitetshospital, har siden dokumenteret, at i alt 293 kræftpatienter har ventet for længe på en operation i perioden mellem januar 2022 til februar 2023.

• Alle kræftpatienter har lovkrav på at blive opereret senest to uger efter, at de har sagt ja til behandlingen.

• Patienterne har i gennemsnit ventet 12,7 dage ud over den maksimale ventetid på to uger. I januar og februar 2023 har patienterne ventet godt fem uger på en operation. Nogle patienter har ventet 10 uger på deres operation.

• Det er alvorligt syge patienter med kræft i tyktarm, lever, bugspytkirtel, spiserør eller mavesæk, men især patienter med endetarmskræft, der er blevet opereret for sent.

• Aarhus Universitetshospital udfører nogle af de mest avancerede tarmkræftoperationer i landet, og for mange patienter er hospitalet det eneste sted i Danmark, de kan opereres.

• Patienterne skal henvises til operation i udlandet, hvis de ønsker det. DR har dokumenteret, at mange patienter ikke har fået det tilbud.

• Flere patienter har desuden oplyst, at de har fået besked om, at de ville blive smidt af ventelisten, hvis de gerne ville have, at mave- og tarmkirurgisk afdeling skulle undersøge muligheder i udlandet.

• Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har slået fast, at der er tale om et lovbrud, hvis patienterne har fået forkerte oplysninger om deres muligheder for at blive opereret i udlandet.

• Den ansvarlige cheflæge for mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Charlotte Buchard Nørager, har forklaret, at overskridelserne især skyldes mangel på specialiserede sygeplejersker.

• Den lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital, Claus Thomsen, har erkendt, at det ikke kan udelukkes, at sagen har kostet menneskeliv.

• Den lægefaglige koncerndirektør i Region Midtjylland Helene Probst, der tiltrådte 15. januar i år, har sagt, at hun var orienteret om problemer på afdelingen, men ikke om, hvor slemt det stod til.