Praksisændrende: Aksilrømning er på vej ud af behandlingen til en del kvinder med brystkræft

Hvad gør man ved behandling af kvinder med brystkræft, når først knuden i brystet er fjernet, men der fortsat er mindre metastaser i et par af lymfeknuderne i armhulen?

Det spørgsmål har læger stillet sig selv i mange år, og standard har længe været, at man så udfører aksilrømning, hvor en kirurg fjerner alle lymfeknuderne i armhulen for at være på den sikre side.

Dette er de første resultater på recidivfri overlevelse fem år efter behandling for brystkræft, og de kommer til at ændre retningslinjerne på området permanent. Resultatet giver anledning til, at behandlingstilgangen nu skal diskuteres i Dansk Brystkræft Gruppe

Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge, Brystkirurgisk Afdeling på Gentofte

Aksilrømning er dog forbundet med forøget risiko for senfølger som vedvarende smerter og den alvorlige tilstand lymfødem, hvor væske bliver ophobet i armen.

Nu viser et nyt Europæisk studie med også danske patienter, at aksilrømning formentlig skal ud af behandlingen til denne gruppe af kvinder med behandlet brystkræft og blot få lymfeknudemetaser.

De kan i stedet behandles med udvidet strålebehandling, hvilket leder til lige så lav risiko for recidiv i armhulen som aksilrømning, samtidig med at behandlingen kommer med meget mindre risiko for senfølger.

»Dette er de første resultater på recidivfri overlevelse fem år efter behandling for brystkræft, og de kommer til at ændre retningslinjerne på området permanent. Resultatet giver anledning til, at behandlingstilgangen nu skal diskuteres i Dansk Brystkræft Gruppe, og fremadrettet vil det betyde, at denne gruppe kvinder ikke skal have aksilrømning eller vælge mellem aksilrømning og strålebehandling, men at standard nu bliver strålebehandling,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge Tove Filtenborg Tvedskov fra Brystkirurgisk Afdeling på Gentofte.

Forskningsresultatet er netop offentliggjort på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS).

Næsten 900 danske kvinder med i studie

I studiet, der blev initieret af forskere på Karolinska Institutet i Sverige i 2015, har 2.766 kvinder deltaget.

Kvinderne blev inkluderet i studiet frem til 2021, og fra 2017 blev også danske kvinder inviteret til at deltage.

I alt har knap 900 danske kvinder været med i undersøgelsen

Den videnskabelige evidens findes nu, og derfor bliver det ikke et valg fremadrettet. Behandlingen bliver stråleterapi

Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge, Brystkirurgisk Afdeling på Gentofte

Alle kvinderne blev behandlet for brystkræft, og ved fjernelse af skillevagtslymfeknuderne blev der opdaget metastaser på over to mm i maksimalt to lymfeknuder.

Kvinderne blev derefter randomiseret til aksilrømning, der var standard på tidspunktet, eller udvidet stråleterapi mod lymfeknuderne i armhulen.

36 pct. af kvinderne i studiet havde fået fjernet hele brystet.

»Formålet var at undersøge, om man med stråleterapi kan reducere risikoen for senfølger til behandlingen, uden at det går ud over kvindernes overlevelse. Studier har indikeret, at det er en mulighed, men det har ikke været undersøgt i så stort et datamateriale, ligesom der ikke har været meget viden om, hvordan det ser ud for den gruppe af kvinder, som har fået fjernet hele brystet, og som vi havde en del af med i dette studie,« forklarer Tove Filtenborg Tvedskov.

Leder til lige så god recidivfri overlevelse

Resultatet af undersøgelsen viser, at der ingen forskel er mellem de to behandlinger.

Risikoen for recidiv i armhulen hos de kvinder, der blev behandlet med stråleterapi, var 0,5 pct., og billedet var det samme hos gruppen af kvinder, der havde fået foretaget aksilrømning.

Ifølge Tove Filtenborg Tvedskov er det et rigtig godt resultat, fordi det peger på, at denne gruppe kvinder helt generelt bare skal behandles med stråleterapi.

Læs hele dækningen af SABCS 2023 her.

Hun uddyber, at siden studiet lukkede for inklusion i 2021, har det i Danmark været muligt for kvinder at vælge mellem aksilrømning og stråleterapi, men at de har skullet træffe et valg uden at have videnskabelig evidens at støtte sig til.

»Den videnskabelige evidens findes nu, og derfor bliver det ikke et valg fremadrettet. Behandlingen bliver stråleterapi,« siger Tove Filtenborg Tvedskov.

Tidligere har forskerne publiceret andre data fra studiet, og de har blandt andet vist, at der ingen forskel er mellem behandlingerne i forhold til kognitiv dysfunktion, body image og angst mellem de to grupper, men at kvinder, der er blevet behandlet med stråleterapi, oplever markant færre armsymptomer og brystsymptomer efter behandlingen.

»Og så er det også godt, at vi i studiet kan vise, at fordelene også gælder for kvinder, der har fået fjernet hele brystet. Får man foretaget en brystbevarende operation, bliver man automatisk behandlet med stråleterapi, hvilket også naturligt kommer til at dække noget af armhulen. Sådan er det ikke, hvis man får fjernet hele brystet, hvor strålebehandlingen er anderledes. Derfor kunne der godt være en forskel i udfaldet mellem disse to grupper, men det ser vi ikke, og det har vi nu også evidens for,« siger Tove Filtenborg Tvedskov.