Overraskende mange kræftpatienter indlægges akut inden deres kræftdiagnose

Hver sjette kræftpatient indlægges akut på et af landets hospitaler i måneden op til en kræftdiagnose.

Patienterne præsenterer altså ikke med kræft som følge af screening eller henvisning til kræftpakkerne, og det er ifølge forskerne bag et nyt dansk studie et overraskende højt tal, som kalder på at blive undersøgt nærmere.

Seniorforsker Henry Jensen fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus er en af forskerne bag studiet, og han mener, at der for det første er behov for at finde ud af, hvorfor så mange kræfttilfælde først bliver opdaget så sent. Han mener også, at man bør undersøge, om det er muligt at gøre noget for at forbedre overlevelsen for denne store patientgruppe, hvor halvdelen ikke er i live ét år efter diagnosen.

»Det er det mest iøjnefaldende i vores studie. Vi kan se, at en stor del af kræftpatienterne får stillet en kræftdiagnose uden at starte deres forløb i en kræftpakke, og at ca. hver sjette kræftpatient bliver indlagt akut, inden de får stillet deres diagnose. Der kan man måske tænke i, at praktiserende læger får adgang til nogle enkelte undersøgelser, så de tidligere kan afgøre, om patienter har kræft, når de ikke præsenterer med symptomer, som placerer dem i et kræftpakkeforløb,« fortæller Henry Jensen.

Forskningen, der har specialkonsulent Bolette Danckert fra Kræftens Bekæmpelse som førsteforfatter, er offentliggjort i Cancer Epidemiology.

Undersøgt alle danske kræftdiagnoser

I undersøgelsen har forskerne brugt data fra det danske Cancerregister fra perioden fra 2014 til 2017.

I perioden fik i alt 139.023 danskere en kræftdiagnose.

En stor del af ­patienterne får stillet en kræftdiagnose uden at starte deres forløb i en kræftpakke, og ca. hver sjette kræftpatient bliver indlagt akut, inden de får deres diagnose

Henry Jensen, seniorforsker, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus

Forskerne undersøgte efterfølgende, hvad kontakt patienterne havde haft til sundhedsvæsnet i tre måneder op til diagnosen. Havde de været i et kræftpakkeforløb? Havde de været i kontakt med sygehusvæsenet? Forskerne kiggede også på, hvordan det gik patienterne efter diagnosen.

»Inspirationen til studiet kom af, at der har været forskellige meldinger om, hvordan folk får stillet en kræftdiagnose. Nogle studier har indikeret, at 85 pct. kommer via et kræftpakkeforløb, mens andre studier har peget på, at det kun gælder 40 pct.,« fortæller Henry Jensen.

På samme måde har et engelsk studie vist, at i England opdages 25 pct. af alle kræfttilfælde først ved akut indlæggelse. England har ligesom Danmark kræftforløb, der skal sikre, at kræft bliver diagnosticeret så tidligt som muligt.

»I det her studie kan vi få de helt præcise danske tal for, hvordan personer med kræft i perioden fra 2014 til 2017 er kommet ind i sygehusvæsenet umiddelbart før diagnosen,« forklarer Henry Jensen.

To tredjedele gennem kræftpakkerne

Undersøgelsen kaster flere spændende resultater af sig.

For det første viser studiet, at 7,5 pct. af alle kræftpatienter i perioden fik stillet diagnosen ved screening for blandt andet brystkræft, tyktarmskræft eller livmoderhalskræft.

Det tal er dog som forventet, siger Henry Jensen, der også peger på, at tallet viser, at man ikke kan forvente, at størstedelen af kræftpatienter kan findes ved screening, men at størstedelen skal findes ved at identificere symptomer på kræft og efterfølgende henvisning.

65,9 pct. af de stillede diagnoser blev stillet efter henvisning gennem kræftpakkerne. To tredjedele kom fra henvisninger fra praksis, mens resten kom fra sygehusene. Det vil sige, at 46 pct. af alle kræftpatienter får stillet en diagnose efter henvisning fra en praktiserende læge gennem kræftpakkerne. For sygehusene er det 20 pct.

»Det tal passer meget godt med data fra spørgeskemaundersøgelser, der også har vist, at 40 pct. af alle kræftdiagnoser bliver stillet efter en praktiserende læges henvisning til et kræftpakkeforløb. Det er også på linje med det, som man ser i England,« siger Henry Jensen.

Akut kræftdiagnose giver ringe overlevelse

Det overraskende i studiet er dog, at 15,8 pct. af alle diagnoser blev stillet efter en ikke-planlagt indlæggelse. De resterende diagnoser blev enten stillet i forbindelse med indlæggelse eller ambulant besøg for anden sygdom (10,4 pct.), eller forskerne kunne ikke identificere, hvordan patienterne havde fået stillet diagnosen (3,1 pct.).

Henry Jensen fortæller, at de diagnoser, som blev stillet i forbindelse med ikke-planlagt indlæggelse, blandt andet kan dreje sig om patienter, der fejler flere forskellige ting, hvilket kan have maskeret symptomerne på kræft. Det kan også som eksempel dreje sig om, at symptomerne på kræft er kommet meget pludseligt, eksempelvis i form af alvorlige mavesmerter.

Det interessante ved denne gruppe er dog også, at data fra undersøgelsen viser, at deres overlevelse ét år efter diagnosen er meget lav. 53 pct. af patienterne var døde inden for et år mod 23 pct. for den brede gruppe af kræftpatienter.

»Det er den eneste gruppe, der ligger så højt, og det indikerer, at der er noget specielt ved den her gruppe, som bør undersøges yderligere,« siger Henry Jensen.

Forskeren uddyber, at det muligvis kan dreje sig om psykiatriske patienter, særligt udsatte, ældre patienter eller etniske grupper.

»Det næste skridt i forskningen bliver at finde ud af, hvad der er karakteristisk ved de her patienter, som først får stillet en kræftdiagnose, når de bliver indlagt akut. Kan vi identificere dem, kan vi måske også gøre noget for dem tidligere i kræftforløbet,« siger Henry Jensen.