Psykologisk intervention er i første linje ved behandling af senfølger til brystkræft

Når Rådgivningsenhed for Brystkræftsenfølger på Aarhus Universitetshospital én gang om måneden samler en bred vifte af eksperter til at vurdere enkelte patientsager, hvor kvinder er blevet henvist med senfølger til brystkræft, sidder der altid flere psykologer med ved bordet.

Man kan sagtens forestille sig, at hvis man får løst søvnproblemerne, at det vil lindre nogle af de andre problemstillinger

Bobby Zachariae, professor, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Årsagen er simpel: Psykologerne sidder oftest med løsningen på de problemer, som patienterne slås med.

Selvom kræft er en somatisk sygdom, sætter senfølgerne sig nemlig ofte i psyken. Det kan dreje sig om depression, frygt for tilbagefald, søvnproblemer eller kognitive vanskeligheder som hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær. Psykologerne kan også hjælpe patienterne med at håndtere eventuelle smerter, når medicinsk behandling ikke er en mulighed.

Psykologerne om bordet til telekonferencerne hos Rådgivningsenhed for Brystkræftsenfølger har hvert deres ekspertiseområde og benytter en lang række teknikker til at hjælpe kvinder med senfølger, som de i nogle tilfælde har døjet med i flere år.

»Der er rigtig god evidens for psykologisk behandling, for eksempel kognitiv adfærdsterapi, til kvinder med senfølger til brystkræft. Kognitiv adfærdsterapi for insomni er for eksempel førstelinjebehandling til søvnproblemer, hvor det er den klart mest effektive behandling, og hvor man i dag slet ikke anbefaler medicinsk behandling på grund af bivirkninger og manglende langtidseffekt,« fortæller en af dem, som sidder med til telekonferencerne hos Rådgivningsenhed for Brystkræftsenfølger, Bobby Zachariae, der er professor ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

»Det kræver dog specialister inden for forskellige former for psykologisk behandling med erfaring i specifikke senfølger til kræft. For at få den rette behandling er det desværre ikke tilstrækkeligt at finde en vilkårlig psykolog,« siger han.

En fjerdedel slås med senfølger

Bobby Zachariae anslår, at mellem 15 og 25 pct. af kvinder, der kommer godt ud på den anden side efter en behandlingsforløb for brystkræft, slås med behandlingskrævende senfølger.

Ofte optræder senfølgerne i klynger, hvor patienterne fortæller om både søvnproblemer, træthed, depression, angst og frygt for tilbagefald.

For mange bliver senfølgerne langvarige, hvilket gør det vanskeligt at finde ud af, hvilke senfølger, der opstod først, og i hvilket omfang de bidrager til de øvrige senfølger.

Det kan være, at søvnproblemer har ledt til vedvarende træthed, der igen har ført til depression og kognitive vanskeligheder. Dette kan så igen betyde, at patienterne mangler overskud til fysisk træning, som kan afhjælpe såvel søvnproblemer, træthed og smerter.

Bobby Zachariae fortæller, at det derfor ofte er hensigtsmæssigt, hvis kvinder med senfølger efter brystkræft selv er med til telekonferencerne, fordi det hjælper psykologerne med at spore sig ind på, hvad der er vigtigst for patienterne, og hvad der skal behandles først.

»Man kan sagtens forestille sig, at hvis man får løst søvnproblemerne, at det vil lindre nogle af de andre problemstillinger. Men det kræver en grundig udredning, og vi bruger en del tid på at finde frem til det, som vil hjælpe patienten mest muligt. Her er der behov for psykologisk intervention leveret af psykologer med specialviden og erfaring inden for kræftområdet,« siger han.

God evidens bag behandlingerne

Når psykologerne skal hjælpe patienter med senfølger efter brystkræft og andre kræftformer, har de en efterhånden omfattende værktøjskasse med evidensbaserede teknikker at dykke ned i.

Med den rette uddannelse vil en række af de psykologiske senfølger, som patienter slås med efter et kræftforløb, formentlig kunne afhjælpes af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre faggrupper

Bobby Zachariae, professor, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Interventioner til søvnvanskeligheder, depression og frygt for tilbagefald er der generelt styr på.

Smertebehandling kan psykologerne også tage hånd om, fordi smerter ikke bare er et spørgsmål om de sansemæssige aspekter ved smerten, men også handler om, hvor belastende smerterne opleves, og hvor stor negativ indvirkning de har på den daglige funktion.

Her har Bobby Zachariae og hans gruppe blandt andet gennemført et studie af effekten af mindfulness-baseret kognitiv terapi, der har dokumenteret relevante effekter på smerter blandt kvinder behandlet for brystkræft.

»Træthed er en de udfordrende senfølger. Mens fysisk aktivitet ser ud til at være en af de bedste tilgange til træthed, kan det være vanskeligt at komme i gang med at være fysisk aktiv, når man er træt. Også her kan psykologisk behandling være hjælpsom, for eksempel såkaldt værdibaseret aktivering, hvor man forsøger at engagere patienterne i aktiviteter, som opleves som værdifulde og meningsfulde for patienten, og som giver dem energi,« siger Bobby Zachariae.

Kognitive vanskeligheder er en anden senfølge, som er vanskelig at behandle.

»Mens der findes eksempler på interventioner, er den foreliggende evidens endnu begrænset, ligesom der mangler psykologer med neuropsykologisk ekspertise. Også her er der brug for mere viden,« siger Bobby Zachariae.

Manglende kapacitet

Selvom telekonferencerne hjælper nogle kvinder med senfølger til brystkræft, har lægerne og psykologerne ikke kapacitet til at hjælpe alle. Derudover slås andre kræftpatienter end brystkræftpatienter også med mange af de samme senfølger.

Derfor arbejder Bobby Zachariae og hans gruppe på at udvikle blandt andet værktøjer, som kan klæde klinikere, herunder onkologer, på til at levere korte interventioner, som kan hjælpe nogle af de patienter, der ikke har brug for hele pakken, men måske skal have hjælp til et enkelt problem, så det ikke udvikler sig.

Bobby Zachariae har sammen med kollegaer fra en række kræftafdelinger i landet modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-midler til at afprøve en manual til en ultrakort intervention for frygt for tilbagefald, som onkologer kan give til kræftpatienter i opfølgningsforløb.

Interventionen varer syv til ni minutter, og Bobby Zachariae forventer, at det i mange tilfælde vil være tilstrækkeligt til at forebygge uhensigtsmæssig overdreven frygt for tilbagefald.

Forskerne har også udviklet og afprøvet en gruppebaseret intervention, som er velegnet til patienter med svær frygt for tilbagefald.

»Med den rette uddannelse vil en række af de psykologiske senfølger, som patienter slås med efter et kræftforløb, formentlig kunne afhjælpes af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre faggrupper. Der er ikke tale om, at der brug for et meget stort antal psykologer til at tage sig af senfølger, men der er brug for psykologer med specialviden, som kan tage sig af de svære tilfælde, hvor det kræver erfaring fra kræftområdet og ekspertise i de relevante teknikker. Der er brug for denne ekspertise i de kommende senfølgeklinikker, ikke bare til senfølger efter brystkræft, men til kræft generelt,« siger Bobby Zachariae.

På baggrund af presset på sundhedsvæsenet er der ifølge Bobby Zachariae desuden et stigende behov for at udvikle og afprøve digitale interventioner, hvor senfølger efter kræft kan afhjælpes, uden at det kræver en psykolog.

Forskeren har med sin gruppe og med støtte fra TrygFonden udviklet en mobil-baseret app til levering af kognitiv adfærdsterapi til personer med søvnproblemer. Forskerne har i denne forbindelse vist, at digitalt leveret behandling for søvnproblemer er lige så effektiv som face-to-face-leveret behandling.