Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Kræft

Plan om centralisering af børnekræft på Rigshospitalet stemt ned

Udgivet:
Kommentarer (0)

Vestdanmark kan beholde behandlingen af børneonkologi på afdelingerne i Aalborg, Odense og Aarhus. Det står klart, efter Folketinget 3. juni vedtog et borgerforslag mod centraliseringen.


Modsat ihærdige forsøg på centralisering med alt fra nedlæggelsen af amterne til oprettelse af supersygehuse, dropper regeringen nu Sundhedsstyrelsens plan om at samle behandlingen af børnekræft på Rigshospitalet.

Dermed vil behandlingen af børn ramt af kræft kunne fortsætte i Aarhus, Aalborg og Odense.

Det står klart, efter at et borgerforslag fremsat af forældre til kræftramte børn, der ønskede at bevare behandlingen på de hidtidige fire lokationer, torsdag 3. juni blev stemt igennem.

Selvom borgerforslaget hurtigt fik de fornødne 50.000 underskrifter, var Folketinget splittet i spørgsmålet.

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne, de Konservative, Nye Borgerlige og Frie Grønne stemte således for borgerforslaget, mens Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre samt Socialdemokratiet stemte imod.

Sundhedsstyrelsen havde allerede mere eller mindre droppet planerne tidligere i år, efter at forældre rundt om i landet protesterede mod forslaget, der ville få kolossal betydning for familierne.

Sundhedsstyrelsens anbefaling om at samle børnekræftafdelingerne kom frem i november sidste år. Da det blev kendt, udskød styrelsen beslutningen til senere i 2021.

Læs mere her: Sundhedsstyrelsen udskyder beslutning om centralisering af børneonkologien

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere