Rapport finder store uligheder på kræftområdet i EU

Det er ikke ligegyldigt, om du bor i Nord-, Syd eller Østeuropa, når det kommer til kræft.

Der er nemlig stor forskel på, hvor god en forebyggelse og screening EU-borgere kan få afhængigt af deres adresse.

Det viser en ny rapport, som det svenske institut Institutet för Hälso- och Sjukvårdsekonomi (IHE) har udarbejdet for EFPIA Oncology Platform, der er den europæiske brancheorganisation for lægemiddelproducenter.

Det overrasker ikke Malene Støchkel Frank, som er overlæge på Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder på Sjællands Universitetshospital, at der er stor forskel inden for kræftområdet på tværs af Europa.

»Det er naturligt, fordi det er vidt forskellige lande med vidt forskellige sundhedssystemer og befolkninger.«

»Det er fint, at der bliver lavet en rapport, som ser på, hvordan det ser ud med ulighed i kræft hos de enkelte lande: Hvad er årsagen til uligheden, og ikke mindst hvad kan vi gøre ved det?« siger Malene Støchkel Frank, der også er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

Hun understreger samtidig, at det er meget svært at sammenligne data mellem lande, da det er vigtigt at kende datagrundlaget, og hvordan dataene bliver indsamlet, valideret og brugt.

En høj vaccinationsrate

Overordnet set går det godt på kræftområdet i Danmark, mener Malene Støchkel Frank og påpeger samtidig, at der stadig er ‘masser af rum til forbedring’.

Vi ved, at der er ulighed i, hvem der medvirker i screeningsprogrammerne. Så der er en udfordring i at finde de patienter og få dem med

Malene Støchkel Frank, overlæge, Sjællands Universitetshospital

Kigger man på vaccinationsraten for HPV, ligger Danmark højt. I 2022 havde lidt mere end 80 pct. af de 15-årige piger modtaget den sidste dosis af vaccinen ifølge rapporten.

Her er Danmark kun overgået af Irland, Sverige, Spanien og Portugal.

»Umiddelbart er det rigtig fint. Det er nogle af de lande (der ligger over Danmark, red.), som vi normalt sammenligner os med. Men der er altid mulighed for forbedring. Hvordan får vi de sidste med, og hvad er årsagen til, at de ikke deltager?,« spørger Malene Støchkel Frank og fortsætter:

»Det handler om oplysning. Både om HPV-vacciner, hvad symptomerne på kræft er, og hvornår man skal gå til lægen. Vi ved, at der bl.a. er uvidenhed hos dem, som er mindre ressourcestærke, så her er det vigtigt at gøre en ekstra indsats.«

I bunden af listen ligger Bulgarien, hvor lige knap ti pct. havde modtaget den sidste dosis i 2022, mens gennemsnittet i EU-landene lå på 64 pct. Dog mangler der data fra seks lande.

Kigger man på HPV-vaccinationsraten af drenge, ligger Danmark også højt. I 2022 havde cirka 70 pct. af de 15-årige drenge modtaget den sidste dosis.

»Det er rigtig fint, at vi ligger så højt for drengene. Der har vi en fornem opgave i at blive ved med at understrege, at det er lige så vigtigt, at de også bliver vaccineret,« siger Malene Støchkel Frank.

Svært at skjule sig

Når det kommer til screening for tarmkræft, ligger Danmark helt i top ifølge rapporten.

Her viser selvrapporterede tal fra 2019, at 76 pct. i målgruppen, som er de 50-74-årige, har modtaget en screening inden for de seneste tre år.

Det er ‘rigtig flot’, lyder det fra Malene Støchkel Frank. Hun tilføjer samtidig, at der også på screeningsområdet er mulighed for forbedring.

»Kigger man alene på tallene i forhold til de andre lande, er det rigtig fint. Det handler også om, hvordan Danmarks infrastruktur og sundhedssystem er bygget op. Vi når bredt ud med vores mange registre og digitalisering som eks. e-boks.«

»Men vi har et stort forbedringspotentiale. Vi ved, at der er ulighed i, hvem der medvirker i screeningsprogrammerne. Så der er en udfordring i at finde de patienter og få dem med,« siger Malene Støchkel Frank og tilføjer, at det vigtigt at blive ved med at indsamle data og resultater fra screeningsprogrammerne for at lære af erfaringerne.

De lande med bedst screeningsrater efter Danmark er Østrig, Slovenien, Holland og Tyskland. Gennemsnittet for EU ligger på 40 pct.

I bunden af listen ligger Cypern, Bulgarien og Rumænien, hvor det er under ti pct. af målgruppen, som har modtaget en screening inden for de seneste tre år.

Brug for mere forebyggelse

Selvom det generelt ser fint ud på kræftområdet for Danmark, så venter der en stor opgave for sundhedsvæsenet forude.

Det vurderes ifølge rapporten, at antallet af nye kræfttilfælde vil være steget med 18 pct. i 2040 til mere end tre mio. Mens dødsfald forårsaget af kræft estimeres til at være steget med 26 pct. i 2040 og nå op over 1,5 mio.

Derfor er der brug for at fokusere endnu mere på forebyggelse, understreger Malene Støchkel Frank.

»Vi bliver nødt til at starte ved roden og blive bedre til at forebygge kræft. Det er eksempelvis i forhold til alkohol, rygning og overvægt. Det er noget af det allervigtigste at tage fat i, når man ser på demografien og det tiltagende antal kræftpatienter. Samtidig ved vi også, at det bliver nødvendigt at prioritere.«

»Der ligger en kæmpe politisk opgave med at få både forebyggelse og prioritering med på dagsordenen i en helt anden grad, end det er lige nu. Det er et rigtig vigtigt sted at starte,« siger Malene Støchkel Frank.

Læs hele rapporten her.

Rapport viser stor ulighed på kræftområdet i EU

Rapporten ‘Tackling inequalities in cancer care in the European Union’ blev offentliggjort 31. januar 2024. Den er udarbejdet af Institutet för Hälso- och Sjukvårdsekonomi (IHE) for EFPIA Oncology Platform.

I 2022 blev 2,7 mio. personer diagnosticeret med kræft i EU. Mens 1,3 mio. døde på grund af sygdommen.

Omkring 2,5 pct. af alle nye kræfttilfælde i Europa vurderes at være forårsaget af HPV-infektion.

De fleste EU-medlemslande har inkluderet HPV-vaccination for både piger og drenge i deres nationale vaccinationsprogrammer. Ved udgangen af 2023 var det kun Bulgarien og Estland, som kun inkluderede piger i deres HPV-vaccinationsprogram.

På tværs af EU er der store forskelle i screening for tarmkræft, og det er ikke alle lande, som har et nationalt screeningsprogram. I 2019 havde 17 EU-lande et nationalt screeningsprogram.

Tarmkræft er den næstmest almindelige årsag til kræftdødsfald. Det vurderes, at kræfttypen er årsag til 12 pct. af alle dødsfald på grund af kræft.

Kilde: Tackling inequalities in cancer care in the European Union