Overvågning af prostatakræft giver efter 15 år samme gode overlevelse som stråleterapi eller kirurgi

Der er ingenting vundet i forhold til overlevelsen blandt patienter med tidligt diagnosticeret prostatakræft at operere eller give stråleterapi tidligt sammenlignet med blot at holde øje med kræften og først reagere, når den udvikler sig.

Det er konklusionen i et stort engelsk studie, hvor forskere har fulgt britiske mænd med prostatakræft i 15 år. Forskningen er offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Resultatet af studiet viser, at 15 år efter en diagnose med lokaliseret ikke-metastaserende prostatakræft opnåede patienter, der blot blev holdt aktivt øje med, samme gode overlevelse som patienter, der blev opereret eller behandlet med stråleterapi.

Patienterne, der blev holdt aktivt øje med, oplevede flere tilfælde af sygdomsprogression, men til gengæld udskød de eller oplevede slet ikke behandlingsrelaterede bivirkninger på urinvejene og seksuel funktion.

Ifølge en af forskerne bag studiet viser det, at man bestemt ikke skal forhaste en behandlingsbeslutning til mænd med lav- eller mellemrisiko lokaliseret prostatakræft.

»Det er klart, at i modsætning til mange andre former for kræft bør en diagnose med prostatakræft ikke lede til panik og forhastede beslutninger. Patienter og klinikere kan og bør tage sig tid til at overveje både fordele og potentielle skadevirkninger ved forskellige behandlinger, velvidende at det ikke negativt vil påvirke overlevelsen,« fortæller en af forskerne bag studiet professor i kirurgi Freddie Hamby fra Nuffield Department of Surgical Sciences i et interview til Dagens Medicin.

Behandling giver ikke en overlevelsesfordel

I studiet har forskerne fulgt 1.643 britiske mænd i alderen 50 til 69 år. Mændene fik diagnosticeret lokaliseret ikke-metastaserende prostatakræft i perioden fra 1999 til 2009.

545 blev randomiseret til at blive behandlet med stråleterapi, 553 fik foretaget et kirurgisk indgreb, og 545 blev der holdt aktivt øje med, så de kun blev behandlet, hvis deres kræft udviklede sig.

Efter mediant 15 års opfølgning var 45 af mændene døde på grund af prostatakræft. Det drejede sig om 16 (2,9 pct.) i stråleterapi-gruppen, 12 (2,2 pct.) i den opererede gruppe og 17 i den aktivt overvågede gruppe. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne.

I alt var 356 af forsøgsdeltagerne døde i opfølgningsperioden, men der var heller ikke her nogen forskel mellem grupperne.

51 (9,4 pct.) mænd i den aktivt overvågede gruppe udviklede metastaser i løbet af opfølgningsperioden, hvilket var højere end i den opererede gruppe, hvor 26 (4,7 pct.) udviklede metastaser, og stråleterapigruppen, hvor 27 (5,0 pct.) udviklede metastaser.

Langvarig hormonterapi blev initieret i hhv. 12,7 pct. af patienterne i aktiv overvågning, 7,2 pct. af patienterne i den opererede gruppe og 7,7 pct. i stråleterapigruppen.

Hhv. 25,9 pct. 10,5 pct. og 11,0 pct. oplevede klinisk progression i deres kræft.

133 (24,4 pct.) patienter i gruppen af aktivt overvågede var i live uden nogen form for kræftbehandling ved afslutningen på opfølgningen.

På tværs af alle grupperne var 97 pct. af patienterne i live efter 15 år.

Patienter fra alle tre grupper berettede om sammenlignelig livskvalitet i forhold til deres generelle og mentale helbred.

»Det er meget gode nyheder. De fleste mænd med lokaliseret prostatakræft kommer formentlig til at leve i lang tid, uanset om de modtager invasiv behandling, eller om deres sygdom har spredt sig. Der er ingen grund til at træffe en hurtig beslutning. Det står også klart, at en lille gruppe mænd med aggressiv sygdom ikke kan drage fordel af de nuværende behandlinger, uanset hvor tidligt de gives. Vi har behov for både at forbedre vores muligheder for at identificere disse mænd og behandle dem,« siger Freddie Hamby.

Rammer ned i en ophedet debat

Professor i urologi og overlæge Andreas Rødder fra Afdeling for Urinvejskirurgi ved Rigshospitalet er bekendt med det nye studie, og han fortæller, at det kaster lys over et emne, som bliver debatteret heftigt for tiden, nemlig hvornår man skal behandle patienter med en tidlig diagnose med prostatakræft, hvad man skal behandle med, eller om vi i et land som Danmark faktisk overbehandler.

»For det første kommer studiet med konkrete data på, at strålebehandling og operation er lige gode som behandlinger. Det taler vi med vores patienter om hver eneste dag, og nu kan vi fortælle dem, at der ingen forskel er på udfaldet, hvis de vælger den ene behandling frem for den anden,« siger han.

Det her studie understreger, at det bestemt er værd at reflektere over, at en god måde at håndtere tidlig prostatakræft på er ved at observere til at starte med og ikke skynde sig at behandle med det samme

Andreas Røder, professor, Rigshospitalet

Den danske overlæge hæfter sig også ved, at cirka 60 pct. af patienterne i studiet endte med at få en kurativ behandling, selvom de indledningsvist blev randomiseret til aktiv observation. Også dette er vigtigt at fortælle patienter, når de skal tage stilling til behandling eller ikke-behandling.

»Problemets kerne er, at de fleste personer med prostatakræft vil have et ønske om at komme af med kræften med det samme. Det skyldes, at der i befolkningen eksisterer en grundlæggende tro på, at hvis vi bare opdager kræft tidligt, kan vi også behandle tidligt og blive kureret hurtigt. Det er bare ikke helt korrekt med prostatakræft, som udvikler sig langsomt, og hvor det formentlig mange gange kan betale sig ikke at behandle, men bare vente,« siger Anders Røder.

Han uddyber, at behandling med operation eller stråleterapi ikke er en gratis omgang og blandt andet kommer med stor risiko for både impotens og inkontinens.

20 gange højere risiko for at dø af alt muligt andet

Andreas Røder fortæller, at danske kræftlæger allerede gør en stor indsats for at tilbyde patienter observationer af deres tidlige kræftforandringer ved prostatakræft frem for at hive behandlinger op af tasken med det samme.

»Det her studie understreger, at det bestemt er værd at reflektere over, at en god måde at håndtere tidlig prostatakræft på er ved at observere til at starte med og ikke skynde sig at behandle med det samme,« siger han.

Overlægen mener dog også, at der mangler mere viden om, hvornår man i så fald skal ‘skyde pistolen af’ og påbegynde stråleterapi eller foretage et kirurgisk indgreb.

»Selvom studiet kommer med nogle interessante data, ændrer det ikke ved den vedvarende debat om, hvor mange patienter med prostatakræft vi skal behandle for at redde ét liv. Til det skal vi vide, hvornår vi i så fald skal behandle, og det belyser studiet ikke. Vi kan i studiet dog se, at patienterne havde 20 gange højere risiko for at dø af andet end prostatakræft, og det er vi som samfund nødt til at forholde os til. Når vi opererer en masse mænd med det formål at redde få liv, betyder det formentlig også, at vi udsætter nogle patienter for et indgreb, der heller ikke kommer uden risici, og som kan få betydning på den lange bane,« siger Andreas Røder.

Der er ingenting vundet i forhold til overlevelsen blandt patienter med tidligt diagnosticeret prostatakræft at operere eller give stråleterapi tidligt sammenlignet med blot at holde øje med kræften og først reagere, når den udvikler sig.

Det er konklusionen i et stort engelsk studie, hvor forskere har fulgt britiske mænd med prostatakræft i 15 år. Forskningen er offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Vi kan i studiet dog se, at patienterne havde 20 gange højere risiko for at dø af andet end prostatakræft, og det er vi som samfund nødt til at forholde os til

Andreas Røder, professor, Rigshospitalet

Resultatet af studiet viser, at 15 år efter en diagnose med lokaliseret ikke-metastaserende prostatakræft opnåede patienter, der blot blev holdt aktivt øje med, samme gode overlevelse som patienter, der blev opereret eller behandlet med stråleterapi.

Patienterne, der blev holdt aktivt øje med, oplevede flere tilfælde af sygdomsprogression, men til gengæld udskød de eller oplevede slet ikke behandlingsrelaterede bivirkninger på urinvejene og seksuel funktion.

Ifølge en af forskerne bag studiet viser det, at man bestemt ikke skal forhaste en behandlingsbeslutning til mænd med lav- eller mellemrisiko lokaliseret prostatakræft.

»Det er klart, at i modsætning til mange andre former for kræft bør en diagnose med prostatakræft ikke lede til panik og forhastede beslutninger. Patienter og klinikere kan og bør tage sig tid til at overveje både fordele og potentielle skadevirkninger ved forskellige behandlinger, velvidende at det ikke negativt vil påvirke overlevelsen,« fortæller en af forskerne bag studiet professor i kirurgi Freddie Hamby fra Nuffield Department of Surgical Sciences i et interview til Dagens Medicin.

Behandling giver ikke en overlevelsesfordel

I studiet har forskerne fulgt 1.643 britiske mænd i alderen 50 til 69 år. Mændene fik diagnosticeret lokaliseret ikke-metastaserende prostatakræft i perioden fra 1999 til 2009.

545 blev randomiseret til at blive behandlet med stråleterapi, 553 fik foretaget et kirurgisk indgreb, og 545 blev der holdt aktivt øje med, så de kun blev behandlet, hvis deres kræft udviklede sig.

Efter mediant 15 års opfølgning var 45 af mændene døde på grund af prostatakræft. Det drejede sig om 16 (2,9 pct.) i stråleterapi-gruppen, 12 (2,2 pct.) i den opererede gruppe og 17 i den aktivt overvågede gruppe. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne.

I alt var 356 af forsøgsdeltagerne døde i opfølgningsperioden, men der var heller ikke her nogen forskel mellem grupperne.

51 (9,4 pct.) mænd i den aktivt overvågede gruppe udviklede metastaser i løbet af opfølgningsperioden, hvilket var højere end i den opererede gruppe, hvor 26 (4,7 pct.) udviklede metastaser, og stråleterapigruppen, hvor 27 (5,0 pct.) udviklede metastaser.

Langvarig hormonterapi blev initieret i hhv. 12,7 pct. af patienterne i aktiv overvågning, 7,2 pct. af patienterne i den opererede gruppe og 7,7 pct. i stråleterapigruppen.

Hhv. 25,9 pct. 10,5 pct. og 11,0 pct. oplevede klinisk progression i deres kræft.

133 (24,4 pct.) patienter i gruppen af aktivt overvågede var i live uden nogen form for kræftbehandling ved afslutningen på opfølgningen.

På tværs af alle grupperne var 97 pct. af patienterne i live efter 15 år.

Patienter fra alle tre grupper berettede om sammenlignelig livskvalitet i forhold til deres generelle og mentale helbred.

»Det er meget gode nyheder. De fleste mænd med lokaliseret prostatakræft kommer formentlig til at leve i lang tid, uanset om de modtager invasiv behandling, eller om deres sygdom har spredt sig. Der er ingen grund til at træffe en hurtig beslutning. Det står også klart, at en lille gruppe mænd med aggressiv sygdom ikke kan drage fordel af de nuværende behandlinger, uanset hvor tidligt de gives. Vi har behov for både at forbedre vores muligheder for at identificere disse mænd og behandle dem,« siger Freddie Hamby.

Rammer ned i en ophedet debat

Professor i urologi og overlæge Andreas Rødder fra Afdeling for Urinvejskirurgi ved Rigshospitalet er bekendt med det nye studie, og han fortæller, at det kaster lys over et emne, som bliver debatteret heftigt for tiden, nemlig hvornår man skal behandle patienter med en tidlig diagnose med prostatakræft, hvad man skal behandle med, eller om vi i et land som Danmark faktisk overbehandler.

»For det første kommer studiet med konkrete data på, at strålebehandling og operation er lige gode som behandlinger. Det taler vi med vores patienter om hver eneste dag, og nu kan vi fortælle dem, at der ingen forskel er på udfaldet, hvis de vælger den ene behandling frem for den anden,« siger han.

Den danske overlæge hæfter sig også ved, at cirka 60 pct. af patienterne i studiet endte med at få en kurativ behandling, selvom de indledningsvist blev randomiseret til aktiv observation. Også dette er vigtigt at fortælle patienter, når de skal tage stilling til behandling eller ikke-behandling.

»Problemets kerne er, at de fleste personer med prostatakræft vil have et ønske om at komme af med kræften med det samme. Det skyldes, at der i befolkningen eksisterer en grundlæggende tro på, at hvis vi bare opdager kræft tidligt, kan vi også behandle tidligt og blive kureret hurtigt. Det er bare ikke helt korrekt med prostatakræft, som udvikler sig langsomt, og hvor det formentlig mange gange kan betale sig ikke at behandle, men bare vente,« siger Anders Røder.

Han uddyber, at behandling med operation eller stråleterapi ikke er en gratis omgang og blandt andet kommer med stor risiko for både impotens og inkontinens.

20 gange højere risiko for at dø af alt muligt andet

Andreas Røder fortæller, at danske kræftlæger allerede gør en stor indsats for at tilbyde patienter observationer af deres tidlige kræftforandringer ved prostatakræft frem for at hive behandlinger op af tasken med det samme.

»Det her studie understreger, at det bestemt er værd at reflektere over, at en god måde at håndtere tidlig prostatakræft på er ved at observere til at starte med og ikke skynde sig at behandle med det samme,« siger han.

Overlægen mener dog også, at der mangler mere viden om, hvornår man i så fald skal ‘skyde pistolen af’ og påbegynde stråleterapi eller foretage et kirurgisk indgreb.

»Selvom studiet kommer med nogle interessante data, ændrer det ikke ved den vedvarende debat om, hvor mange patienter med prostatakræft vi skal behandle for at redde ét liv. Til det skal vi vide, hvornår vi i så fald skal behandle, og det belyser studiet ikke. Vi kan i studiet dog se, at patienterne havde 20 gange højere risiko for at dø af andet end prostatakræft, og det er vi som samfund nødt til at forholde os til. Når vi opererer en masse mænd med det formål at redde få liv, betyder det formentlig også, at vi udsætter nogle patienter for et indgreb, der heller ikke kommer uden risici, og som kan få betydning på den lange bane,« siger Andreas Røder.